Læsetid: 3 min.

Nederlag og hundeliv

30. december 1999

Med 'Radiserne' revolutionerede Charles M. Schulz den daglige avisstribe

Mesterstreg

Doonesbury og Steen og Stoffer i USA, Egoland i Danmark - det er bare tre blandt et utal af avisstriber, der ville have set anderledes ud, hvis ikke det havde været for Radiserne.
Charles M. Schulz, Radisernes skaber, er blandt de kunstnere, der har revolutioneret tegneseriemediet. I dette tilfælde var det avisstriben, den lille daglige kommentar til verdens og hverdagens gang, der blev vendt op og ned, så intet mere kunne være som før.
Før Radiserne havde de daglige avisstriber været præget af vild energi og fart over feltet. Det var støjende striber som Blondie og Li'll Abner. Da Charles M. Schulz begyndte på Radiserne i 1950 - efter et korrespondancekursus i tegning - holdt den stille, stramme timing sit indtog i tegneseriekunsten, sammen med en på én gang småsludrende og filosofisk replik.
Det begyndte i det små med syv amerikanske aviser. I dag kan Radiserne læses i mere end 2.500 aviser og blade verden over.

En blyantspidser
Seriens univers er lille og let at overskue. En håndfuld 'Peanuts', småbørn i sandkassealderen, en hund og en fugl. De voksne er der også. Men man ser dem aldrig. De er af en anden verden.
Søren Brun er hovedpersonen. Det er i hvert fald ham, tegneren ser som sit alter ego. Taberen over alle tabere. Ham, der med nødvendighed må opleve, at en bidsk blyantspidser bider sig fast i hans ærme, når han vil gøre indtryk på 'den lille rødhårede pige'. Pigen får han ikke fat i. Men blyantspidseren hænger ved.
Det gør nederlagene også, de utallige nederlag, som hverdagslivet byder på i det lille univers. Når han skal op om morgenen, og en ny dag truer. Når han står på kastebakken i regnvejr og har lidt endnu et forsmædeligt nederlag i baseball.
Typisk for børnene i Radiserne er, at de aldrig leger for sjov. Alting er blodig alvor for Søren Brun, der aldrig kan få sin drage op, for Thomas med suttekluden og for Trine, det grove hunkønsvæsen, der elsker en musiker, som ikke vil have hende. For Schrøder består livet af noder og Beethoven. For Rikke Rask af meningsløse lektier samt en ulykkelig kærlighed til Søren Brun. Der elskes meget i Radiserne. Men det er aldrig gengældt.
Desuden er der alle rollerne: som storesøster, som lillebror, som storebror og lillesøster. Der forventes meget af den slags roller. Og de er svære at leve op til. "Hun har en fløjtekedels tålmodighed", siger Thomas om storesøster Trine, som altid koster rundt med ham.
"Jeg tror jeg ville egne mig meget bedre til at være lillebror", siger Søren Brun, der ikke tør banke de store drenge for sin lillesøsters skyld.

Hundehuset
Kun én af figurerne er ikke lænket til denne skæbnetunge hverdagstrummerum. Kun han kan flyve væk på fantasiens vinger, på jagt efter 'Den Røde Baron' - som altid skyder huset ned. Det forhindrer ikke Nuser i at gå i luften, kampberedt, igen og igen. Det er ikke bare leg. Hunden flyver virkelig. Det kan man se på ørerne og halstørklædet, der blafrer i vinden. Det er Nuser, der tilføjer Radiserne et element af det fantastiske.
Hundehuset for eksempel. Det er en af seriens gåder. Midt i trivialiteten: Udvendigt er det ikke andet end en flad firkant med tag. Indeni er det prægtigt udstyret med trapper, historiske loftsmalerier og billardborde. Men vi ser sjældent Nuser gå derind. I regn og sne og sommersol - altid ligger han på ryggen på sit hus. Her vil han hellere være, fordi han lider af klaustrofobi.

Talerør
Radiserne hører ikke til de smukkest tegnede serier i verden. Hvad stregen angår, er den ganske primitiv. Men der er en verden bag den synlige, og der er et stort univers med stjerner og gåder over figurernes runde hoveder.
Serien tegnes den dag i dag. Men den havde sin storhedstid i 50'erne og 60'erne. Dengang var den talerør for en hel generation af utilpassede unge. "Good grief," sagde de i USA. "Jeg græmmes," sagde vi i Danmark, da serien var kommet hertil i 60'erne.
Vi var på bølgelængde med Søren Brun og hans filosofiske venner, som ikke følte sig forstået - og som ikke forstod hinanden. Men som dog havde fattet, at der var noget, der ikke hang rigtigt sammen i verden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu