Læsetid: 3 min.

Det sociale system på anklagebænken

9. december 1999

For tredje gang på kort tid sidder Den Sociale Ankestyrelse i dag på anklagebænken i Højesteret. Patientforeninger og jurister kritiserer det sociale system

I dag står Den Sociale Ankestyrelse anklaget i Højesteret. For første gang har en førtidspensionist trukket styrelsen helt til højesteret med sit krav om højere pension.
Kvinden, der har mistet brugen af sin højre arm, mener hun er berettiget til en højere pension end den, hendes kommune og senere Den Sociale Ankestyrelse har givet hende.
Det er tredje gang i dette efterår, at Den Sociale Ankestyrelse, der er sidste led i kæden af ankeinstanser i det sociale system er blevet trukket i Højesteret.
Det viser, at der er noget galt med klagegangen i det sociale system, mener næstformanden for De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) Stig Langvad.
"Der må jo være et eller andet galt, hvis et menneske ikke kan sikres gennem det sociale system, men skal gå til domstolene," siger han.
Han får støtte af formanden for Patientforeningen Danmark, Marianne Thomsen. I den seneste måned har foreningen modtaget mellem 100-200 henvendelser fra mennesker, der vil klage over deres førtidspensionssag.
"Og jeg har endnu ikke set en sag, hvor reglerne er fulgt til punkt og prikke. Hverken i kommunerne eller når sagerne ankes. De sociale nævn i amterne, der er første klageinstans, er jo afhængige af de oplysninger, de får fra kommunen," siger hun.
Den Sociale Ankestyrelse, der er sidste ankeinstans, mener hun ikke er en reel klagemulighed.
"Ankestyrelsen tager sig kun af sager af principiel eller generel betydning. Og sagerne er så forskellige, at de fleste sager vil blive afvist," siger Marianne Thomsen.
Styrelseschef i Den Sociale Ankestyrelse, Karen Sejersdal, henviser kritikerne til, at ankestyrelsen behandler 20.000 sager om året, og at den siden 1992 har været impliceret i 1.600 retssager. I 81 sager har styrelsen ikke fået medhold.
"Ankesystemet på det sociale område har de fordele, at det er hurtigt, det er gratis og modsat retssystemet er det myndighederne, der har ansvaret for, at sagen er ordentligt oplyst," siger Karen Sejersdal.
Hun hilser det dog velkomment, at domstolene er begyndt at interessere sig mere for Ankestyrelsens arbejde.
"Der er spørgsmål, der er meget juridisk komplicerede. Og der er det fint, at højesteret går ind og justerer den praksis, vi har lagt," siger hun.

Sammenblanding
Cand. scient. soc. Gunna Aabak rådgiver Patientforeningen Danmark. Hun mener, at der er brug for en lovændring, for ankestyrelsen har svært ved at ændre ved kommunens vurdering af hvor stor en pension, en førtidspensionist er berettiget til. Kommunen skal nemlig selv betale to tredjedele af pensionen.
"Det er jo en åbenlys sammenblanding af faglige og økonomiske hensyn. Problemet er, at ankestyrelsen kun kan ændre en kommunes skøn, hvis det er åbenlyst urimeligt eller ulovligt. Derfor må vi have domstolene til at gøre det. For de kan gå ind og vurdere afgørelsen endnu en gang," siger Gunna Aabak.
Hun får støtte af lektor i retlig regulering på Den Sociale Højskole i København, Peter Høilund.
"Det er sådant set et sundt princip, at skønnet foretages så tæt på borgeren som muligt. Og at det derfor var beskyttet mod, at andre senere kommer og ændrer det. Men problemet er, at skønnet i førtidspensionssagerne er dybt blandet ind i økonomien, når kommunen afgør hvor meget folk skal have og selv skal betale det meste af regningen. Så skønnet bliver invalideret fra starten," siger Peter Høilund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her