Læsetid: 4 min.

Ruslands krig i Tjetjenien angår alle

11. december 1999

Overgreb mod civile tjetjenere strider mod adskillige internationale konventioner og politisk bindende dokumenter

Analyse
"Jiang Zemin er min storslåede ven. Vores to lande har de samme fundamentale synspunkter på verdenssituationen", sagde en triumferende præsident Jeltsin, da han i går vendte hjem fra sit 'slipseløse' topmøde med den kinesiske ledelse.
Hvad der især gjorde den russiske leder glad var den - ikke uventede - kendsgerning, at han i Beijing opnåede fuld opbakning bag den russiske krigsførelse i Tjetjenien. Lige som Moskva reagerer den kinesiske ledelse elektrisk, når det internationale samfund tillader sig at intervenere i, hvad der betragtes som 'indre anliggender'.
"Vore to lande vil bekæmpe brugen af påskud som menneskerettigheder og humanitære interventioner med det formål at ødelægge uafhængige staters suverænitet", hed det i et fælles russisk-kinesisk kommuniké efter topmødet.
Sammen med Jeltsins udiplomatiske reminder til USA's præsident Clinton - "Det synes som om, at han et øjeblik har glemt, at Rusland har et fuldt arsenal af atomvåben" - varsler den skærpede russisk-kinesiske tone ilde for det fremtidige samarbejde i FN's Sikkerhedsråd, hvor begge stormagter har permanent sæde og vetoret.
For realiteten er, at den russiske leder er ude på meget tynd is, når han afviser det internationale samfunds ret til at blande sig i den russiske krigsførelse i Tjetjenien.

Alles ansvar
Så sent som på OSCE-topmødet i november skrev Rusland under på det såkaldte 'Charter for europæisk sikkerhed', der utvetydigt siger:
"Alle deltagerlande er ansvarlige for deres statsborgere og kan stilles til ansvar af hinanden, hvad angår iværksættelse af forpligtelserne i OSCE. Disse forpligtelser tilhører ikke eksklusivt den berørte stats indre anliggender. De er af direkte og legitim betydning for alle deltagerlande".
Chartret bygger på den ret til intervention, som blev fastlagt af OSCE's forgænger, CSCE - 'Moskva-dokumentet om den menneskelige dimension' fra 1991. Heri hedder det lige så klart at "forpligtelserne inden for CSCE's menneskelige dimension er af direkte og legitim betydning for alle deltagende stater og ikke alene tilhører den enkelte stats indre anliggender".
Moskva-dokumentet er et politisk bindende dokument for alle deltagerlande.

Ultimatum forbudt
Endvidere har Rusland, med sin ratificering af Geneve-konventionens protokol II i 1989, folkeretsligt forpligtet sig til at rette sig efter protokollens tekst, som handler om "beskyttelsen af ofre i ikke-internationale væbnede konflikter".
Heri hedder det i artikel 4: "Alle personer, som ikke tager direkte del i, eller som er ophørt med at tage del i fjendtligheder, hvadenten deres frihed er blevet begrænset eller ej, er berettiget til at nyde respekt for deres person, ære og overbevisninger samt religionsudøvelse. De skal under alle omstændigheder behandles humant... Det er forbudt at give ordre til, at der ikke må være overlevende".
En tekst, som må være relevant, når Moskvas ultimatum til alle tjetjenere i Grosnij - partisaner som civile - om at forlade byen inden lørdag eller imødese døden, skal vurderes.
"De, der bliver i Grosnij, vil blive betragtet som terrorister og banditter. De vil blive udslettet af artilleri og fly. Der vil ikke blive nogen forhandlinger. Alle, der ikke forlader byen, vil blive udslettet," hed det i flyveblade, som det russiske militær kastede ned over den omringede by.
Også mange andre af artiklerne i Genevekonventionens protokol II vil kunne finde anvendelse over for krigsførelsen i Tjetjenien: Forbud mod kollektive afstraffelser, mod grove krænkelser af den personlige værdighed, mod plyndring, mod angreb 'på genstande, der er uundværlige for civilbefolkningens overlevelse' (så som kraftværker), mod tvangsforflyttelse af civile, mod angreb på kulturelle eller religiøse steder med meget mere.

Ingen udsigt til straf
Selv om rapporter fra både tjetjenske flygtninge og de relativt få uafhængige kilder, der har været i Tjetjenien under krigen, peger på massive overtrædelser af protokol II, er muligheder for sanktioner mod udøvere og ansvarlige for krigsforbrydelser meget små.
Den internationale straffedomstol, som ville kunne have behandlet sådanne sager, er - næsten halvandet år efter vedtagelsen - endnu ikke nedsat, da konventionen herom ikke er ratificeret af et tilstrækkeligt stort antal lande.
Og at FN's Sikkerhedsråd skulle nedsætte en særlig krigsforbryderdomstol vedrørende Tjetjenien - i lighed med de to, der er nedsat for eks-Jugoslavien og Rwanda - hører til drømmenes verden, det russiske veto i Sikkerhedsrådet taget i betragtning.
I det hele taget har FN's Sikkerhedsråd forholdt sig meget afventende i Tjetjenien-konflikten. Det skyldes for det første, at et russisk - og også kinesisk - veto er en given sag.
For det andet, at en vestlig ydmygelse af Rusland i Sikkerhedsrådet vil gøre det vanskeligere at bruge dette instrument, hvis det senere under Tjetjenien-konflikten skulle blive relevant.
Det er fortsat et afgørende element i Vestens Ruslands-politik at hindre vandene i at fryse helt til.

Ud af Europarådet?
En mulig sanktion mod Rusland, som flere kritikere af Vestens passive linje har peget på, er at smide landet ud af Europarådet - eller i det mindste suspendere medlemskabet.
Respekt for en række af de civile og politiske rettigheder, som efter alt at dømme overtrædes i Tjetjenien, er juridisk bindende for hver medlemsstat.
Alligevel vedtog Europarådets seneste parlamentarikersamling i november ikke at skride til handling over for Rusland, sådan som man flere gange har gjort over for Tyrkiet.
"Det er et forfærdeligt dilemma. Suspenderer vi Rusland, mister vi muligheden for at påvirke landets politikere. Men hvis vi ikke gør det, løber vi risikoen for, at Europarådet mister sin berettigelse. Hvis krigen i Tjetjenien fortsætter, vil jeg ikke afvise, at forslaget om suspendering kommer op på næste parlamentarikersamling til januar", siger Henning Gjellerod (S), vicepræsident for den parlamentariske forsamling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu