Læsetid: 2 min.

Spionage ikke kun et onde

30. december 1999

Spioner kan være med til at skabe international stabilitet, fortæller leder af Center for Freds- og Konfliktforskning

Midt i diskussionen om, hvorvidt en dansk mand er skyldig i landsforræderi eller ej, afdækker lederen af Center for Freds- og Konfliktforskning, Haakan Wiberg, dele af spionagens væsen, der ikke kun er af det onde.
Hvis Sovjetspionerne havde været bedre i begyndelsen af 80'erne, da Ronald Reagan vedvarende angreb "Ondskabets Imperium" og raslede verbalt med sablerne er det sandsynligt, at atmosfæren mellem de to supermagter havde været knapt så spændt.
For en stor dels vedkommende var Reagans angreb tom retorik, men historien har vist, at Kreml dengang anså et NATO-angreb for sandsynligt.
"Hvis Sovjetunionen havde haft nogle bedre spioner, der kunne have informeret om de faktiske forhold, så ville det have beroliget dem og måske mindsket spændingen," siger Haakan Wiberg som et eksempel på, at spionage ikke er en ensidig affære mellem den enkelte spion og en fremmed magt.
Tværtimod er spionage en mangesidet affære, der i nogle tilfælde kan skabe international stabilitet og tillid og i andre forskubbe magtbalancer og skabe yderligere mistillid.
"Det er vigtig for den internationale stabilitet, at parterne har et realistisk billede af hinanden. Kender man ikke den anden parts hensigter, forestiller man sig det værst tænkelige - og agerer derefter ved for eksempel at opruste. Spionage kan her være en tillidsskabende foranstaltning, vel og mærke hvis den afkræfter det værst tænkelige scenario," siger Wiberg.
Som eksempel nævner han den svenske oberst Wennerström, der i 1962 blev tiltalt og dømt for at have spioneret for Sovejtunionen og udleveret tophemmelige oplysninger om det svenske militær.
Men obersten blev ikke tiltalt for at have udleveret oplysninger om, hvad det blev tænkt i den amerikanske ledelse i tiden omkring invasionen af Svinebugten - oplysninger, han havde adgang til via sin tid som militærattache.
"Det kan have været nyttigt for alle parter, at Sovjet vidste, hvad amerikanerne tænkte på det tidspunkt og det kan have have haft en afdæmpende effekt på forholdet mellem de to supermagter. Men vidergivelsen af oplysningerne om det svenske militær var særdeles skadelige for Sverige, og det blev han straffet for," siger Wiberg.
Omvendt ville det have trukket fronterne yderligere op under Den Kolde Krig, hvis Sovjet havde kendt til USA's 'arrangement' på Grønland sat i forhold til den officielle danske ikke atomvåben-politik.
"Sovjetunionen har sikkert haft en mistanke om, hvad der foregik men eftersom den danske politik var, at 'vi vil ikke vide noget', så har der heller ikke foreligget mange oplysninger og kun mellem ganske få mennesker. I givet fald skulle oplysningerne være kommet fra en amerikansk agent."
Den aktulle sag om den spionsigtede dansker er affødt af frigivelsen af Stasis arkiver.
Hidtil er kun få herhjemme blevet sigtet for spionage - i 1979 blev østtyskeren Jörg Meyer idømt seks års fængsel for spionage. Han overtalte en dansk studentermedhjælper i Udenrigsministeriet til at smugle fortrolige dokumenter ud. Og i 1992 blev en embedsmand fra Gladsaxe Kommune idømt otte måneders fængsel for at have udleveret danske navne og adresser til en diplomat fra den russiske ambassade.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her