Waldemar Schmidt sidder i spidsen for ISS, et dansk internationalt selskab, som både i Danmark og rundt om i verden sluser indvandrere ind på arbejdsmarkedet
Mandagssamtale
Waldemar Schmidt er direktør for ISS, som opererer i 33 lande og i alt har 200.000 mennesker ansat. Han er en sønderjysk kosmopolit, født i Haderslev syd for Kongeåen lige i begyndelsen af Anden Verdenskrig:
"Det var dansk, men havde været tysk, da min far blev født i 1908. Det vil sige, at han levede de første 12 år i Tyskland. Min farfar blev født før 1864 i det Danmark, som blev indlemmet i Tyskland."
"Så udover, at vi hedder Schmidt, gjorde min far meget ud af at være dansk. Han har aldrig haft en tysk bil. Da man efter krigen begyndte at leje sommerhuse ud til tyskere, blev vores aldrig lejet ud, og mit job var hver dag at hejse Dannebrog, så man kunne se, at her boede en dansk familie."
"Men i slutningen af 50'erne blødte tingene sig op, og Tyskland blev et sted, man kunne tage hen. Min første Elvis-plade blev købt i Tyskland. Den første banan, jeg nogensinde smagte, kom derfra - så der er også positive minder."
Waldemar Schmidt mener ikke, det er tilfældigt, at ISS blot er et af flere skandinaviske serviceselskaber, som er blevet store på verdensplan:
"I alle de lande, vi opererer i uden for Skandinavien, har vi prøvet at præge vores branche med danske værdier. Eksempelvis arbejder vi tæt sammen med fagforeningerne - hvilket mange af vore udenlandske konkurrenter finder mærkeligt. Er I socialister? spørger de undrende."
- Hvad svarer I?
"At vi er forretningsfolk. Vi er ikke drevet af romantik, men af sunde forretningsmæssige interesser. Vi er i en branche, der drejer sig om mennesker. Og har man ikke respekt for mennesker, kan man ikke få dem til at yde den produktivitet og kvalitet, der skal til for at gøre virksomheden konkurrencedygtig."
- Er jeres udenlandske direktører med på den?
"Det er ikke altid, de synes, det er rigtigt. I Frankrig betragter de fagforeningerne som fjender. Når vi sidder sammen med fagforeningerne har jeg svært ved på det ideologiske plan at blive uenige med dem. Vi vil gerne have nogle folk ansat, der er ordenligt betalt, har gode arbejdsforhold og muligheder for at udvikle sig, at de har pæne uniformer, og at der står respekt om dem."
"Det er meget dansk og skandinavisk at tænke på den måde. Du kan mærke, at vi har en særlig virksomhedskultur. Ikke på møblerne og designet, men på holdningerne."
"Nu er vi i gang med en større strategisk omlægningsproces i ISS, hvor vi lægger jobs om fra overvejende at være deltidsjob til fuldtidsjob."
"Vi vil gerne op på at have 80 procent fuldtidsjob. Det giver større muligheder for at uddanne folk, og de bliver længere i virksomheden."
- Og de kan leve af det.
"Ja, og det vil de også gerne i udlandet. Vi er faktisk blevet valgt af en international fagforening, som vi arbejder sammen med, som modelselskab for hele branchen i hele verden."
"Jeg var i Sydney for et par måneder siden og præsenterede vores strategi. Da jeg fortalte, at vi planlagde at udstede medarbejderaktier med 65 procents rabat, rejste folk sig op og klappede. Det havde de aldrig troet, man kunne finde på i en virksomhed som vores. Branchen er lidt af en cowboy-industri."
Immigrantsluse
Omslaget på ISS' årsrapport er prydet af små portrætter af mænd og kvinder af alle nationaliteter. Alt det med at integrere indvandrere på det danske arbejdsmarked, som p.t. er på den danske politiske dagsorden, har ISS været i gang med i mange år:
"I alle landene, også i Danmark, er mange af medarbejderne immigranter. Vi lavede en gang en undersøgelse i vores franske afdeling, der viste at vi havde 75 nationaliteter ansat."
- Det anser I ikke for et problem?
