Læsetid: 5 min.

Overblik

2. december 1999

50 demonstranter anholdt i Seattle
*Protesterne mod WTO fortsatte onsdag i Seattle, hvor politiet denne gang greb hårdt ind.
Omkring 50 mennesker blev anholdt for uorden efter at have forsøgt at blokere en vej, mens omkring 100 demonstranter ifølge Reuters råbende og stampende med fødderne blev ført væk fra et andet sted i centrum i to busser.
Politiet i Seattle bebudede onsdag, at man fra nu af vil køre en hård linie over for de demonstranter, som forsøger at forhindre de delegerede ved verdenshandelsorganisationen WTO's regeringskonference i at komme ind til konferencen.

Maskeforbud under forberedelse
*Politiets ledelse skal ved juletid komme med et sæt regler for, hvordan et eventuelt maskeforbud kan fungere i praksis. Derefter vil regeringen så beslutte, om den vil komme med et lovforslag om forbuddet.
Det meddelte justitsminister Frank Jensen (S) onsdag efter et møde med ledere fra politiet og anklagemyndigheden.
Politiets ledelse skal blandt andet undersøge, hvordan tyskernes maskeforbud fungerer samt afklare, hvordan det i givet fald skal administreres.

De faste bogpriser sættes til høring
*Folketingets Kulturudvalg besluttede i går på Ole Sohns (SF) foranledning at foranstalte en offentlig høring om de faste bogpriser i begyndelsen af januar.
Hensigten er få fastlagt en kulturpolitisk vinkel på problematikken, som modvægt til Konkurrencestyrelsens rent økonomiske betragtninger. Hensigten er at indbyde økonomerne bag styrelsens rapport, samt repræsentanter fra bogbranchen og forfatterforeningerne.

Vejen fra krone til euro er lang
*Selv hvis danskerne vælger at sige ja til den fælles mønt, euroen, vil der gå op til et år, før den danske økonomiminister bliver lukket ind i selskabet, når euro-landene holder møde.
I det hele taget er en eventuel overgang til euroen en langstrakt proces på tre-fire år, inden alle systemer er tilpassede, og danskerne får de nye sedler og mønter i hånden. Det viser en rapport fra Økonomiministeriet, der blev offentliggjort onsdag.
"Det lyder så nemt, at vi låser kronen fast til euroen, og så har vi om nogle år en euro - vi skal bare trykke nogle sedler og mønter. Men det er jo en kæmpe stor omstilling, der skal til," sagde økonomiminister Marianne Jelved (R) til Ritzau.
Den store omstilling drejer sig især om ændringer i løn- og økonomisystemer både i det offentlige og i det private erhvervsliv.

Måltidets Hus kommer i land
*I den netop indgåede finanslov er der sat penge af til at indrette et Måltidets Hus i København. Fødevareminister Henrik Dam Kristensen havde ellers opgivet tanken, men nu er der foreløbig sat otte mio. kr. af til huset, der kommer til at koste 20 mio. ialt.
I Fødevareministeriet vurderer man, at de resterende penge nok skal komme i hus.

Sekt indrømmer gasangreb i Tokyo
*Den japanske dommedagskult Aum Shinri Kyo - Den Højeste Sandhed - indrømmede for første gang onsdag, at de stod bag det dødelige nervegasangreb i Tokyos undergrundsbane i 1995 og undskyldte overfor ofrene.
"Vi har konkluderet, at vi ikke kan nægte, at nogle af vores folk på det tidspunkt var involveret i episoden," sagde Tatsuko Muraoka, der repræsenterer dommedagssekten i et tv-interview.
Kulten undgik at blive forbudt i januar 1997, da et politisk panel besluttede, at der ikke var grund til at tro, at kulten stadig var en trussel for samfundet.
Men det japanske parlament valgte alligevel i november at stemme for en lov, der vil slå hårdt ned på Aum Shinri Kyo. Loven vil give myndighederne større beføjelser til at forbyde donationer til kulten og mulighed for at forhindre kulten i at købe ejendomme.

Ugandas oprørere får amnesti
*Ugandas parlament har tilbudt amnesti til de oprørere, der bekæmper det østafrikanske land, i et forsøg på at få stoppet den årelange borgerkrig.
Oprørssoldaterne får seks måneder til at melde sig selv og aflevere deres våben.
Amnesti-loven, der blev vedtaget tirsdag, er et nyt forsøg på at få bugt med de to oprørsbevægelser, der gennem de seneste 12 år har bortført mere end 10.000 børn og gjort dem til børnesoldater og har tvunget flere end 400.000 mennesker til at forlade deres hjem i det nordlige og vestlige Uganda.

Mandela kommer på en svær opgave
*Afrikanske ledere udpegede onsdag Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela til ny mægler i den skrøbelige fredsproces i Burundi. Den 81-årige Mandela træder i stedet for Tanzanias tidligere præsident Julius Nyerere, der døde i oktober efter i mere end et år uden held havde forsøgt at nå frem til en fredsaftale for den krigshærgede, centralafrikanske nation.
Ifølge sydafrikanske embedsmænd har Mandela sagt ja tak til opgaven.
Siden lørdag er mindst 43 mennesker blevet dræbt i forbindelse med tre forskellige angreb gennemført af hutu-oprørere, oplyste embedsmænd og militære kilder i Burundi onsdag.

Sanger anklages for blasfemi i Libanon
*En menneskerettighedsgruppe fordømte onsdag en retssag i Libanon mod den populære libanesiske sanger Marcel Khalife. Han er sigtet for at fornærme Islam ved at sætte musik til vers fra Koranen, og han risikerer nu en fængselsstraf på mellem seks måneder og tre år. Den Internationale Menneskerettighedsorganisation FIDH kalder retssagen for en "alvorlig krænkelse af ytrings- og tankefriheden".
De to internationale organisationer Human Rights Watch og Amnesty International har også kritiseret retssagen.

Finnerne frygter dårlig omtale
*En "finlandshætte" er det norske ord for en elefanthue, som især benyttes af autonome og bankrøvere. Men det vil den finske ambassdør i Norge Ole Norrback gerne have ændret - navnet altså - fordi han mener, at det giver finnerne et dårligt rygte. Han har derfor anmodet nordmændene om at lade være med at bruge ordet uden dog at komme med et alternativ.
Ordet finlandshætte stammer fra Finlands vinterkrig mod det tidligere Sovjetunionen i 1939, hvor norske husmødre strikkede huer til de finske soldater, så de kunne varme ørerne i den ekstremt kolde vinter.

EU-regler for familiesammenføring trumfer danske
*EU tager nu fat på den konkrete udformning af detaljerne i den fælles flygtninge og asylpolitik.
Som bebudet på EU-topmødet i Tampere i oktober, skal det ikke kun handle om at lukke EU's ydre grænser stadig mere effektivt men også om, at give lige rettigheder til de, der har ret til ophold.
I går kom EU-Kommissionen således for første gang med regler for familiesammenføring for personer, der er immigreret eller flygtet til EU. Ret til famliesammenføring skal ifølge forslaget indtræde efter lovligt ophold i EU på et år.
Danmark kan på grund af forbeholdet overfor EU's fælles politik for retlige og indre anliggender, ikke deltage. Hvis EU-Kommissionens forslag vedtages, vil det betyde en bedre situation for indvandrere i resten af EU end i Danmark, hvor indvandrere i dag skal have haft lovligt ophold i tre år for at få ret til familiesammenføring. For flygtninge er kravet fem år. Udover ægtefæller vil EU-forslaget også udstrække retten til ugifte par, og par af samme køn forudsat, at landet, der tager imod, selv anerkender sådanne par.
Forældre er også omfattet. EU-reglerne åbner op for at de enkelte lande kan kræve, at den, der ønsker familiesammenføring, er i stand til at forsørge sin familie og har tilstrækkelig stor bolig og sygeforsikring. cobla

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu