Læsetid: 5 min.

'Vi bliver nødt til at have en fælles drøm'

9. december 1999

Vi skal være kosmopolitiske nationalister, siger kulturminister Elsebeth Gerner

Danskhed
Dagen før denne samtale fandt sted, var Elsebeth Gerner Nielsen på Vejle Handelsskole, hvor hun sammen med andre politikere optrådte som gæstelærere hele dagen. Gerner underviste i "kunst og kultur," og bad til sidst eleverne om svare på, hvilken ting fra deres private liv og hvilken værdi de helst ville tage med ind i næste århundrede. Svarene overraskede hende:
"Da jeg var på deres alder, ville jeg have talt om min egen frihed, om mulighederne for at uddanne mig og rejse - og måske nok have nævnt velfærdssamfundet som den værdi, jeg ville tage med mig."
"Men de nævnte familien og hyggen, sammenholdet og traditionerne, og den værdi, de ville tage med var danskhed."
- Hvad lagde de i det?
"Sproget, vores madkultur, vores demokratiopfattelse - og alle nævnte også foreningerne."
- Hjalp du dem ikke bare en lille smule med et par ledende spørgsmål?
"Jeg holdt et foredrag om de bærende drømme i det 19. og 20. århundrede. Den store drøm i det 19. århundrede var opbygningen af nationalstaten - efter vi tabte Norge i 1814 og Sønderjylland i 1864 og fik grundloven i 1849. På det tidspunkt begynder man at male billede efter billede af det danske landskab, man vender blikket indad og vi får for alvor et dansk skriftsprog."
"I det 20. århundrede blev den bærende drøm velfærdsstaten og individets frisættelse, som efter min mening har haft nogle omkostninger."

Ingen fælles drøm
- Elevernes svar lyder nærmest som en genoplivning af nationalromantikken?
"Næh, snarere som en genoplivning af det, der var før 1968. Men ikke kun det - for de vil også gerne rejse, de bruger Internettet og har venner rundt om i verden. De unge er bare opmærksomme på, at subjektet i samfundet ikke nødvendigvis er individet, men godt kan være fællesskabet og netværkene - i modsætning til min generation, som har været utrolig fokuseret på individet og tilfredsstillelsen af de individuelle behov."
- Og det 21. århundredes drøm?
"Den er lidt svær at få øje på. Der er ikke en samlende drøm for danskerne længere.
- Hvad er din drøm?
"Jeg mener, vi skal være verdensborgere i Danmark."
- Verdensborgere?
"Vi skal være kosmopolitiske nationalister. Det lyder som en modsætning. Men jeg tror, vi er nødt til at være stærkt forankrede i vores egen kultur og egne værdier for at kunne gå verden åbent i møde."
- Men kulturen og værdierne forandrer sig hele tiden?
"Danskhed har altid været en sammensat størrelse, som udvikler sig i dialog med verden omkring. Benny Andersens digt om at være verdensborger i Danmark slutter: "alverden samles i mig." Fordi skjorten er indisk, bukserne fra USA, bilen fra Japan, bogstaverne latinske osv."
"Men der er en kerne, som har overlevet siden 1849."
-De politiske rettigheder?
"Ja, og et ord, som 'folkeoplysning'. Undervisningsministeriet har valgt at kalde det folkeoplysning i udenlandske taler og artikler, fordi det ikke kan oversættes."
"Lige så med folkehøjskoler - det er meget dansk, at vi synes, vi har ret til at oplyse hinanden om hvad som helst med udgangspunkt i vidt forskellige værdigrundlag og ideer - og oven i købet få offentlig støtte til det. "
"Et andet element er det antiautoritære, som hænger sammen med folkeoplysningen. Vi har en tradition for, at tale eksperter og magten midt imod. Jo længere sydpå man kommer, desto større autoritetstro og tillid til eksperter."

Det antiautoritære
- I flere kronikker har du lagt vægt på at uddanne ungdommen i dansk kultur og tradition. Men bliver kultur ikke bare eksamensstof og som sådan glemt efter endt skoletid, hvis den ikke leves?
"Jeg mener godt, man kan tilegne sig eksempelvis vores sprog og hovedtrækkene i vores historie og opbygningen af vores demokrati - selv om man ikke er aktiv i elevrådet og ens forældre ikke stemmer ved Folketingsvalget."
"Det, der kitter et samfund sammen, er værdier og drømme - det er vigtigt, at der er noget, vi allesammen har kendskab til... måder at omgås, det sprog vi taler, symboler, som vi alle knytter nogenlunde samme mening til. Udgangspunktet for det er selvfølgelig børnene, opdragelsen, skolen."
"Men i samme åndedrag vil jeg understrege, at det er fuldstændigt afgørende, at vi giver vores unge redskaberne til at gøre oprør mod det, nogle betragter som den fælles referenceramme. For den dør uden fornyelse."
"Det er derfor jeg hele tiden prøver at sætte fokus på næste århundredes drøm. Vi kan nemlig ikke hægte det danske op på, hvad det har været. Vi er nødt til at have en drøm, noget, som samler os.
- Altså en ny stor fortælling?
"Ja, selv om vi, der er vokset op med postmodernismen har svært ved at tro på de store fortællinger. Jeg har bare endnu sværere ved at tro, at de store fortællinger bare er brudt sammen."
- Har du sådan en fortælling inden i hovedet?'
"Ja, en fortælling om et Danmark, som bliver stadig mere forankret i de store internationale sammenhænge - EU, OSCE, FN - og nogle danskere, som er med til at sætte internationale dagsordener."
- Tror du ikke, de danskere, der arbejder i internationale organisationer, får en anden fortælling end andre danskere. Der findes jo folk i Jylland, som aldrig har været i København?
"Jeg taler ikke om et projekt for en lille elite. For det drejer sig også om, hvordan vi tager imod flygtningen og indvandrere - altså om det ansvar den enkelte dansker påtager sig i verden."
"Udover det internationale engagement handler min drøm også om at tage det bedste fra velfærdsstaten med os ind i næste århundrede, så vi ikke sætter det, mine bedsteforældre kæmpede for over styr. Mange, som ikke længere kan finde det gode gamle Danmark, føler sig usikre og utrygge."
- Har der været bedre tider en gang?
"Nej, det tror jeg ikke. De gamle var før hen overladt til familiens for godt befindende, var det bedre? Det kan ikke sammenlignes! Men mange af vore sociale strukturer er brudt sammen i løbet af de seneste 30 år, og det lagrer sig som usikkerhed og utryghed."
"For mig handler det ikke bare om, at staten påtager sig at løse flere opgaver, men om, hvordan vi genskaber netværkene, humanismen, næstekærligheden."
- Næstekærlighed - det er et meget .... gammeldags ord
"Ikke desto mindre er det, hvad sagen drejer sig om. At genskabe det civile samfund, understøtte næstekærligheden, solidariteten - og humanismen."
"Vi har en stærk tradition at bygge på, f.eks. foreningslivet og højskolerne og andelsbe... nej, den vil jeg ikke tage med, det er for gammeldags.
- Hvad med arbejderbevægelsen?
"Den er også for gammeldags - nej, nu skal jeg ikke genere nogen. Det er en interesseorganisation, jeg har meget respekt for, men det er svært at få øje på bevægelsen."
"Med andre ord er min drøm at skabe større tryghed i samfundet, sikre at alle mennesker føler, at de er en del af helhed, der rækker ud over dem selv. Det har vi et fælles ansvar for, det kan staten aldrig klare alene."

*Dette er den tredje artikel i en serie om danskhed. De forrige artikler blev bragt 1. og 4. december. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her