Læsetid: 2 min.

Reklamen ryger

8. december 1999

Om få år prikker europæisk tobaksreklame for sidste gang til opmærksomheden og de modsat rettede drifter

Silk Cut
DET ER SVÆRT at forestille sig en varmere linje mellem kærlighed og evighed, mellem lystent forspil og bekymrende efterspil end cigaretten. At rygning dræber 12.000 danskere årligt forlener unægtelig den opblæste kønsudstilling og flirten, der hyllet i blå tåger foregår på cafeer og andre mødesteder, med en diskret kant af uro.
Man kan få den tanke, at når de lægelige autoriteter og myndighederne er så rygende modstandere af tobakken, skyldes det ikke blot den notoriske helbredsfare, men også cigarettens symbolske forbindelse mellem sex og død, der anses for upassende og en trussel mod et samfund, der gerne ser sig styret mere af fornuften end af følelserne.

I 2001 forbydes udendørs tobaksreklame i EU og dermed rammes blandt andet Storbritanniens mest kendte cigaretreklamekampagne, der ikke mindst har udspillet sig på billboards. Siden midten af 80'erne har den britiske tobakskoncern Callaher således stået for snesevis af reklamer for Silk Cut-mærket. Kampagnen har været så langvarig, så tro mod sin grundidé og så kreativt varieret, at den er blevet stærkt afhængighedsskabende. Nødvendigvis ikke så meget, hvad angår cigaretterne som reklamerne herfor.
Udgangspunktet for Silk Cuts reklamebureau, Saatchi & Saatchi, har været, at man ikke må vise mennesker, der ryger cigaretter. Derfor udvikles et symbolsk univers, som tilmed foldes ud uden anden tekst end den lovbefalede advarsel. De hævede pegefingre i bunden spiller surrealistisk sammen med illustrationen og bidrager til den tjæresorte humor. Ideen er i øvrigt, at plakater, annoncer og film-spots illustrerer mærkenavnet, hvilket sker ved at vise skåret, klippet, flænset eller gennemhullet silke.

DET VILLE LIGNE det kunstinteresserede reklamebureau dårligt ikke at lade nogle af Silk Cut-billederne inspirere af museumsophøjede værker. Og jo, for eksempel har 'Lucio the Ripper' (maleren Lucio Fontana) og hans flænsede lærreder lagt åndelige snit til silken i cigaretreklamen. Både Fontanas og Saatchis slidser er ofte udlagt som foruroligende blandinger af kønsåbning og -ødelæggelse, en tvetydighed, der står godt til cigaretten og tiltaler den del af befolkningen, for hvem det er vigtigt at have set mere end en mand, der kender en, som har set et billede af Tordenskjold.
Christos indpakninger har inspireret Saatchi til at hylle ikke blot en motorsav, men endog en bjergdal i det karakteristiske lilla stof. Sidstnævnte sker i en reklamefilm, der slutter med, at en mand på en lift dolker den mægtige silkeflade.
Andre Silk Cut-reklamer arbejder blot med visuelle vittigheder - altid gennemført med omsorg for detaljen.

SILK CUT-reklamerne kan fra 2001 kun opleves i mindre format i magasinerne, og senest i 2005 er også det kapitel slut.
Når EU skodder cigaretreklamen, reddes - forhåbentlig da - menneskeliv på langt sigt. Med sikkerhed tabes til gengæld et stykke massekultur, der har fyret festligt op under hverdagens fantasier.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her