Læsetid: 6 min.

Panik på P1

24. december 1999

Radioens P1 har i en menneskealder stået som et fyrtårn i DR's opfyldelse af public service-forpligtigelsen. Men frustrerede medarbejdere frygter for kvaliteten efter radikale omlægninger

For de fleste af P1's lyttere er forandringerne på Danmarks Radio ikke til at høre med det blotte øre.
P1 har i årevis haft en central placering blandt public service-stationens seriøse kvalitetstilbud til radiobrugerne. Og programfladen vil i det kommende år ikke byde på mange ændringer ud over en genudsendelse af P2's Torsdagskoncerter i en af P1's bedste sendetider - fra klokken 11 til 13 om søndagen.
Men blandt kanalens medarbejdere - der ikke længere er organiseret som en sammenhængende P1-struktur - er der udbredt frygt for, at DR's ledelse vil gå på kompromis med kvaliteten og public service-traditionen - mens ambitionerne investeres i at gøre tv-delen konkurrencedygtig på det globale marked.
Som redaktør af Synsfeltet, Birgitte Rahbek, skriver i DR's personaleblad DRåben den 10. december:
"I den gamle P1-redaktion har vi blot fået at vide, at vi er i en højrisikogruppe, og i Jesper Grunwalds (programchef, red.) forskræp til radioens jul, var der ikke én henvisning til P1."

'Vi kan sgu' ikke mere'
Neden under Rahbeks indlæg kan man læse, hvad radiojournalisterne frygter bliver deres hverdag:
"Vi kan sgu' ikke mere, os hernede. Ikke flere rationaliseringsrunder (...), ikke flere panikslagne koncept-ændringer efter et par uger med dårlige seertal," skriver tv-journalist og tillidsmand Kris Gudiksen i et opråb til ledelsen og efterlyser samtidig en station, der vil levere den kvalitet, som ingen andre leverer.
De medarbejdere på P1, som Information har talt med til denne artikel, påpeger alle, hvordan samme fokusering på lyttertal er blevet central for den nye radioledelses tilgang til programvirksomheden.
Meget få ønsker at stå frem med navn og henviser til, at stemningen efter omfattende strukturforandringer i organisation og ledelse, er af en sådan karakter, at de ikke føler, der kan debatteres frit.

Nyt medielandskab
Den 1. juni i år blev P1, P2, P3 og P4 samlet i en produktionsenhed, der ledes af en chefredaktion bestående af radiodirektør Leif Lønsmann, en programchef, en produktionschef og en række underredaktører.
Leif Lønsmann har sammenlignet omlægningen med, at et bladhus i stedet for at udgive fire forskellige aviser med hver sin ledelse og drift bliver til én avis.
P1-medarbejderne oversætter også omlægningen til avisforhold, når de skal illustrere deres betænkeligheder. At slå f.eks. koncernaviserne Weekendavisen, B.T. og Berlingske Tidende sammen til én avis, er et alvorligt angreb på den mangfoldige mediedækning, som er grundpillen i public service, mener de.
Lønsmann uddyber overfor Information DR's planer således:
"Det er nok mere konkret at sammenligne det med, at der skal mere samarbejde mellem forskellige sektioner i én avis. Hvis man laver en radiodokumentar på P1, skal man samtidig udnytte, at vi har kontakt til en halv million lyttere på P3 ved at lave en kortere version af udsendelsen til målgruppen på den kanal," siger Lønsmann.
Væggene mellem P1, P2, P3 og P4 skal brydes ned, så stoffet kan komme ud af flere sprækker og ud til flere lyttere, mener Lønsmann.
Samtidig betyder overgangen til digital produktion, at den samme journalist med den nye teknik kan lave både tv, radio og internet-produktion på en gang. Foreløbig er det kun DR's flagskib på nyhedssiden, DR Nyheder og enkelte andre redaktioner, som har taget fat på denne proces.
"Det vil blive mere almindeligt om fem-ti år, fordi vi i løbet af den tid vil uddanne folk til at redigere både lyd og billeder. Ungdomsredaktionen arbejder i dag fuldt ud trimedialt. Når de skal fortælle en historie, overvejer de, hvilke billeder og lyd, de kan lave, og hvilke ting de kan placere på nettet. De er unge og kan arbejde med tre medier. Men det er svært for dem, der har arbejdet med det samme medie i 30 år, og alle skal heller ikke kunne lave alting hele tiden," siger Lønsmann.
Men medarbejderne mener, at den nye strategi åbner op for rationaliseringer og kvalitetsforringelser og henviser bl.a. til et af P1's kerneprogrammer, Orientering.
Orientering er i forbindelse med omlægningerne lagt ind under DR Nyheder. To ud af redaktionens 12 journalister har forladt deres stillinger, som ikke er blevet genbesat.
Orienterings budget bruges til at lappe huller på tv-delen i DR Nyheder, hævder medarbejderne.

