Medieverdenen er under lup for tiden. Forskere fra Institut for Journalistik ved Odense Universitet er ved at kortlægge den såkaldte journalistiske fødekæde
Næsten alle danske dagblade, elektroniske medier og en række lokalaviser er ved at blive endevendt og gennemanalyseret af en række forskere ved det nyoprettede Institut for Journalistik ved Odense Universitet.
Professor Anker Brink Lund står i spidsen for det første danske forsøg på at gennemlyse, hvordan nyheder opstår og redigeres i Danmark.
Samtidig er professor i statskundskab ved Københavns Universitet Ove K. Petersen i gang med et stort projekt, der retter fokus mod den politiske journalistik i Danmark.
Spørgsmålet om, hvordan nyheder opstår og fordøjes, er i det hele taget blevet et område, stadigt flere samfundsforskere er begyndt at interesse sig for.
Nyhedstornadoen
Nyheder opstår sjældent ud af den blå luft. Pludselige hændelser som trafikuheld og naturkatastrofer finder naturligvis vej til avisernes spalter. Men en stor del af de nyhedshistorier, danskerne dagligt præsenteres for, har en længere og mere indviklet forhistorie.
Professionelle kilder og særligt andre nyhedsmedier spiller en stigende rolle som 'inspiration' for danske journalister.
Nyhedshistorier skabes ofte ved, at journalister bliver sat til at følge op på historier, som Radioavisen eller telegrambureauet Ritzau allerede har bragt, og som alene derfor bliver opfattet som vigtige.
Center for Journalistik og Efteruddannelse ved Journalisthøjskolen i Århus finansierer et igangværende forskningsprojekt med titlen "Politisk Journalistik - historie og udvikling", hvor professor i statskundskab, Ove K. Pedersen fra Københavns Universitet, og politisk redaktør ved Ugebrevet Mandag Morgen, Erik Meier Carlsen, står i spidsen. Forskergruppen bag projektet har bl.a. lanceret begrebet "nyhedstornadoen".
Nyhedstornadoen beskriver et udbredt fænomen, som begynder i morgenradioavisen og senere spreder sig til alle nyhedsmedier. Alle aviser skriver nemlig i stigende grad om de samme historier, og kæmper indædt om at komme først med den næste spektakulære vending i de sager, der præger de elektroniske medier.
Mens nyhedstornadoen raser, tør ingen nyhedsmedier hoppe af, fordi både læsere og politikere forventes af vurdere avisens aktualitet i forhold til netop de sager, der allerede er sat på dagsordenen. En af forklaringerne på nyhedstornadoens uovervindelighed er, at aviserne generelt oplever faldende oplagstal og svindende annonceindtægter i disse år, og derfor er angste for, at konkurrerende medier bliver citeret i Radioavisen eller TV-Avisen.
Lemminge-deffekten
Andre danske forskere taler om "lemminge-deffekten", hvor journalister i flok løber efter de samme historier og indbyrdes kæmper indædt om at levere den mest dramatiske videreudvikling i en sag, som for længst har mistet ethvert sagligt indhold.
Det er dog et fællestræk ved de mange forklaringer på nyhedsmediernes tendens til selvsving, at analyserne endnu bygger mest på fornemmelser, og kun i ringe grad på dokumentation.
En gruppe forskere og studerende ved den nye journalistuddannelse på Odense Universitet har derfor sat sig til opgave at kortlægge den såkaldte "journalistiske fødekæde": Hvordan nyheder skabes, redigeres og fordøjes i det danske samfund. Projektet hedder En nyhedsuge i Danmark, og er bl.a. finansieret af Folketingets magtudredning.
Professor Anker Brink Lund står i spidsen for en større gruppe studerende, der i sidste uge var ude på 34 redaktioner i Danmark. Opgaven var dels at observere, hvordan den journalistiske fødekæde fungerer i praksis, og dels at analysere, hvordan kildernes input bliver fordøjet under redigeringen.
Anker Brink Lund ønsker endnu ikke at udtale sig til Information om konklusionerne i projektet, da resultaterne først skal analyseres grundigt. Men undersøgelsen af den journalistiske fødekæde i Danmark har forbillede i en række svenske forskningsprojekter. Undersøgelsen indgår i forskningsprojektet Media Societies around the Baltic Sea, som ledes af de svenske medieforskere Jan Ekecrantz og Tom Olsson.
