Læsetid: 5 min.

Sorte penge belaster CDU

1. december 1999

Helmut Kohl indrømmede i går, at han havde adgang til hemmelige konti i sin tid som partiformand. Han afviser, at han var til salg. Pengene gik til partiforeningerne - aldrig til enkelt-personer

BERLIN - Scenen er kendt fra enhver gangsterfilm; Nogle mænd mødes et neutralt sted. Den ene har en dokumentmappe med, som han rækker frem. Modtageren åbner hurtigt og konstaterer, at millionen ligger stablet som forventet. Pengene passer.
Stort set samme scene udspillede sig ved et schweizisk supermarked i 1991. Manden med mappen var forretningsmanden og våbenhandleren Karlheinz Schreiber, der gav den til Walter Leisler Kiep og Horst Weyrauch, henholdsvis revisor og skatterådgiver for det konservative parti i Tyskland, CDU.
Karlheinz Schreiber havde netop afsluttet en stor handel med Saudi-Arabien. Med ham som mellemmand var den saudiske hær i den urolige tid omkring Golf-krigen forstærket med 36 pansrede mandskabsvogne fra Thyssen-koncernen.
Salget havde ikke været nemt, Karlheinz Schreiber måtte smøre en lang række personer med næsten halvdelen af den samlede salgssum på 1,7 milliarder kr.
Thyssen medvirkede til bestikkelsen, men gik ud fra at det drejede sig om udenlandske statsborgere og førte derfor udgiften som fradragsberettigede marketingomkostninger.
Men panser-salget lugtede så fælt af sorte penge, at de tyske myndigheder indledte en undersøgelse.
Under dette efterforskningsarbejde stødte man på oplysninger om mappen med en million D- mark, som de to CDU-mænd havde modtaget. Pengene gik ind på en CDU- konto, som ikke var angivet i partiets officielle regnskab.

Dobbelt bogholderi
Hvad der startede som en bestikkelsesaffære i industrien, har siden udviklet sig til en sag om sorte penge i CDU.
Det tog partiet flere dage at finde ud af, at pengene fra parkeringspladsen ikke var indgået i CDU's kasse. Men afvisningen hjalp ikke. I sidste uge kom der oplysninger frem om ca. 10 hemmelige konti i partiet, og presset mod partiet voksede.

Kohl beklager
I går indkaldte partiets ledelse den tidligere formand Helmut Kohl til et krisemøde for at få alt på det rene: Fandtes de hemmelige konti? Hvad blev pengene brugt til?
Helmut Kohl bekræftede det dobbelte bogholderi - han havde haft adgang til penge, der ikke fremgik af partiregnskabet:
"Jeg fandt det nødvendigt at yde finansiel hjælp til par-tiforeninger...En adskilt konto-føring skønnede jeg derfor i orden... Jeg beklager, hvis resultatet er blevet manglende gennemsigtighed og muligvis brud på parti-loven," forklarede han under et pressemøde umiddelbart efter kri-semødet i CDU's ledelse i går. Efter sin erklæring forlod han pressemødet uden at besvare spørgsmål.
Pengene fra de hemmelige konti blev bl.a. brugt til at støtte udvalgte partiforeninger og formentlig også til den brevkampagne, som Kohl gennemførte i slutningen af 80'erne, da hans position i partiet var alvorligt truet.
Via breve til alle CDU- medlemmer fik han mulighed for at forklare sig. Aktionen kostede omkring tre millioner kr., som ikke fremgår af partiregnskabet.

Upopulær leder
Helmut Kohls 25 år lange karriere som partiformand består af et før og et efter.
Før Murens fald var han yderst upopulær langt ind i CDU's egne rækker, og han blev anset som selve årsagen til, at partiet ved hvert eneste valg i 80'erne satte stemmer til.
Op til partikongressen i Bremen i 1989 var stemningen så desperat, at ledende personligheder - bl.a. formanden for Forbundsdagen Rita Süssmund og den daværende generalsekretær, Werner Geissler - arbejdede på at få indsat Lothar Späth som ny formand.
Kupforsøget mislykkedes, og Kohl hævnede sig ved ikke at nominere Geissler til genvalg som generalsekretær.
Et par måneder efter var det bitre opgør glemt, da Berlin-muren faldt. Kohls håndtering af den tyske genforening sikrede ham stor personlig popularitet. Werner Geissler og Lothar Späth sendte han ud i den politiske kulde.
Kohl regerede sit parti enevældigt - en stil den nuværende ledelse, formanden Wolfgang Schäuble og generalsekretær Angela Merkel, lægger klar afstand til.
"Denne patriakalske ledelsesstil har som skyggeside, at de formelle... regler ikke er blevet overholdt, sådan som man i dag finder hensigtsmæssig," sagde Wolfgang Schäuble efter krisemødet i går.
Politikere ikke til salg
"Helmut Kohl har forklaret, at han fandt det rigtigt at holde visse udbetalinger ude af regnskaberne - efter devisen, hvis partiforening A hører, at forening B har fået penge, så vil A også have penge.
Det var Helmut Kohls ledelsesstil, det er ikke Angela Merkels og min stil, fordi tiden er en anden og vi samtidig ikke har penge," sagde Wolfgang Schauble videre.
Han fandt Kohls handlinger kritisable men forståelige, og udtrykte respekt for Kohls resultater.
Samtidig lovede han, at sagen om de 95 hemmelige konti vil blive klarlagt så hurtigt som muligt af et revisionsfirma.
Schäuble fastholder, at de sorte penge ingen indflydelse har haft på den førte politik, men udelukkede har tjent til pleje af parti og partiforeninger:
Ingen personlig gevinst
"Vi er i ledelsen fuldkommen enige om, at der overhovedet ingen tvivl er om, at beslutninger i regeringen Kohl ikke på nogen måde var til salg.
Lige så enige er vi om. at ingen af de involverede på nogen måde har beriget sig personligt.
Og vi er ganske sikre i vor tillid, uden at have kunnet undersøge alt, at selvom ikke alle forskrifter og bestemmelser skulle vise sig at være overholdt, er midlerne aldrig blevet unddraget partiet, men altid stillet til rådighed for partiet."
Mistænkeligt har det også virket, at CDU fra at være dybt forgældet i 1989 på tre år udviklede sig til et økonomisk sundt parti med overskud.
Wolfgang Schäuble forklarede den økonomiske bedring med de ekstraordinære, offentlige støttebeløb, der blev udbetalt i 1990 og i 19-
94.

Fortsat mistanke
Men trods forklaringerne fra CDU er formanden for det parlamentariske undersøgelsesudvalg, der skal undersøge bestikkelsesmistanken mod CDU, langt fra tilfreds:
"Hvorfor opretter man overhovedet fordækte konti i skatterådgiverens navn?
Det spørgsmål har ingen kunnet besvare, og det hører jeg heller ikke Kohl besvare. At man gør noget ved en fejl er forståeligt, men her er der oprettet konti som skulle skjule den virkelige ejer, nemlig CDU," sagde Volker Neumann det socialdemokratiske parti (SPD).
Uklart er det også, hvem der indbetalte pengene og hvor store beløb, det drejer sig om.
Det parlamentariske udvalg skal de kommende måneder undersøge fire konkrete mistanker om bestikkelse af tyske politikere:
Salget af de 36 pansrede mandskabsvogne til Saudi-Arabien, salget af DDR's statslige olieselskab Minol til det franske selskab Elf, salget af Airbus-fly til Canada og Thailand samt salget af helikoptorer til den canadiske
kystvagt.

Fakta - Medvirkende i mystiske transaktioner
Karlheinz Schreiber, forretningsmand og våbenhandler, en overgang medarbejder i den tyske efterretningstjeneste. Mistænkt for at have smurt og bestukket blandt andre CDU-folk og Thyssen-chefer med millioner. Opholder sig nu i Canada (canadisk pas), de tyske myndigheder ønsker ham udleveret til retsforfølgelse for bl.a. skatteunddragelse og medvirken til bedrageri. Schreiber bestrider anklagerne.
Horst Weyrauch, mange-årig skatterådgiver for CDU. Mistænkt for at drive et system af hemmelige konti, der blev brugt til at sluse penge ind i CDU's kasser. Partiet har opsagt samarbejdet til årsskiftet.
Walter Leisler Kiep, kasserer i CDU 1971-1992. Modtog i 1992 sammen med Weyrauch en million D-mark af Schreiber. Pengene blev indsat på en hemmelig parti-konto. Da Kiep blev fyret året efter, lukkede Kiep og Weyrauch kontoen og fordelte pengene mellem sig og en tredje CDU-medarbejder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her