"Overhovedet ikke. Vi har respekt for de mennesker, der er hos os. Hele den der debat om tørklæder - den forstår jeg slet ikke. Den er hul i hovedet, synes jeg."
- Det giver ikke virksomheden imageproblemer?
"Jeg kan naturligvis ikke udelukke, at vi har nogle kunder, som ikke ønsker det. Men jeg tror det ikke. Desværre er det jo stadig sådan, at meget af vores arbejde er usynligt, fordi det foregår tidligt om morgenen."
"Men vi har den hovedregel, at man skal kunne tale nogenlunde dansk og læse en arbejdsinstruktion. Det nytter ikke, at man ikke kan læse om det er en syre eller en base, man står med i hånden, eller at man bruger polish til at vaske gulv i."
"Der sker i øvrigt det, at andengenerationsmedarbejderne begynder at vokse op og blive arbejdsledere. Dermed løser man en masse problemer, fordi de ofte rekrutterer nye medarbejdere fra deres egne kulturer."
"Andre er så dygtige, at vores kunder hugger dem til at udfylde andre job. Så vi er også en slags rekrutteringsanstalt."
ISS er en dansk virksomhed, men international fra top til bund. 95 procent af medarbejderne er ansat i udlandet. 90 procent af salget er i udlandet. 40 procent af aktionærerne er danske, mens 60 procent er udenlandske. To mand i koncernledelsen er danske, mens to er udlændinge, og i bestyrelsen sidder en udlænding og fire danskere:
"Vi prøver at være internationale på alle niveauer. Når vi ansætter folk, er det vigtigt, de kan se et perspektiv ud over deres eget land. Det har også været vigtigt for mig, at vise vore udenlandske ledere, at de kunne nå toppen. Indtil jeg tog over, kunne man kun blive landechef. Nu har vi to udlændinge med i koncernledelsen."
- Du føler overhovedet ikke globaliseringen som en trussel mod danskheden?
"Nej det gør jeg ikke. ISS får jo langt større muligheder for at drive forretning, når verden åbner sig. Men vi skal selvfølgelig være dygtige."
"Eksempelvis er et af vore specialer at gøre rent i virksomheder, der forarbejder fødevarer - slagterier, fiskekonserves, kiks osv. Den teknologi vi har udviklet i Danmark er simpelthen enestående."
Også på andre måder giver det en stor troværdighed i udlandet at komme fra Danmark, mener Waldemar Schmidt:
"Jeg synes, det er meget flot at læse den årlige liste over korruption i verden. Der ligger Danmark altid nummer et, som det land uden korruption. Det er jeg stolt over, og jeg elsker at tage den med ud i verden og sige - det er den måde vi gør det på, ingen Mickey Mouse her!"
Waldemar Schmidt har boet i udlandet i mange år, i Italien, Brasilien og England:
"Det gør nok, at jeg har en langt højere tolerance over for andre kulturer end gennemsnitsdanskeren. Om Brasilien siger man, at det er et land, hvor alle racer lever godt sammen. Men jeg husker meget tydeligt en sort samba-sanger, som en gang sagde i radioen, at det kun gjaldt uden for hjemmene. Når han kom hjem med en hvid pige kom problemerne. Han sagde det ikke bittert, men konstaterende."
"Det har jeg også tænkt på i forhold til min egen familie. Alle mine tre børn går på universitet i England og færdes i meget internationale miljøer, hvor de har venner af alle farver og religioner. Min kone og jeg har talt meget med dem om, at når de en gang skal giftes, må de vide, at ægteskabet ikke er så nemt, selv om man kommer fra samme miljø og taler samme sprog - og det bliver endnu vanskeligere, hvis partneren kommer fra et helt andet miljø, tror på noget andet, har en anden hudfarve og spiser noget helt andet. Tænk også på de børn, der kan komme ud af det - er de danske, eller hvilken identitet vil de få?"
"Så når det kommer tæt ind på familien, synes jeg, danskheden bliver vigtig."
Dette er den fjerde artikel i en serie om danskhed. De forrige artikler blev bragt den 1., 4. og 9. december. Serien fortsætter