Svensk forbillede
Ekecrantz og Olsson har tidligere gennemført en historisk kortlægning af Journalistikkens roller i Sverige.
Pointen i undersøgelsen var, at mediernes påtrængende effekt på den offentlige debat har skabt et såkaldt "redigeret samfund", hvor kun nogle ganske bestemte aktører har "lov" til at udtale sig om politik og andre væsentlige områder.
Konflikter i samfundet udspiller sig i dag hovedsagligt i nyhedsmedierne, og tager ofte form af skandaler og bommerter.
Men medierne refererer ikke blot, hvad der sker i samfundet. Medierne er blevet en aktiv medspiller og medinteressent i den redigerede samfundsdebat. Hele samfundet redigeres efter pressens definition af, hvad der er en god nyhed. Partier, ministerier og interesseorganisationer tænker mere og mere over, hvad en god nyhed er, og indretter deres arbejde efter, hvad der har bedst mulighed for at komme i medierne.
Ekecrantz og Olsson har foretaget en historisk analyse af forandringerne i den journalistiske fødekæde i Sverige. En afgørende tendens er, at det i stadigt mindre grad er avisernes lederskribenter og redaktører, der afgør, hvad der er 'vigtigt' og 'interessant'.
Tidligere var det i høj grad redaktionelle kommentatorer, der bestemte dagsordenen for aviserne.
Men i dag udspringer avisernes ledere også af historierne i nyhedstornadoen, og formår derfor sjældent at sætte en selvstændig dagsorden, der adskiller sig fra det sidste telegram fra nyhedsbureauerne.
Fjernsynet dominerer
Ekecrantz og Olsson påpeger samtidig, at nyhedsjournalisterne er blevet eksperter på bekostning af sagkyndige og politikere.
Journalister interviewer hinanden, og nyhedsjournalister skriver i stigende grad analyser og kommentarer, som det f.eks. også kendes her fra Informations Nyhedsanalyse. Mens aviserne i stigende grad præges af nyhedshistorier (news) frem for lederanalyser (views), er der imidlertid også sket den afgørende udvikling - påpeger Ekecrantz og Olsson - at pressen er blevet trængt i baggrunden i forhold til radio og fjernsyn.
Aviserne betyder stadigt mindre for, hvordan der diskuteres politik i det redigerede samfund. Når folk bliver spurgt, hvad de husker af vigtige nyheder, nævner de hovedsagelig indslag fra tv-nyhederne, og kun sjældent historier fra aviserne.
Skønt de elektroniske medier altså ofte er det sidste led i den journalistiske fødekæde, er det dog et endnu uafklaret spørgsmål, hvordan de nyheder som fjernsyn og radio viderebringer, bliver skabt og redigeret i Danmark.
Bedre journalistik
Formålet med den danske undersøgelse af En nyhedsuge i Danmark er derfor at af- eller bekræfte nogle af de mange myter, der præger debatten om danske nyhedsmedier, men naturligvis også at sætte fokus på de processer i nyhedsmedierne, der ofte skrævvrider den offentlige debat. Den højtsvungne ambition bag projektet er at skabe "bedre journalistik i Danmark".
Endnu er der nemlig ingen, der systematisk har udforsket, hvad den accellerede konkurrence mellem danske nyhedsmedier og den stigende professionalisering af medierådgivningen i organisationer, partier og ministerier konkret betyder for journalisternes arbejde.
Fakta - Rapporter på vej - og på bordet
*Projekt Politisk Journalistik - historie og udvikling har endnu kun offentliggjort en antologi med bidrag fra både forskere og politikere.
*Bogen Magt og fortælling: Hvad er politisk journalistik? er redigeret af Erik Meier Carlsen, Peter Kjær og Ove K. Pedersen, og udkom på forlaget Ajour tidligere på året. I løbet af foråret 2000 vil den endelige projektrapport blive offentliggjort i form af endnu en bog.
*Projekt En nyhedsuge i Danmark er endnu ikke færdiganalyseret. Forskningsresultaterne vil blive offentliggjort i begyndelse af år 2000 i form af en bog, som de danske medievirksomheder også selv skal kunne "benytte med udbytte". Herudover vil resultaterne danne grundlag for en monografi i Magtudredningens skriftserie.
*De svenske forskningsprojekter er offentliggjort i hovedværket Det redigerade samhället. Om journalistikkens, beskrivningsmaktens och det informerade förnuftens historia, der udkom i 1994 på Carlssons Forlag.
