Læsetid: 3 min.

Øjeblikkets skønhed

11. december 1999

Man skal ikke være bange for det monumentale, sagde den 92- årige superarkitekt Oscar Niemeyer, der besøgte arkitektskolen i København - via Internettet

Arkitektur
"Arkitektur er ikke alt. Det vigtigste er livet!"
Torsdag aften var Smedjen på Kunstakademiets Arkitektskole pakket med Arkitektstuderende. 400 elever havde fundet vej til foredragssalen Smedjen for at lytte til vise ord fra en af det 20. århundredes store modernistiske mestre - den verdensberømte, brasilianske, 92-årige arkitekt Oscar Niemeyer, som ovenstående citat tilhører. Måske ville der være en håndfuld gode råd, som man kunne tage med ind i det næste årtusinde.
Men Niemeyer var der ikke i fysisk forstand. Seancen foregik på en storskærm real time via en grynet og ustadig satellitforbindelse, der gav mesterens ellers rolige bevægelser et grovmotorisk præg. Niemeyer, en lille, skaldet mand med en vital fremtoning bag jakkesættet, var dukket frem på en storskærm, der viste et udsnit af et sparsomt møbleret lokale i en uddannelsesinstitution et sted i Rio de Janeiro på den anden side af Atlanterhavet.
Efter en længere introduktion fra Smedjens talerstol fattede Niemeyer en sprittusch, og tegnede nogle bygninger på en tavle i baggrunden.
Drivkraften i hans arbejde, sagde han, var "øjeblikkets skønhed" - den fornemmelse, suget i maven, man oplever, idet man går forbi en smuk bygning. Når han arbejdede på noget, var det "fra ni til ni og altid alene," sagde han.

Den store generation
Igen og igen fortalte han om det feminine og det naturlige, som gennemgående elementer i hans produktion.
Oscar Niemeyer var sammen med arkitekter som Mies van der Rohe og Le Corbusier medlem af modernismens store generation. Men hvor den europæiske bygningskunst havde et meget formelt og strengt arkitektonisk program, ramte Niemeyer med sine frie former noget yndefuldt feminint og naturligt, som de europæiske arkitekter ikke formåede at skabe.
De bløde former og kurver hentede han fra det alsidige brasilianske landskab - fra de bugtende floder og fra bjergene.
Niemeyer er en af de sidste arkitekter, der levede på en viljestyrke, der er hinsides det fatbare i dag. De modernistiske arkitekter mente, at de kunne bygge byer og sociale rum, der var gode for menneskene. Én artistisk impuls skulle gribe ind i verden og gennemføres, hvor meget befolkning og politikere så end peb. Ideen var, at når først arkitektens projekt var blevet gennemført, ville befolkningen blive glade for det i længden. På denne måde er Niemeyers formelle elegance et levn fra en tid, hvor arkitekten var Gud, og hvor man stadig troede på, at arkitekten kunne løse sociale og politiske problemer for almindelige mennesker og derved skabe en bedre verden. Niemeyers bedre verden.
Han fik muligheden i 1956, da den siddende brasilianske regering besluttede at bygge en ny hovedstad, Brasília, inde i landet. Byen blev et monument over den modernistiske tradition i vestlig byplanlægning, og Oscar Niemeyer fik lov til at boltre sig med et hav af store bygninger. "Der var en voldsom kritik af alt, hvad jeg lavede, men når det stod færdigt, kunne alle se, at det var rigtigt og godt," sagde Niemeyer.

Viljestyrke
En studerende fortalte, at han var en smule overrasket over, at så mange var mødt op for at se Oscar Niemeyer tale. For godt nok har han bygget meget (cirka 500 bygningsværker) og er en kolos i arkitekturhistorien, men "der er ingen, jeg kender, der rigtigt interesserer sig for hans værker i dag. Der findes ikke mange Niemeyer-fans på arkitektskolen, så vidt jeg ved."
En anden studerende forklarede, at det er det kraftfulde og viljestærke ved Niemeyer, der stadig i dag fascinerer.
Men de studerende fik alligevel noget med hjem. På opfordring gav Oscar Niemeyer nogle gode råd til fremtidens arkitekter:
"For at give arkitekturen betydning skal man læse og leve livet og gøre det, man har forstand på. Man skal ikke kritisere andre. Jeg kritiserer aldrig nogen."
Men hvad er det vigtigste i arkitekturen, når det kommer til stykket, blev Oscar Niemeyer spurgt. Efter en kort tænkepause faldt svaret: "Kvinden. Kvinden er det vigtigste af alt."

Serie

Fremtidens arkitekter

Seneste artikler

  • At sigte højt og komme udenlands

    31. marts 2008
    En brændende storbyinteresse ledte til Londons nyrestaurerede industribygninger og har givet den nyuddannede arkitekt Marja Edén stor indsigt i britisk byggeskik og forhåbentlig en fremtid i bæredygtig arkitektur og moderne international byudvikling
  • Ærligheden i kroppen

    28. marts 2008
    Når alt er tilladt, og det hele eksploderer, må man bruge andre materialer og opfinde nye kombinationer for at genopfinde dansk design. En kropslig tilgang til processen og en fysisk glæde for materialet har foreløbigt resulteret i et par fantastiske møbler og et væld af ideer for en af de unge superstuderende
  • En drøm, der går i opfyldelse

    26. marts 2008
    En fantastisk broidé, en målrettet ambition og en dommerkomité uden jantelov sørgede for omvæltningen fra superstuderende til virksomhedsejer og anerkendt arkitekt på vej mod sin internationale debut
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her