Læsetid: 3 min.

Storbyens små helte

29. december 1999

Hvad Orson Welles er for filmen, er Will Eisner for tegneserien: En stor fortæller og billedskaber

Mesterstreg
Nok er den 82-årige amerikanske serieskaber Will Eisner stadig aktiv i dag, men det er først og fremmest The Spirit, der havde sin storhedstid i 40'erne, han er berømt for. Serien om forbryderbekæmperen er mere og andet end en almindelig spændingsserie, og selv 60 år efter er den genstand for umådelig beundring.
At Spirit skulle få den skæbne, var der ikke meget, der tydede på, da Eisner som ung tegner i 1939 blev kontaktet af et pressebureau, som stod og manglede en serie til de amerikanske avisers søndagstillæg. Eisner udtænkte et enkelt koncept om en opdager i en voldshærget storby: I Central City dør kriminologen Denny Colt efter et opgør med forbryderen Dr. Cobra og begraves på byens Wildwood-kirkegård. Mens han er død for offentligheden, afslører han sig for politikommisær Dolan som den maskerede detektiv The Spirit, der udfører sit arbejde i offentlighedens skygge.
Spirit var den evigt retfærdighedssøgende, der uddelte tæsk og selv blev slået til plukfisk af skrupelløse forbrydere og smukke, farlige kvinder. Specielt de evindelige opgør med superskurken Dr. Octopus fik særlig status, da læseren aldrig så andet til forbryderen end hans lilla handsker med de karakteristiske tre gule striber.

Hovedperson i birolle
Men Eisner havde mod på mere og med grafiske form- og fortælleeksperimenter ville han bryde dramaseriens rammer. Almindelige mennesker, der ufrivilligt kom på kant med loven eller blev indblandet i Spirits affærer, blev i stigende grad en del af seriens omfattende persongalleri.
I afsnittet Himmelflugt fra 1948 møder vi Gerhard Schnobbel, en ganske almindelig mand, der har den fantastiske egenskab, at han kan flyve. Da han bliver fyret som nattevagt i en bank efter et indbrud, tager han en flyvetur fra toppen af en skyskraber for at vise verden, at han er god nok. Desværre dør Schnobbel, da han bliver ramt af en kugle, affyret mod Spirit af en af forbryderne fra indbruddet. Eisner er ude i en lille moralsk fabel om, at selv småfolk har noget at give verden.
I Den første fra 1950 møder vi endnu en lille mand, Herkimer Zither, som gør alt for at være den første. Da en tunnel skal indvies under Central City, får han dog konkurrence fra andre, der også vil først igennem. I hæsblæsende, nervepirrende racerscener følger vi Zithers vanvidsprojekt, hvor ritualet er vigtigere end målet, og først i episodens sidste billede ser vi Spirit. I disse og adskillige andre historier var Spirit og kommisær Dolan kun bifigurer og dukkede først op i slutbilledet for at rydde op eller eskortere hovedpersonen til kachotten.

Foragt for storbyen
Ser man bort fra hver episodes dramatiske sekvenser, var livet i den moderne storby et centralt tema i historierne. Eisner er selv jødisk andengenerationsindvandrer fra New York, og gennem hele sin karriere har han med humanistisk fascination og foragt skildret den kaotiske storby. De miljøer, en forfatter som Dashiell Hammett et årti tidligere introducerede i kriminallitteraturen, var Eisner en af de første til at indlemme i seriemediet.
Slægtskabet med samtidens filminstruktører mærkedes også. Måden, Eisner førte billederne igennem en fortælling, mindede om en amerikansk kriminalfilm, og den glidende kameratur i indledningssekvensen til Orson Welles' Politiets blinde øje vidner om et åndsfællesskab mellem de to billedskabere.
På trods af de skrappe tidsmæssige krav til en avisserie havde Eisner et imponerende overskud til at kæle for detaljerne. Spirit-logoet, der indledte hver episode, var således hver gang en del af omgivelserne og kunne være et møbel, et murværk, et gitter i en kloakrist eller stå som overskrift på en avisside, der kom flyvende i blæsten.
Serieverdenen havde ikke set mage til lignende grafiske eksperimenter, og ikke uden grund blev Spirit målestok for mange senere tegneserier.
Eisner tegnede Spirit med visse afbrydelser fra 1940 til 1952 og arbejdede derefter med instruktionsbøger til det amerikanske forsvar. Siden blev det til en række mere hverdagsagtige fortællinger om livsskæbner i den amerikanske storby. Men det er med Spirit, Eisner vil blive husket som en af århundredets store fortællere og fornyere.
Danmark er et af de lande, der har vist størst respekt for den gamle mester. I 1990 udstillede han originaltegninger på Corner-udstillingen på Charlottenborg, og i kulturbyåret afsløredes et gavlmaleri på Christianshavn med et motiv inspireret af 'Himmelflugt'-episoden. En ære Danmark ikke har undt en af sine egne serieskabere.

SERIE
Århundredets tegneserietegnere
*Dette er den tredje artikel i en serie om århundredets bedste tegneserietegnere. De foregående artikler blev bragt 27. og 28. december. Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu