Analyse
Læsetid: 4 min.

De ræverøde vismænd

3. december 1999

Venstrefløjens politikere danser quickstep af begejstring efter den nye vismandsrapport. Mon ikke de foreløbig burde nøjes med en slowfox

For nu at bruge et modeord lyder det som om, at vismændene er blevet ræverøde."
Frank Aaen er tæt på at smide røret for at tage en tur rundt på gulvet. Med den nye vismandsrapport, som Det Økonomiske Råd offentliggjorde i går, har Enhedslistens skatteordfører fået opbakning fra en helt uventet kant til to af partiets allerkæreste skatteforslag:
*Skat på gevinsterne i boliglotteriet.
*Højere skat på olieproduktion i Nordsøen.
Begge er forslag, som Enhedslisten sammen med SF har skreget på i årevis.
Og når de oven i købet kommer i kølvandet på en finanslovsaftale med et stort rødt fingeraftryk på, er det forståeligt, hvis Venstre-høvding Anders Fogh Rasmussen og den konservative leder, Bendt Bendtsen, efterhånden er tæt på at kløjs i det førnævnte r-ord.
Ved nærmere eftersyn, er der dog beroligelse at hente for det borgerlige Danmark. De tre vismænd er endnu ikke gået helt i rødt.
Resten af vismandsrapporten viser tydeligt, at deres kærlighed til venstrefløjens skatteforslag ikke smitter af på de øvrige anbefalinger.

Det gælder ikke mindst det arbejdsmarkedspolitiske, hvor afstanden til venstrefløjens politiske ønsker er betragtelig. Her udstiller vismændene endnu engang, at de er stålsatte i deres tro på en stram arbejdsmarkedspolitik.
Selvom den danske økonomi nu er på vej ind i en periode med lavere vækst og et mindre fald i beskæftigelsen, er der ingen slinger i valsen hos vismændene, når det gælder arbejdsmarkedsreformerne. Tværtimod.
"Det er vigtigt at fastholde virkningerne af reformerne også i en situation, hvor beskæftigelsen er stigende. Ellers er der en risiko for, at ledigheden vender tilbage til tidligere tiders høje niveau og ikke kun vil stige svagt som forventet," skriver vismændene.
Samme faste tone går igen i vismændenes kommentar til de kommende overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked.

Hvis høje lønstigninger ikke skal ødelægge mulighederne for at få endnu flere i arbejde, skal LO holde igen med kravene til højere løn og længere ferie, siger vismændene.
Begge dele vil skade den danske konkurrenceevne og dermed ramme dem, der endnu ikke har fundet fast grund på arbejdsmarkedet.
I stedet foreslår vismændene, at LO sætter ind på pensionsområdet.
"Lønstigninger, der gives i form af øgede pensionsindbetalinger, vil påvirke det private forbrug mindre end almindelige lønstigninger. Pensionsindbetalingerne er derfor mindre skadelige end lønstigninger og vil tilmed styrke opsparingen," påpeger vismændene.

Og for at understrege advarslen mod kravene om mere fritid har vismændene trukket den store lommeregner ud af skabet.
I den nye rapport nøjes de ikke med at spå om de næste tre års økonomiske udvikling, som de plejer at gøre. De fremskriver udviklingen i dansk økonomi helt frem til 2010, hvor risikabel den øvelse så end måtte være.
Udover at påvise, at regeringen opererer med en lang række håbløst optimistiske forventninger til den økonomiske fremtid, fremgår det, at en reduktion i den årlige arbejdstid på 30 timer, kan have ganske alvorlige konsekvenser. Ikke alene vil det udhule skattegrundlaget, det vil også reducere den materielle velstand, advarer vismændene.
Spørgsmålet er så, om netop det gør så meget, ligesom man kan stille spørgsmål ved gavnen af de lange fremskrivninger.
Som vismændene selv påpeger, er fremskrivningerne forbundet med betydelige usikkerheder.
Ikke desto mindre kan fremskrivningerne være et godt værktøj for politikerne, når de skal træffe beslutninger. De lange fremskrivninger er en god pejling for de indtægter, der er i udsigt.

Og skal man tro vismændenes prognose, er der ikke just guld og grønne skove i vente for dansk økonomi.
Tværtimod skal danskerne indstille sig på smalhals i det næste årti. Vi kommer nemlig til at sakke bagud.
Mens den gennemsnitlige økonomiske vækst i udlandet spås at blive to en kvart procent om året i perioden fra år 2000 til 2010, bliver den kun én trekvart procen t i Danmark. Til gengæld svinder den registrerede ledighed ind til mindre end fem procent, ligesom de offentlige finanser fortsat ventes at vise et overskud.
Og ifølge vismændene er netop overskud på de offentlige finanser en strengt nødvendig forudsætning for at fastholde niveauet for den nuværende velfærdsstat. Overskuddene kan nemlig bruges til at reducere den offentlige gæld.
"En nedbringelse af den offentlige gæld vil bidrage til at mindske de demografiske udfordringer, som velfærdsstaten står overfor på længere sigt. En nedbringelse af gælden kan også skabe luft til at gennemføre fremtidige skattereformer og skatteharmoniseringer i takt med, at behovet viser sig," hedder det i vismandsrapporten med en henvisning til skatteudviklingen i EU.
Samtidig tilføjer de tre vismænd at tiden ikke er til ufinansierede skattelettelser.
"Her og nu kan skattelettelser, der ikke er fulgt op af nedskæring i de offentlige udgifter eller er finansieret af andre skatter og afgifter, ikke anbefales," skriver vismændene og giver dermed et klart svip over næsen til valgløfterne fra Anders Fogh og Co.
Men heller ikke Mogens Lykketoft går ram forbi.
Vismændene er bekymrede for, om finansministeren formår at bremse de seneste års vækst i de offentlige udgifter. Især når overskuddene på den offentlige saldo er i to-cifrede milliardbeløb.
Hvis væksten ikke bremses, er der risiko for en overophedning af økonomien, påpeger vismændene.
"Det er afgørende, at det offentlige forbrug holdes nede og kun får lov til at vokse betydeligt mere afdæmpet end i løbet af de seneste seks år," skriver vismændene, og viser endnu en gang, at de absolut selv bestemmer, hvem de betræder dansegulvet sammen med.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her