Læsetid: 3 min.

Radikale klar til ny udlændingekurs

23. december 1999

Det radikale bagland klar til indgreb over for indvandrere, men afviser stramning af udlændingelov. Ordfører vil stoppe familiesammenføringer for udenlandske statsborgere

Det ellers så genstridige og principfaste radikale bagland er nu klar til indgreb over for de problemer med familiesammenføring, som en stribe socialdemokratiske borgmestre fra Københavns vestegn har rejst.
Baggrunden for den radikale pragmatisme er meget klar. En række fremtrædende medlemmer af partiets hovedbestyrelse frygter, at Det Radikale Venstre endnu en gang kan blive fremstillet som partiet, der ikke vil gøre noget.
"Vi må se på de fornuftige forslag, der kan komme frem. Ellers er scenariet for de kommende uger sat helt fast: Socialdemokratiet kommer til at fremstå som dem, der gerne vil se på problemerne, mens de radikale ikke vil nogen ting," siger landsformanden Johannes Lebech.
Dertil kommer, at ingen radikale er interesseret i ny strid med Socialdemokratiet om udlændingepolitikken, hvis det på nogen måde kan undgås. Det vil være en strid, der meget vel kan føre til et stop for regeringssamarbejdet med Socialdemokratiet.
"På det retspolitiske område og her på udlændingepolitikken er samarbejdet mellem de radikale og Socialdemokratiet spændt. Men på en række andre områder fungerer samarbejdet fint. Jeg tror ikke vi kunne føre så meget af vores politik igennem i samarbejde med andre," siger Anders Thomsen, der er formand for de radikale i Hovedstaden.

'Pladderhumanisme'
Den tidligere formand for Radikal Ungdom og nuværende medlem af partiets hovedbestyrelse, Christian Brix Møller advarer partiet om at være for 'pladderhumanistisk'.
"Vi skal tage problemerne seriøst, men vi skal angribe det som et socialt problem, som et arbejdsmarkedspolitisk problem eller et boligpolitisk problem," siger Christian Brix Møller.
Sammen med Anders Thomsen var Christian Brix Møller en af de toneangivende radikale, der for kun få måneder siden holdt fanerne højt hævet og angreb den særligt lave integrationsydelse, der på det tidspunkt gjaldt for flygtninge i de første tre år efter godkendelsen af ansøgningen om asyl i Danmark.
Hovedanken i september var, at den lave ydelse var i strid med menneskerettighedskonventionen. Og lige her trækker både Anders Thomsen og Christian Brix Møller grænsen.
"Et lovforslag om indgreb i nogens menneskeret skal ikke fremlægges. Men det er en hel anden snak at se på kvoter for indvandrere i boligområder," siger Anders Thomsen, der ikke ser "det store behov for at stramme op" i udlændingepolitikken.
Medlem af partiets hovedbestyrelse, Ole Olsen, der deltog i efterårets aktion på linje med Anders Thomsen og Christian Brix Møller er om muligt skarpere i sit forsvar for menneskerettighederne.
"Vi skal op på barrikaderne, hvis vi nærmer os en lov, der griber ind i menneskerettighederne. Men det er heller ikke her det reelle problem ligger. Det skal findes i boligpolitikken. Der skal være en mindre uens boligstruktur i Danmark. Vi må tvinge nogle kommuner til at bygge almennyttige boliger," siger Ole Olsen.

Ikke flere stramninger
Også her sætter de radikales udlændingepolitiske ordfører, Henrik Svane ind.
"Det almemnyttige boligbyggeri skal udbygges i de kommuner, hvor det ikke er udbygget nu. Og så skal det eksisterende boligbyggeri indrettes bedre på samme måde som det er sket i Gjellerup-planen ved Århus, hvor unge studerende nu flytter ind i opdelte lejligheder. Dermed bliver beboersammensætningen ikke så skæv som nu," siger Henrik Svane.
Den radikale ordfører er derudover klar til at stoppe herboende udenlandske statsborgeres ret til familiesammenføring.
"Mange danskere finder det mærkeligt, hvis man stadig som tredje generationsindvandrer vil være statsborger i sin bedstefaders hjemland. Det vil være et fint signal til den gruppe borgere at stramme reglerne for familiesammenføring. Hvis de så søger og bliver danske statsborgere, så er det helt fint signal. Så kunne integrationen måske få et skub fremad," siger Henrik Svane.
De mere ideologiske unge i Radikal Ungdom vil først og fremmest forbedre integrationen.
"Vi må få fat i børn og unge i uddannelsessystemet, så de bliver integreret bedre. Så de ikke ønsker at finde sine ægtefæller i Tyrkiet," siger Majken Arensbach, formanden for Radikal Ungdom.
Hun opfordrer sit partis folketingsgruppe til ikke kun at se på, hvad der virker, men også at se på de værdier, partiet står for. Og her er hun helt tydelig: "Vi kan ikke holde til flere stramninger af udlændingeloven."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her