Venter blot på et alibi
"For mig er der ingen tvivl om, at Orientering vil blive dårligere og dårligere indtil ledelsen til sidst har et alibi for at lukke programmet," siger tidligere medarbejder på Orientering, journalist og Cavlingprismodtager, Lars Rugaard, der for nylig har forladt DR, blandt andet fordi han ikke ville acceptere de nye arbejdsvilkår.
En række korrespondentstillinger er desuden blevet nedlagt. Det betyder ifølge Rugaard, at færre journalister skal producere det samme hjemme ved skrivebordene under øget tidspres.
Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) har kritiseret monopoliseringen af DR-nyhederne og ønsker på den baggrund bl.a. at etablere en konkurrerende radioavis.
"Den kritik vil man kunne rette mod hele DR, hvis vi flytter ud i et samlet hus i Ørestaden og skal lave versioner af alt til tre forskellige medier," siger Helle Schøler Kjær, redaktionssekretær på P1-programmet Indblik.
Hun skal selv fra januar indgå i samarbejde med DR-TV's Rapporten - med den forudsætning, at samarbejdet ikke kun udmøntes i, at der laves versioner af de to forskellige programmer til radio og tv, men også i selvstændige programmer.
Men ifølge radiodirektøren er målet at tilbyde lyttere og seere mere radio og tv.
"DR's strategi er, at vi laver rationaliseringer for at kunne lave flere programmer for de midler, vi har. De sidste fem år har vi fastholdt budgettet mod til gengæld at lave flere radio- og tv-kanaler," siger Lønsmann.
- Hvad betyder det for kvaliteten af de enkelte programmer?
"P1 har ikke gennemgået så mange rationaliseringer, men de regionale programmer på P4 og P2 Musik er de kanaler, der er rationaliseret mest. Resultatet er, at de sender døgnet rundt. For lytterne er der ingen tvivl om, at de bliver bedre betjent. Fra en afsenderbetragtning kan det godt være, at det enkelte program ikke er så velplejet som for fem år siden, men kanalen er bedre," siger Leif Lønsmann.

Hvad er kvalitet?
En af forklaringerne på medarbejdernes utilfredshed og frygt for kvalitetsforringelser skal ligeledes findes i den nye ledelseskonstruktion. Chefredaktionen er adskilt med flere ledelsesnivauer ned til redaktionerne og bestemmer egenrådigt hvilke programmer, der - som noget nyt - skal købes af eksterne producenter og de indbyrdes konkurrerende afdelinger. Medarbejderne har dermed mistet ansvar og indflydelse på, hvordan kvaliteten af programmerne defineres.
"Ingen ved, om det program, de arbejder på, eksisterer om et år. Det skaber en meget stor usikkerhed blandt medarbejderne. Og ingen aner, hvilke krav ledelsen egentlig stiller til indholdet," siger Erik Valeur, fast freelancer på Dokumentargruppen.
Helle Schøler Kjær mener, det er positivt, at der bliver gjort op med den ufleksible "mastodontkultur", der på nogle områder har præget DR:
"Det kan få folk til at rykke lidt frem i stolene. Men inden ledelsen udbyder vores programflade, må de fortælle os, hvad de vil have. Det er godt nok, at chefredaktionen vil træffe beslutninger så tæt på lytterne som muligt. Men det er ikke sikkert, at de som de eneste har forstand på, hvad public service-kvalitet er", siger Helle Schøler Kjær.

Lyttertalt vigtigst
Det har været fremført af bl.a. Venstres mediepolitiske ordfører, Jens Rohde, at DR ikke nødvendigvis skal bevare størstedelen af lytter-og seerskaren, hvis det betyder, at de laver programmer som ligner det, brugerne kan få gratis på andre kanaler. Den problematik bør politikere og DR-ledelsen overveje, mener Schøler Kjær.
Leif Lønsmann oplyser, at chefredaktionen til næste år vil tage udgangspunkt i en række programgenrer og sammen med medarbejderne prøve at formulere nogle kvalitetsparametre. Men lyttertal er et kvalitetsparameter.
"I en konkurrencesituation er lytternes tilfredshed det vigtigste for os som lytterbetalt station. Og vi vil gerne lave programmer, der fanger den fjerdedel af befolkningen, som siger, de gerne ville lytte til P1, men ikke gør det."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her