Ifølge ministerpræsident Ecevit kan Tyrkiet gennemføre nødvendige reformer på få måneder, men det vil kun være en lille begyndelse på Tyrkiets lange tilpasningsvej til EU
Et spørgsmål om et par måneder. Så har Tyrkiet gennemført nødvendige reformer, der gør landet i stand til at opfylde nogle af EU's betingelser for medlemskab.
Sådan lyder den optimistiske melding fra ministerpræsident Bülent Ecevit, efter at EU-topmødet i Helsinki tidligere på måneden udnævnte Tyrkiet til officielt kandidatland til medlemskab af unionen.
"Vi kan opnå vores mål med hensyn til demokrati og menneskerettigheder i løbet af få måneder, hvis parlamentet fastholder sit tempo," sagde Ecevit forleden på en pressekonference.
Han var sikker på, at parlamentet ville indse nødvendigheden af hurtige reformer og antydede, at forfatningsændringer kunne komme på tale. Menneskerettighedsorganisationer har ofte krævet, at den nuværende forfatning fra militærstyrets tid i 1982, bliver gennemgående ændret, således at blandt andet militærets magt bliver begrænset.
Ecevit sagde, at det ville blive nødvendigt med ændringer i civilretten og ikke mindst i straffeloven - formentlig først og fremmest fjernelse af dødsstraffen, sådan som EU kræver.
Öcalan og Birdal
EU har i den forbindelse gjort det klart over for Tyrkiet, at de 15 lande forventer, at dødsdommen mod Abdullah Öcalan, lederen af Kurdistans Arbejderparti (PKK), ikke bliver eksekveret, og det tyder mere og mere på bliver tilfældet.
Senest har landets præsident, Suleyman Demirel, anbefalet parlamentet at vente med at tage stilling til dødsdommen, indtil den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har gennemgået sagen.
Det er Öcalans advokater, der har sendt sagen til Strasbourg, hvor det ventes at tage 18 måneder at behandle den. I mellemtiden har det tyrkiske parlament, der skal godkende dødsdomme, tid til at tænke over, hvad der er i Tyrkiets interesse, mener Demirel.
"Den endelige beslutning bør sikre, at Tyrkiets langsigtede interesser beskyttes," sagde Demirel ifølge nyhedsbureauerne på sin årlige nytårspressekonference.
Mens EU har opfordret Tyrkiet til at løse kurderproblemet ved blandt andet at give landets 12 millioner kurdere minoritets- og kulturelle rettigheder, er der endnu ingen formelle ændringer på det punkt.
Et tegn på et muligt stemningsskifte i Tyrkiet kom imidlertid i sidste uge, da menneskerettighedsaktivisten Akin Birdal blev frikendt af en domstol for anklager for at støtte PKK.
Og onsdag faldt der dom mod 11 attentatmænd, der sidste år stormede hans kontor i Ankara og skød ham seks gange i brystet og benet.
Birdal overlevede, men han går stadig med stok og har brug for hospitalsbehandling med jævne mellemrum. To af attentatmændene blev idømt henholdsvis 12 og 19 års fængsel.
Kurdiske politikere ser positivt på EU's åbning for et tyrkisk medlemskab på sigt, fordi de mener, at det vil tvinge landet til at løse det kurdiske problem gennem dialog. Siden 1984 er cirka 30.000 personer blevet dræbt i forbindelse med kampe mellem PKK og det tyrkiske militær.
Men den vigtige vagthund på medieområdet, Journalister uden Grænser, mindede mandag om, at Tyrkiet har langt igen - særligt når det gælder de restriktive presselove i landet.
Ifølge organisationen er 80 journalister i øjeblikket i fængsel i Tyrkiet - de fleste anklaget for at være PKK-støtter, fordi de har talt for kurdiske rettigheder. Journalister uden Grænser krævede i en erklæring, at Tyrkiet løslader journalisterne og fjerner den anti-terrorlov, der legitimerer fængsling for "separatistisk propaganda".
Kamp mod inflation
Ud over de mange politiske kriterier, som Tyrkiet skal opfylde for at have en realistisk chance for EU-medlemskab, er en lang række økonomiske reformer nødvendige.
Ministerpræsident Ecevits tre-parti koalitionsregering har netop lanceret et anti-inflationsprogram, der har vundet opbakning fra Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken.
Sidstnævnte vil yde Tyrkiet et lån på syv milliarder dollars i løbet af de næste tre år som belønning for initiativet, der skal reducere inflationen fra de nuværende 60 procent til en-cifrede tal i 2002.
Programmet har imidlertid allerede skabt vrede blandt offentligt ansatte, der frygter at miste deres job på grund af nedskæringer.
I sidste uge protesterede tusinder på gaderne, fordi næste års lønstigning kun ville være på 15 procent - altså langt under inflationen.
