'Det er en retfærdig krig'

15. december 1999

Moskva bærer også et stort ansvar for krigen, siger den fremtrædende russiske forretningsmand Beresovskij

Finansmanden
TJERKESK - Boris Beresovskij er en af de mest fremtrædende af 'oligarkerne', de magtfulde russiske forretningsmænd, der har ophobet store formuer efter Sojvetunionens sammenbrud.
Han vil gerne fremstå som en mand, der trækker i trådene, selv om han ikke beklæder noget officielt embede, og han har da også - takket være sit venskab med præsidentens datter, Tatjana Djatjenko - stor indflydelse i Kreml.
Hans forhold til Boris Jeltsin selv har været svingende, men efter en periode ude i kulden, mens Jevgenij Primakov var ministerpræsident, er han nu tilbage for fuld styrke. Han menes at have haft en finger med i spillet, da Vladimir Putin i august blev udnævnt til regeringsleder.
Beresovskij er også stærkt involveret i konflikten i Tjetjenien, hvor hans rolle er noget tvetydig: Tilsyneladende er der tale om en blanding af olieinteresser og tvivlsomme forbindelser til nogle af de tjetjenske krigsherrer.
Ved parlamentsvalget den 19. december stiller han op i den selvstyrende republik Karatjaj-Tjerkessien i Nordkaukasus, og nedenstående interview er optaget i hans hjem i hovedstaden Tjerkesk.

En retfærdig krig
- Støtter De krigen i Tjetjenien?
"Efter aggressionen i Dagestan (tjetjenske gruppers væbnede aktioner i august og september, red.) havde regeringen ikke nogt valg. Det er en retfærdig krig. Ved at gå ind i Dagestan begik de yderligtgående ledere en strategisk fejltagelse."
"Men allerede på det tidspunkt var tjetjenerne ikke længere uafhængige. De havde modtaget penge fra ekstremistiske kræfter i udlandet, som jeg ikke vil nævne ved navn."
"Moskva bærer dog også et stort ansvar. Myndighederne udnyttede ikke den chance, der bød sig, da Jeltsin og den tjetjenske præsident Aslan Maskhadov underskrev en politisk aftale i 1997. Den blev aldrig fulgt op med økonomisk bistand. Ingen af de efterfølgende russiske regering gjorde for alvor noget ved problemet."
"Jeg var kun sekretær for Sikkerhedsrådet i et år (1997-98), men jeg forsøgte at bidrage til økonomisk genopbygning i Tjetjenien. Af min egen lomme gav jeg Sjamil Basajev (en af de tjetjenske krigsherrer), som dengang var ministerpræsident, to millioner dollar. De skulle gå til genopbygning af cementindustrien samt til skoler og syge børn, og jeg ved, at de blev brugt til formålet."
"Men nu er vi nødt til at prioritere på en anden måde. Vi må føre politiske forhandlinger, men problemet er, hvem vi skal forhandle med. Maskhadov er en lovligt valgt præsident, og han er en nødvendig samtalepartner. Men han har ikke fuld kontrol over situationen. Vi må også tale med andre, især folk, der repræsenterer tjetjenere uden for republikken."

Ikke professionelt
- Kan De godkende den officielle betegnelse 'anti-terroristisk operation'?
"Jeg taler ikke om terrorister. Det er aldrig blevet bevist, at det var tjetjenere, der stod bag bombeattentanterne i Moskva, selv om mange tror det."
- Hvad kan man forhandle om, så længe bombardementerne fortsætter?
"Regeringen forsøger at finde en politisk løsning, men den er ikke særlig professionel. Putin er ny i politik."
"Efter min mening bør vi indtage en åben holdning. Vi kan ikke længere tale om uafhængighed for Tjetjenien; det mener USA og Europa heller ikke. Den russiske forfatning må gælde i Tjetjenien, og det må Maskhadov acceptere. Hvis han gør det, kan vi fortsætte drøftelserne, men hvis han nægter, vil vi komme med et passende svar."
"Mange ting er ændret. For kun seks måneder siden troede flertallet af tjetjenerne, at de kunne blive uafhængige. I dag ønsker de stadig uafhængighed, men de vurderer, at kampen er blevet meningsløs."
"I øvrigt må vi holde en bagdør åben for de tjetjenske kommandanter; de må behandles i overensstemmelse med folkerettens normer. Den amnesti, parlamentet har vedtaget (for folk, der ikke har begået grove forbrydelser) er et skridt i den rigtige retning."
- De taler om menneskelivets værdi, samtidig med at De forsvarer en blodig krig. Hvordan får De de to ting til at hænge sammen?
"I alle krige er der civile ofre. Spørgsmålet er, hvad en krig kan føre til - om den kan redde flere liv, end den koster. Tænk på Kosovo, hvor NATO greb ind af humanitære årsager. Inden aktionen var der hundreder af døde og tusinder af flygtninge, men bagefter var der tusinder af døde og millioner af flygtninge. Det var et totalt nederlag for Vesten."
"Denne krig er også en konsekvens af vores intellektuelle begrænsninger. Vi har lige så lidt som Vesten fundet svaret på et af det 20. århundredes store spørgsmål: Hvordan kan den tiltagende nationale bevidsthed forenes med respekten for territoriel integritet? Det betaler vi prisen for. I øvrigt har Kaukasus været et problem i hundrede år, og der findes ikke nogen definitiv løsning."
- Kunne krigen have været undgået?
"Jeltsin ved ikke, hvad strategi er. Han træffer sine beslutninger pr. intuition, ikke efter en analyse. Og han er ikke særlig kultiveret - da han indledte den første krig (1994-96), vidste han ikke noget om regionens historie. Senere forspildte vi så chancen i 1997."
"Men der er også noget andet, man skal tænke på: Rusland består af befolkningen. Nederlaget i den første krig gav russerne et chok: det skabte et kompleks, ikke alene for militæret, men for hele samfundet. Formålet med denne krig er til en vis grad at overvinde dette kompleks."
- Primakov har anklaget 'oligarkerne' for at ville isolere Rusland på den internationale scene. Hvad er Deres reaktion på det?
"Jeg hører ikke efter, hvad Primakov siger. Han er gammel. Jeg har haft to store læremestre i mit liv: Den ene har lært mig moral, den anden kreativitet. Derfor ser jeg livet med et barns øjne, men med en voksens erfaringer. Sådan er det ikke med Primakov: Alt, hvad han siger, har jeg indtryk af at have hørt, da jeg var seks år gammel."
"Men det er ikke et spørgsmål om alder. I øjeblikket er jeg ved at læse Seneca, og jeg er ked af, at jeg ikke kan tale med ham."
- Ser De Putin som Ruslands fremtid?
"Det er ham, jeg vil stemme på ved præsidentvalget i juni næste år. Han har to gode egenskaber, som ingen af de andre kandidater har: Han er en fornyer, og han er meget målbevidst. Men som præsident bliver han nødt til at fastlægge en strategi for Rusland"
- Mener De, at han er en god strateg?
"Hvis han er, kommer han i hvert fald til at afgøre Ruslands fremtid."