Læsetid: 3 min.

Sort mand i hvidt

13. december 1999

Kroatiens afdøde præsident Tudjman stod bag et nationalistisk styre, der prøvede at skjule sine værste grusomheder

Nekrolog
Kroatiens præsident Franjo Tudjman, der døde sent fredag aften, 77 år, var en særlig Balkan-udgave af den klassiske latinamerikanske diktator tilsat et stænk af den gamle østrig-ungarske kultur, som har præget Kroatien. Franjo Tudjmans stærke nationalisme og militarisme kunne ses i hans hang til uniformer - især hvide generalissimo-uniformer.
Bag de hvide uniformer og de pæne ord om demokrati og rettigheder til mindretal, skjulte sig en diktator-type, der ville skabe et selvstændigt, etnisk rent Kroatien. Han nåede næsten sit mål. De fleste lande på Balkan har i dag langt større etniske grupper end Kroatien.
Men Franjo Tudjman, der blev født i 1922, begyndte som tilhænger af det multi-etniske og kommunistiske Jugoslavien. Han kæmpede med Titos partisaner under Den Anden Verdenskrig. Men i 1960'erne begyndte han at støtte den kroatiske nationalisme, og Tito sendte ham i fængsel, fordi det truede Kroatiens placering i Jugoslavien.

Nationalismen
Da Serbiens leder Slobodan Milosevic i midten af 1980'erne begyndte at bruge nationalismen som redskab for sin politiske karriere, gav det grobunden for den kroatiske nationalisme og Tudjmans fremgang. Kroatien og naborepublikken Slovenien ville ikke længere deltage i et mere og mere serbisk-domineret Jugoslavien.
I 1989 var Franjo Tudjman med til at stifte det kroatiske nationalist-parti HDZ, og året efter blev han valgt til præsident i Kroatien. I 1991 erklærede Kroatien sig samtidig med Slovenien selvstændig, og det blev begyndelsen til den lange række af krige i det tidligere Jugoslavien.
Franjo Tudjman så hurtigt sit Kroatien skrumpe, da styrker fra det store serbiske mindretal i Kroatien - godt hjulpet af enheder fra Serbien - erobrede en tredjedel af landets territorium.
Efter en våbenhvile kom i stand med de serbiske oprørere i 1992, brugte den tidligere general Franjo Tudjman tiden til at skabe den mest slagkraftige hær på Balkan. Og i 1995 erobrede hans hær nemt to af serbernes områder af Kroatien tilbage. I august 1995 stod han jublende frem på kroatisk tv på en borg højt over Knin, der var serbernes hovedby i Kroatien.
Omkring 200.000 serbere blev sendt på flugt og flere hundrede dræbt i ugerne efter. Mange serberes huse blev brændt af, og det kroatiske angreb undersøges nu af den internationale krigsforbryderdomstol i Haag.
Men serberne gik derefter med til frivilligt at rømme deres sidste område i Kroatien - Østslavonien ved grænsen til Serbien. Det skete endelig i 1998, og dermed vil Tudjman også blive husket som skaberen af det moderne Kroatien.
Mange kroater vil græde over Tudjmans død, men om det skyldes et resultat af hans kontrol med de vigtigste medier vides ikke. Han forstod at manipulere befolkningen, alt imens han og hans nærmeste udsultede kroaterne økonomisk.

Ville dele Bosnien
Det internationale samfund var tit ved at miste tålmodigheden med Tudjman, især på grund af hans politik i nabolandet Bosnien, der har et kroatisk mindretal.
Tudjman mødtes i 1991 med Serbiens præsident Milosevic, og de enedes om at dele Bosnien. Herudover havde de to herrer meget til fælles. De var begge gamle kommunister, der var gået over til nationalismen. De sagde også begge, at de gik ind for demokrati, men bag facaden arbejdede de som diktatorer.
Tudjman har dog aldrig stået bag den åbenlyse brutalitet, som har præget Milosevic.
Den kroatiske præsident prøvede at nærme sit land til Europa og Vesten, men følte sig forsmået af Vesten, som han hele tiden troede ville pådutte Kroatien en placering i en ny udgave af Jugoslavien. Tudjman kunne virke paranoid og talte ofte om spioner og Kroatiens fjender.
Franjo Tudjman opgav aldrig sit håb om at dele Bosnien. Så sent som i 1998 talte ham om at genskabe et gammelt kroatisk kongedømme i Bosnien.
"Hans historiske hentydninger er uhyrlige, farlige og latterlige," sagde den amerikanske Balkan-udsending Robert Gelbard dengang.
Tudjman støttede sig til de mest ekstreme kroatiske nationalister i Hercegovina-lobbyen, der især består af emigranter og gangstere med udgangspunkt i det kroatisk-dominerede Hercegovina i det sydlige Bosnien.
Franjo Tudjmans død kan svække ekstremisternes betydning i både Kroatien og Bosnien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her