Læsetid: 5 min.

De store lande tager magten

10. december 1999

Frankrig, Tyskland og Storbritannien kan tage magten fra de små EU-lande. Danmark gør ingen ting, siger Niels-Jørgen Nehring, direktør for Dansk Udenrigspolitisk Institut

Styrkeprøve
EU-topmødet, der starter i Helsinki i dag, vil styrke det politiske samarbejde i EU. Endnu engang. Sådan er det, og danske politiker tager ikke konsekvensen og fortæller vælgerne om den udvikling.
Det mener i hvert fald Niels-Jørgen Nehring, der er direktør for Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI).
I et interview med Information fremhæver han, hvordan den ene regeringskonference og det ene topmøde efter det andet styrker EU-landenes politiske samarbejde.
Han frygter, at regeringen slet ikke er klar til at kaste Danmark ud i kampen for de stærke institutioner i EU, der alene af alle kan stoppe Frankrig, Tyskland og Storbritanniens forsøg på at afgøre tingene i fællesskab. For det er her - i stormagternes forsøg på at aftale sig til rette med hinanden før, de orker at snakke med de små EU-lande - Niels-Jørgen Nehring ser den største fare for Danmark.
"Den største risiko for EU-samarbejdet er, at de store lande aftaler de vigtigste sager mellem sig, og at de små på en eller anden måde bliver mere marginaliseret. Det anser jeg for en risiko," siger han.

Kolossal omstilling
Der er ifølge Niels-Jørgen Nehring flere grunde til, at EU's tre stormagter først og fremmest forsøger at tale sig til rette med hinanden.
"I alle de tre store lande er der sket en ændring i den måde, de opfatter sig selv på. De har alle oplevet, hvordan de hver for sig vejer mindre i en global sammenhæng og forsøger nu at optræde sammen globalt på en europæisk platform," siger han.
DUPI-direktøren mener, at denne "parallelle erkendelse" i de tre lande fører til en stigende interesse for det politiske samarbejde i EU. Emne for emne bliver sat på den fælles europæiske dagsorden. Sådan har det været siden begyndelsen af 1990'erne, og sådan vil det fortsætte i de kommende år.
Når EU's regeringschefer på weekendens topmøde i Helsingfors sætter gang i den tredje regeringskonference på ti år, bliver der ikke sat noget punktum for udviklingen af det politiske samarbejde i EU.
"Der forestår en kolossal omstillingsproces af den måde, de europæiske lande samarbejder på - og det vil fortsætte mange år endnu. Det, vi nu ser i form af de mange regeringskonferencer og det meget store antal topmøder i Det Europæiske Råd, kan betragtes som en stor regeringskonference, hvor EU's traktater hele tiden revideres. Den proces kommer til at vare et pænt stykke ind i det næste årti," forudser Niels-Jørgen Nehring.

Ingen politisk union
Får DUPI-direktøren ret, kommer der mere af det politiske samarbejde i EU, som danskerne under overskriften "mere politisk union" elsker at frygte. I den danske debat op til de mange folkeafstemninger om EU-traktaterne er netop "den politiske union" blevet til et skræmmebillede.
Information vil derfor gerne vide, om den fortsatte styrkelse af det politiske samarbejde i EU fører til dannelsen af en føderal stat i Europa i 2010.
"I det tidsperspektiv er det helt utænkeligt. EU vil stadig være den mellemting mellem det mellemstatslige og det overstatslige, som vi kender i dag. Men vore begreber er ikke særlig gode til at karakterisere EU's udvikling," siger han.
Han henviser her til, at EU-landene ikke har defineret, hvad de mener med ordene 'politisk union' et eneste sted i traktaterne. Han betegner begrebet om den politiske union som en "brokkasse, man kan kaste alt muligt ned i".

Kig i krystalkuglen
Når Niels-Jørgen Nehring ser ind i sin krystalkugle, ser han, at vægten i EU-samarbejdet kommer til at ligge på forsvar og andre "høj-politikområder i de kommende år."
Der sker med andre ord en forskydning i hovedinteressen fra det mere pragmatiske samarbejde om landbrug, fiskeri og det indre marked til kerneområder inden for nationalstaternes politik. Udover forsvaret er det rets-, asyl- og valutapolitik.
Den forskydning betyder i sig selv, at den omtalte risiko for, at stormagterne sætter sig på EU, øges.
Uanset hvordan man opfatter denne udvikling, så mener Niels-Jørgen Nehring, at danskerne bør forholde sig til udviklingen af det politiske samarbejde mellem EU-landene helt anderledes aktivt, end det sker i dag.
"Opmærksomheden hos de små lande bør være stor over for denne udvikling. Der er god brug for en offensiv Europa-politik i de kommende år. Hvis man spørger i Benelux-landene, så ville de sige, at vi skulle styrke EU's overstatslige strukturer for at forhindre stormagterne i at dominere EU. Det klinger bare ikke så godt i Danmark. Men det tror jeg, man skal til at sige."
Hvis danskerne på nogen måde skal bidrage aktivt til en ekstra opbygning af de politiske institutioner, så skal der ydes en ret omfattende indsats fra de politikere, der støtter den tanke.
"Jeg misunder ikke, at politikeren skal ud og forklare det her i forsamlingshusene, for vi har et efterslæb i EU-debatten på fem eller ti år i forhold til de problemstillinger, der præger debatten i Europa. Det gør, at EU er urimeligt tungt at bakse med i den danske debat, man tvinges til at være defensiv og indadskuende og alt, hvad der ikke rigtig hjælper noget. Men sådan er det," siger Niels-Jørgen Nehring.
Han "tror dog, at det ville gavne debatten, hvis man prøvede at sige, at Danmark har en interesse i, at det europæiske samarbejde fungerer. Den danske befolkning kan også tåle at høre det."
Men det siger danske politikere ikke. I stedet får de nærmest sagt det modsatte. Statsminister Poul Schlüter sagde, at unionen var "stendød" i midten af 1980'erne, Poul Nyrup Rasmussen sagde umiddelbart efter folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten i 1997, at udviklingstempoet var aftaget.
"Når man siger sådan noget, så er den bakke man skal kravle op ad bagefter noget højere," siger han.
Det er ifølge Niels Jørgen Nehring først nu, hvor Poul Nyrup Rasmussen argumenterer for dansk medlemsskab af EU's Økonomisker og Monetære Union, at statsministeren begynder at hente noget af efterslæbet ind. Stadig får politikerne dog problemer med at forklare vælgerne, hvorfor nye revisioner af EU-traktater er nødvendige og hvorfor, der skal overføres magt til EU. Samtidig mener Niels-Jørgen Nehring, at den danske strategi giver problemer, når de andre lande sætter gang i diskussionen.
"Hvis Danmark skal have indflydelse, så skal man ikke møde op med for mange henvisninger til indenrigspolitiske problemer, så bliver man hurtigt lidt uinteressant. Alle lande har jo indenrigspolitiske problemer. Danmark skal fremstå som et land, der er optaget af at løse de fælleseuropæiske problemer, og ikke et land, der er optaget af at opnå et eller andet indenrigspolitiske mål," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her