Læsetid: 5 min.

Når kunsten skifter hænder

11. december 1999

200 værker fra 27 danske museer kan ses på Louisiana. Pointen er, at værkerne alle er blevet skænket af privatpersoner eller fonde, uden hvilke Danmark ville være en ørken på billedkunstens gebet

Udstilling
De fleste ved det. At de danske museer næsten intet har at gøre godt med, når de skal indkøbe kunst. Og at løbet for længst er kørt, når det drejer sig om at erhverve kanoniseret, udenlandsk kunst. En ny udstilling har som koncept at stille ind på det faktum, at Danmark stort set intet ville have at byde på til det kunsthungrende publikum, hvis ikke det havde været for en flok rige, men generøse æsteter, der med en flot gestus donerede deres samlinger til de danske museer og dermed til det danske folk. Louisiana åbner nu dørene til en udstilling, der er udtænkt, udformet og udført af museets stifter, Knud W. Jensen, der i 1996 udsendte bogen De glade givere, som danner udgangspunkt for udstillingen. Den fordeler sig over hele det efterhånden umådelige museum, der i sig selv er én stor, generøs gestus fra et enkeltindivid til et folk. Knud W. Jensen afrunder her sit enorme formidlingsarbejde og gør på sin vis facit op ved at pejle og spejle de mæcen-'kollegaer' der gik forud for ham selv, og de skammelige få af slagsen, som efter al sandsynlighed vil følge ham på grund af en sønderknusende skattepolitik, der i dag næsten forbyder folk med næse for penge at købe kunst.

Guldalder i parcelhuset
Det hvide hus ved Øresund, som kun mistede en enkel stor blågran under orkanen sidste fredag, er nu fyldt til randen med klenodier fra de danske museer, der har stillet væsentlige værker til rådighed for projektet med velvillige lån.
Udstillingen er kronologisk og pædagogisk disponeret, så enhver skoleklasse eller enhver kunstinteresseret på én dag kan nå at se og opleve, hvad det ville tage utallige dage eller adskillige uger at opleve ved museumsbesøg rundt om i Danmark. Med andre ord: Man sparer en del tog- og busbilletter ved at tage til Louisiana for dér at kunne glæde sig over en billedkraft og -pragt, der sætter tingene i relief. Visualitetens historie fra grækerne og frem lader sig her aflæse i komprimeret form. Intet mindre, kære læser. Sært pludselig at se guldalderkunst i det kæmpestore, forvoksede parcelhus fra 60'erne som Louisiana på sin vis er.

Museernes bedste
Inden for etnologien findes et begreb, der hidrører fra indianske stammer ved den amerikanske vestkyst. Det hedder potlatch. Det er et ceremonielt gavegivningsritual, hvor gavens størrelse afspejler giverens sociale position. Dette begreb kan overføres til kunstens område, hvor mæcenerne ikke kun vokser i magt, men også bliver evige, udødelige i takt med deres donationer. Jo større pengepung, des større donation, således som man har set det hos den største mæcen i dansk kunst, nemlig brygger Carl Jacobsen, der grundlagde Ny Carlsberg Glyptotek, og som oprettede Ny Carlsberg Fondet og lod sit folkeopdragende projekt finansiere af sin ølproduktion. Fra dette rige fond flyder der den dag i dag midler til benefice for det danske museumsvæsen og dermed den danske kunstnerstand og det danske folk. Hvem tænker med taknemmelighed på C.F. Tietgen? Men alle husker vi Carl Jacobsen og hans far J.C., der stiftede Carlsbergfondet.
Museets kommende direktør, Weekendavisens Poul Erik Tøjner, udgav i 1992 bogen Museernes bedste billeder, og det er tydeligt, at han har haft mere end en finger med i spillet, for flere af de værker, der her fremhæves, er at finde på Louisianas ny udstilling, ligesom Tøjner også bidrager til kataloget. Hans medvirken fremgår også eksplicit af udstillingstitlen.
Men hvad kan vi så se på udstillingen, der altså former sig som et dobbeltforløb med fokus på såvel samlere som værker? De samlere, som opmærksomheden først og fremmest rettes mod, er Bertel Thorvaldsen, landets første ikke adelige kunstmæcen, der ved sin hjemkomst fra Rom i 1838 donerede hele sin samling på 11.000 værker til det kommende Thorvaldsens Museum, som åbnede i 1848. Dernæst fokuseres på Carlsbergdynastiet, på godsejer Jhs. Hage, der stiftede Nivaagaard, Jhs. Rump med sin store Matisse-samling, fabrikant Mads Rasmussen, der stiftede Faaborg Museum, Heinrich Hirschsprung, der stiftede Den Hirscsprungske samling, Wilhelm Hansen, der på Ordrupgaard samlede de vidunderlige impressionistiske malerier, der delvis forsvandt ud af landet. Og mange flere.
Knud W. Jensen beklager med rette i kataloget, at flere af samlingerne kunne have været forblevet i landet, hvis staten havde været villig til at dele udgifterne. Således havde man i dag haft tre værker af Velázquez, et af El Greco, tre af Goya, to af Rembrandt og to af Frans Hals. Vi ville have haft yderligere 20 af Cézanne, 10 af van Gogh, 10 af Gauguin, 15 flere Matisse'r og 15 flere Picasso'er! Når pengene svandt ind for de rige kunstsamlere, var det første, de gjorde, at sælge ud af samlingerne. Kunst er den ultimative vare. Den er luksus, man kan ikke spise den.

Lystvandring
Udstillingen er en lystvandring, hvor vi tager udgangspunkt i antikken og orienten, kigger på tidlig europæisk kunst så langt tilbage som til Lucas Cranach den Ældre, over den danske guldalder, Skagensmalerne, symbolisterne og med nogle highlights, der virkelig kommer til ære og værdighed på det nedre galleris store vægge af J.F. Willumsen: Aftensuppen fra 1918, der sender sit giftigtgule lys ud i det store rum og Naturskræk. Efter stormen fra 1916. Meget apropos.
Vi ser impressionister fra Ordrupgaard og Ny Carlsberg Glyptotek og en række Matisse'r fra Statens Museum, og vi ender op i dagens kunst med værker af Erik A. Frandsen, Henrik B. Andersen, Peter Bonde og sidst, men ikke mindst, den 45 malerier store installation af Simone Åberg Kærn Sisters in the Sky, der blev skænket til museet af Augustinus Fonden i år.
Et rum er viet værker af Asger Jorn. Jytte og Dennis Dresing, der er udlandsdanskere, har skænket 10 sene Jorn-værker med en eksplosiv farvekraft, til museet. De udgør et levende bevis på, at der stadig findes mæcener, men mange af dem må bosætte sig i lande med lempeligere skatteregler.

*De glade givere - museernes bedste billeder. Louisiana, Humlebæk. Ma.-sø. 10-17, on. 10-22. Til 26. marts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu