Læsetid: 0 min.

SF er sprunget ud af hængekøjen

1. december 1999

SF's historiske medvirken til finanslovsforliget baner vejen for mere venstreorienteret politik i Danmark, mener partiet. Men det tvivler Enhedslisten på

SF er for alvor kommet ud af hængekøjen. Partiet er med partiformand Holger K Nielsens ord med i 98 procent af finanslovsaftalen for næste år - herunder et forlig om noget så kontroversielt som 542 flere betjente på gaden.
"Det er noget, der nærmer sig historisk. Det er den mest omfattende aftale, vi har været med i. Og det er samtidig den aftale, hvor vi har fået flest fingeraftryk ind," siger partiformand Holger K Nielsen til Information.
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og CD roser SF's indsats i forbindelse med forhandlingerne, mens Enhedslisten skælder ud og siger om finanslovsaftalen, at den er uden "socialt aspekt".

Stemmer der arbejder
Jan Petersen, næstformand i den socialdemokratiske Folketingsgruppe og finanspolitisk ordfører siger:
"Det er meget stærkt, at SF'erne også er så omkostningsbevidste. De har haft en meget realistisk tilgang til tingene. De er fint ude af hængekøjen og arbejder aktivt i marken. Der har været tale om et reelt engagement."
Holger K Nielsen ser selv SF's meget markante deltagelse som venstreorienterede stemmer, der arbejder:
"Det her viser, at vi er egnede til at tage ansvar for den overordnede økonomiske politik. En forudsætning for, at man kan få en venstreudvikling i det her land, er, at folk har tillid til, at venstrefløjen også er til noget."
"Derfor er det vigtigt, at vi får vist, at vi kan noget, at vi har nogen visioner om f.eks. at skabe ordinære jobs i stedet for aktivering eller gøre noget ved ghettoproblemer."
SF-formanden understreger, at SF ikke er gået med i aftalen for at blive mere regeringsduelig, men først og fremmest fordi det er "en meget god finanslovsaftale."
Han lægger dog heller ikke skjul på, at aftalen kan trække flere vælgere til SF, og dermed åbne vejen for regeringsdeltagelse efter et kommende folketingsvalg.

Sikre gader tak
En af de overraskende kameler, SF har slugt i forbindelse med finanslovsaftalen, er det indgåede politiforlig, der sikrer 542 ekstra betjente på gaden - normalt ikke en SF-livret.
Holger K Nielsen indrømmer, at det er kontroversielt for SF at være med i aftalen, men peger på, at deltagelse er afgørende for venstrefløjen:
"Det er jo ikke sådan, at venstrefløjen per definition er imod politiet. Folk skal kunne færdes på gaderne. Højrefløjen skal ikke have patent på sikre gader, det er også vores politik. Politiforliget er et tegn på, at vi er i stand til at gå ind på et område, som historisk set har været kontroversielt for os. Når det drejer sig om en fornuftig indsats med mere nærpoliti og mere samarbejde med de sociale myndigheder, så kan vi godt være med," siger han.

Rødt kludetæppe
Selv kalder Holger K. Nielsen den samlede finanslovsaftale for "et kludetæppe med mange flotte røde og grønne lapper."
Til det siger Enhedslistens Frank Aaen, at aftalen ikke er rødere, end Centrum Demokraterne tillader, og at SF burde have holdt sig ude af dele af aftalen: "Jeg kan ikke se det røde i finanslovsaftalen. Og jeg vil godt afvise, at finanslovsaftalen er ræverød, som de konservative har hævdet."
- Men SF er jo med i 98 procent af aftalen?
"Det behøver den jo ikke at blive ræverød af. Havde vi været med i samme grad som SF, så var der kommet et meget klart signal om et løft på socialområdet. Et løft, folk ude i oplandet kan få øje på." "Finansloven er asocial i den forstand, at den mangler et klart socialt aspekt."
- Er det slet ikke betryggende, at SF tager ansvar og dermed baner vejen for mere indflydelse til venstrefløjen?
"De baner vej for mere politik med Venstre og konservative, hvor man hælder endnu flere penge i lommen på politiet, uden sikkerhed for at de bliver brugt til noget fornuftigt. Og de baner vej for, at pas og tinglysning bliver dyrere. Jeg er sikker på, at folk bliver rasende, når de opdager det. Det er asocialt det her. I stedet for at finde pengene over en bred kam, burde man tage dem fra dem, med de højeste indkomster," mener Frank Aaen, som også mener, at SF burde have holdt sig væk fra politiforliget, ligesom partiet burde have holdt sig væk fra mere brugerbetaling på visse typer af medicin, som det sker på sundhedsområdet.
Han indrømmer dog, at Finanslovsaftalen også indeholder positive elementer, bl.a. på transport og miljøområdet, hvor partiet selv er med som aftalepartner.

SF regeringsuduelig
Hvor Socialdemokratiet mener, at SF med tilslutning til finanslovsaftalen for alvor har bevæget sig ud af hængekøjen, er CD, som SF tidligere har bejlet til i regeringssammenhæng fortsat overbevist om, at SF ikke er det:
"Jeg behøver bare at sige euro," siger CD's leder Mimi Jakobsen med henvisning til, at en regering med SF ville skulle kunne enes om dansk deltagelse i den fælles europæiske mønt.
Økonomiminister Marianne Jelved, som tidligere har peget på samme problem, siger om SF's regeringsduelighed: "Det er jo ikke noget, jeg går rundt og tænker på, når vi samarbejder i det daglige. Men beslutningen ligger i en vis forstand i SF's egne hænder."

Fakta - SF's fingeraftryk på finanslov 2000
SF fremhæver selv sin indflydelse på tre områder:
*Servicejob-aftalen, der skaber en ny type såkaldte servicejobs, som giver langtidsledige over 48 år en chance for at komme ud i rigtige jobs. Ordningen giver de næste to år 100.000 kroner pr. nyansat i tilskud til kommuner og amter, der ansætter en langtidsledig i stillinger inden for omsorgsområdet.
*Trafikaftalen, som giver den kollektive trafik et løft ved bl.a. at tilføre 530 millioner kroner ekstra årligt til vedligeholdelse af de danske jernbaner.
*Endelig peger partiet selv på sin indsats i forbindelse med det indgåede politiforlig, som bl.a. sikrer 2,4 milliarder ekstra til politiet over en fire-årig periode, så det bliver muligt at opnormere styrken med 542 betjente.
*SF deltager i stort set alle aftaler indgået i forbindelse med finanslovsaftalen. Bl.a. deltager SF i aftalen om reform af voksen- og efteruddannelsesområdet, førtidspensionsreform og en aftale for sundhedsområdet.jek

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her