Læsetid: 5 min.

Seattle forvandlet til en krigszone

2. december 1999

Titusindvis af demonstranter tog fuldstændig magten i Seattle

Krigszone
SEATTLE - Menneskekæden omkring kongresbygningen er allerede på plads flere timer før, WTO's generaldirektør Michael Moore og FN's generalsekretær Kofi Annan skal byde ministre og delegerede fra 135 medlemslande velkommen til WTO's ministermøde tirsdag morgen klokken ti. Delegationer og pressefolk må under ingen omstændigheder få adgang til mødet.
På 6.th Avenue står unge mænd og kvinder arm i arm foran WTO-konferencens officielle hotel Sheraton. Ingen gæster kan komme ud eller ind. En kæde af visirklædte politibetjente står lidt uroligt bag demonstranterne på de gader, der fører til kongresbygningen, selv om de har pansrede køretøjer til rådighed, tåregasgranater, en meter lange træstave, geværer med gummikugler som ammunition og ikke mindst gasmasker over deres ansigter.
De mange unge aktivister, som let kan forveksles med danske autonome på Nørrebro, er næsten lige så godt organiseret som politiet. De fleste er i besiddelse af gasmasker og tørklæder til at modstå tåregas. Unge kvinder bærer rundt på rygsække med førstehjælpskasser og vand til at rense folks ansigter. Og måske vigtigst af alt er de stærkt motiverede. WTO skal bare kanøfles.
Med ét lyder en række smæld. Tåregasgranater bliver kastet ind i mængden. Folk, der har siddet fredeligt ned på gaden, springer op. En pige med tørklæde for munden råber: "Lad være med at løbe væk i panik. Vi trækker os tilbage i gågang!"
Netop som folk trækker sig tilbage med ryggen til politiet lyder skud. Politiet har affyret små sorte gummikugler. Flere demonstranter falder i smerte om på gaden, nogle med hænderne dybt begravet i ansigtet. De bliver straks samlet op af kammerater.
Kort efter kommer gengældelsen. Unge mænd og kvinder klædt i sorte dragter og skihuer med gasmasker for ansigtet vælter avisautomater på fortovet, trækker dem ud midt på gaden og bygger en barrikade. Informations udsendte spørger dem, hvilken gruppe, de repræsenterer. Den ene, en pige på højst 18, vil ikke svare. En fyr på samme alder får kun munden lidt på gled: "Vi hedder ikke noget. Vi er anonyme," siger han og vælter endnu en avisautomat, hvori man kan skimte en snes lyserøde eksemplarer af Financial Times.
Dette er kun startskuddet til en dag, som vil blive husket i mange år fremover som måske den største folkelige demonstration i USA siden protesterne modVietnamkrigen i 1960'erne og 1970'erne.
Seattles centrum bliver i løbet af nogle får timer omdannet til en krigszone, titusinder af demonstranter opnår næsten fuld kontrol med et areal, som svarer til Københavns Indre By.
I løbet af formiddagen bliver det klart, at WTO-ledelsen simpelthen er ude af stand til at afvike sin åbningsceremoni i Paramount Theater, der ligger en husblok fra kongresbygningen.
FN-chef Kofi Annan og USA's udenrigsminister Madeleine Albright kan ikke komme sikkert frem til biografteatret, USA's chefforhandler Charlene Barshefsky er strandet på sit hotel, og halvdelen af de delegerede opgiver efter et stykke tid at tiltvinge sig adgang. Ingen har lyst til at bruge fysisk styrke til at bryde gennem menneskemuren.
Tidligt på eftermiddagen lykkes næsten det alle delegerede at slippe ind i kongresbygningen ad en bagvej men først kl. 15 starter WTO's generalforsamling - fire en halv time forsinket.
I mellemtiden har mange af delegationerne dog ført forhandlinger på deres respektive hoteller. Delegationer fra udviklingslande, som har fløjet tusinder af kilometer og brugt dyrebare resourcer på at være med, hvor beslutningerne bliver taget, udtrykker dyb frustration over at blive lukket ude fra WTO-mødet. Mange af dem er isoleret på deres hoteller. De sidder og ser tv.
Tirsdag eftermiddag synes politiet helt at miste grebet om situationen. 30-40 aktivister klædt i sorte skihuer hiver store forhamre frem og slår ruder ind på nogle af byens mest fornemme butikker.
Nogle af de fredelige demonstranter forsøger at lægge sig imellem, men forgæves.
Warners Brothers Studio, Bank of America, Starbucks, Banana Republic, GAP, Monroe Jewelers og mange andre butikker får deres ruder smadret. Anarkisterne vælter skraldespande og laver barrikader af dem. Nogle bliver der sat ild til. Politibiler bliver punkteret .
"Jeg forstår ikke, hvorfor politiet ikke arresterer dem. De er lette at genkende," siger Norman Zukoswky, en maskinarbejder på Boeing-fabrikkerne.
Politiet griber ikke ind. De er passivt til. En gang imellem fyrer de en tåregasgranat af, men resultatet er som regel, at mængden forlader scenen og vender tilbage, når den giftige røg er blevet båret væk af vinden.
I mellemtiden har den faglige landsorganisation AFL-CIO afviklet et protestmøde på et stadium to kilometer fra centrum. 20.000 fagforeningsmedlemmer deltager, og fagbevægelsens øverste ledere som John Sweeney fra AFL-CIO og Teamster-formand James Hoffa Jr. holder taler. "Enten ændrer vi WTO eller også bør vi eliminere organisationen," bebuder Hoffa.
Kl. 15 forlader de 20.000 fagfolk stadion og bevæger sig ind mod Seattles centrum. I modsætning til de unge globaliseringsfjendtlige demonstranter udviser arbejderklassen stor disciplin. Maskinarbejderne stiller 1.000 sikkerhedsvagter i gule hatte til rådighed langs ruten. Marchen forløber roligt. Hovedparolen er: "Lad os få den globale økonomi til at arbejde for arbejderklassen!"
Kritikken af de amerikanske myndigheder begynder at vokse senere på eftermiddagen. Kan det virkelig passe, at mellem 5.000 og 10.000 modstandere af frihandel og globalisering skal have lov til at sætte en stopper for dette vigtige WTO-møde, spørger mange udenlandske ministre.
Danmarks miljøminister Sven Auken kalder situationen frustrerende. "Det er uacceptabelt, at man ikke kunne komme til møderne i dag," påpeger han.
"Politiet har nok udvist selvkontrol, men de burde have planlagt dette her bedre. Det virker også paradoksalt, at netop et land som Danmark, der er enig i mange af demonstranternes synspunkter, skal afskæres fra at give udtryk for sin mening i WTO."
Seattles borgmester Paul Schell og staten Washingtons guvernør Gary Locke beslutter til sidst at ændre kurs. Så snart fagbevægelsens march er ovre, tager politistyrkerne for alvor fat. Nu skal hele centrum ryddes for demonstranter. Tåregasgranater bliver brugt overalt, skønt de fleste demonstranter alligevel er på vej ud af området og først planlægger at vende tilbage onsdag morgen for at genoptage blokaden.
Myndighederne indfører udgangsforbud i downtown Seattle fra kl. 19 tirsdag til 7.30 onsdag morgen. Guvernøren indkalder 200 mand fra Nationalgarden. Sidste gang det skete, var under demonstrationerne mod Vietnam-krigen i 1968. Seattles 5.000 politibetjente kan ikke klare opgaven alene, selv om de har trænet i månedsvis og endda er blevet undervist af tyske eksperter.
Kl. 21 tirsdag aften ligner Seattle centrum en ødemark. Kun politi og få civile er ude. Man kan ikke finde en restaurant åben. Indgangen til alle hoteller kontrolleres af politiet. I dagens løb er 12 sårede blevet bragt på hospitalet og 22 sendt i arresten. Onsdag vokser antallet til 50.
USA's lederskab i WTO er blevet rystet i sin grundvold. Nu er spørgsmålet om Clinton, der ankommer efter redaktionen slutning, kan rage kastanierne ud af ilden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her