Læsetid: 2 min.

På undersiden

9. december 1999

Det lykkes ikke helt for engelske Neil Gaiman at skrive en tegneserie uden billeder

Roman
Englænderen Neil Gaiman er mest kendt for sine manuskripter til tegneserier, men han vælger også at offentliggøre sine historier i romanform. Neverwhere er således hans debut som skønlitterær forfatter på dansk.
Det er en historie om en ganske almindelig mand, som havner i en verden under London. Med andre ord er vi på Gaimans velkendte territorium af parallelle, metafysiske drømmeverdener.
Richard Mayhew har det perfekte kontorjob og den perfekte kæreste. Men på vej hen til en restaurant, som han har glemt at bestille bord hos til ham, kæresten Jessica og hendes chef, stopper han op for at hjælpe en lille beskidt, tilskadekommen pige. Den går naturligvis ikke over for den karrierekørende kæreste, så hun fyrer ham prompte. I stedet følger Richard pigen, der viser sig at hedde Door - "Ligesom dør. Noget, man går igennem for at komme et andet sted hen" - et navn som siden skal vise at svare til hendes skjulte evner.
Door kommer fra Undersiden, en verden under London, befolket af folk, "der er faldet igennem sprækken i verden." Det er en fysisk og psykologisk underverden, hvor civilisationens hårde vilkår er forstørret mærkbart op. Her vrimler det med rotter og affald, skumle personer og atletiske superhelte. Her rejser beboerne rundt i et alternativt undergrundstogsnet og her skal betydningen af kendte stednavne som Earl's Court, Blackfriars og Knightsbridge tages bogstaveligt.
Da Richard begynder at blive usynlig for det virkelige Londons beboere, heriblandt kollegerne og eks-kæresten Jessica, slutter han sig til
Door og hendes følge.
Door forsøger at finde ud af, hvorfor hendes familie i sin tid blev slået ihjel, og sammen opsøger de englen Islington, som - tilsyneladende - vil hjælpe dem - Door til at opklare sin familietragedie og Richard til at komme tilbage til den verden, han kom fra, hvis de kan løse nogle opgaver for ham.

Sprækker i historien
Neil Gaiman fortæller en moderne fabel i den engelske tradition for viktorianske eventyr, hvor virkeligheden konfronteres med drømme og mareridt. Det er også historien om en ganske almindelige ung mand, der via en række styrkeprøver i underverdenen gennemgår en personlig udvikling, og som tilbage i virkeligheden bliver nødt til at tage den daglige trummerum op til revision.
Gaimans kombination af gamle folkeeventyr og moderne ungdomskultur - alfer i læderjakker - har man før set i de serier, som illustrerer hans fortællinger. Der har det virket, da tegneren har lagt sit grafiske talent til Gaimans' univers.
Men hvor Neverwhere ville have alle chancer for at være en blændende tegneserie, er det nu en fortælling, der hopper fra det ene optrin efter det andet, uden at den rette sammenhæng bliver skabt.
Som sådan minder historien mere om et tegneseriemanuskript end et skønlitterært værk, og nærmest ufrivilligt viser historien tegneseriens styrke og romanens svagheder, når den kommer i hænderne på en person som Gaiman. Forfatteren er ivrig efter at give universet kulør og miljø, men da der er for mange sprækker i forklaringsmodellen, går troværdigheden fløjten.
Resultatet er et energisk eventyr, der vil så meget, at det ikke opnår at gøre det store indtryk.

*Neil Gaiman: Neverwhere. Oversat af Ole Steen Hansen. 292 sider, 298 kr. Høst & Søn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her