Læsetid: 4 min.

Sult, kulde og sygdom angriber flygtninge

23. december 1999

Dansk Flygtninge-hjælp kæmper mod tiden og vinterens kulde: Over 200.000 tjetjenske flygtninge i Ingusjetien mangler tøj, mad og medicin

Et område på størrelse med Fyn huser i dag over 200.000 tjetjenske flygtninge - en femtedel af Tjetjeniens oprindelige befolkning.
I Ingusjetien lever flygtningene i lejre, hos private eller i såkaldt spontane bosættelser - eksempelvis i forladte fabriksbygninger eller gårde.
Fælles for de flygtede er, at de er chokerede over, at deres hjemland for anden gang i dette årti er hjemsted for altødelæggende krigshandlinger. Og at de nu er tvunget til at bo under fattige og uhygiejniske forhold, hvor de tilmed mangler både mad, tøj og medicin.
Netop manglen på tøj er et stort problem - der kan blive endnu større. Lige om hjørnet forbereder den kaukasiske vinter et stormangreb ved at lade januar og februars kuldebølger skylle ind over de for manges vedkommende tyndt påklædte flygtningene.
Det er situationen i de områder, Tom Trier fra Dansk Flygtningehjælp arbejder i.
Han er netop vendt hjem til Danmark for en kort bemærkning og beretter om arbejde i døgndrift for at få flygtningene i Ingusjetien bespist og klædt på til vinterens næste kuldeoffensiv.
Nødhjælpsarbejdet kompliceres imidlertid af vanskelige arbejdsvilkår i Ingusjetien. Udenlandske hjælpearbejdere lever under en konstant trussel om at blive kidnappet eller berøvet, og alt arbejde må foregå under konstant og skarp bevogtning fra bevæbnede ingusjetiske vagter og lokalt politi.

Traumatiserede
"Forholdene er stort set lige forfærdelige alle steder, og en gang til januar bliver det kritisk med fødevarer," siger Tom Trier.
"Mange af flygtningene er traumatiserede og ude af stand til at fremstille deres situation sammenhængende. De havde heller ikke regnet med at skulle overvintre i Ingusjetien, og de færreste fik vintertøj med sig under flugten. Samtidig er flygtningene dybt frustrerede over, at det kunne ske igen. Frustrerede over, at russerne ikke kan skelne mellem terrorister og civile tjetjenere."
Omkring 80 procent af de tjetjenske flygtninge i Ingusjetien er indkvarteret hos private (landet havde oprindeligt 300.000 indbyggere). Andre 10 procent bor i lejre styret af de russiske og ingusjetiske myndigheder, mens resten har fundet ly i såkaldte spontane bosættelser i forladte bygninger eller stalde.
Flygtningene i disse bosættelser er Dansk Flygtningehjælps primære målgruppe. Ifølge Tom Trier fordi beboerne tilhører de mest sårbare og svage grupper, og fordi de bor under de værste forhold. Forhold, der skaber grobund for sygdomme:
"Under den seneste strenge kuldeperiode i november oplevede vi en voldsom stigning i de kulderelaterede sygdomme hos flygtningene, for eksempel lungebetændelse, bronkitis og nyresygdomme."

42 på 30 kvadratmeter
I øjeblikket er der mellem nul og fem graders varme i området, men i januar og februar måned forventes kuldegraderne at blive to-cifrede. Det betyder problemer - specielt for børnene.
"Antallet af sygdomstilfælde vil stige voldsomt. Især hos børn i alderen fra nul til fem år. Det er svært at få børnene ind i et behandlingsforløb. Der er for lidt medicin, det er dyrt, og efter behandlingen sendes børnene tilbage til det kolde og fugtige sted, de bor," siger Tom Trier.
I november blev 300 børn indlagt på grund af kulden, og overfyldte hospitaler gør ikke behandlingen nemmere..
Bosættelserne rummer alt fra 10 til 1.200 mennesker. Mønsteret er, at der bor omkring 20 flygtninge på 20 kvadratmeter. I den mest komprimerede bosættelse, Dansk Flygtningehjælp er stødt på, boede 42 mennesker på 30 kvadratmeter. Endvidere er de tjetjenske familier meget børnerige, og omkring 1.000 flygtningebørn er blevet født efter ankomsten til Ingusjetien.
"De fleste steder har de sat plastic for vinduerne for at holde kulden ude. Andre slår brædder for vinduerne, men så kan der ikke luftes ud, og der skabes et meget dårligt indeklima. Det lugter helt forfærdeligt og er ekstremt usundt. Også de sanitære forhold er ufatteligt dårlige og består kun af huller i jorden," siger Tom Trier.
Han supplerer med at fortælle, at en del af flygtningene selv forsøger at bygge cisterner - ofte i halvrustne beholdere - for at opsamle vand, men at risikoen for vandbårne epidemier hermed øges meget kraftigt.

1.500 kidnapninger
Dansk Flygtningehjælp er en af de meget få nødhjælpsorganisationer i området. Andre operatører i Ingusjetien er Internationalt Røde Kors og Læger Uden Grænser, mens eksempelvis
FN's flygtningehøj-kommissariat indtil videre har leveret fødevarehjælp via de russiske myndigheder. Noget tyder dog på, at FN-folk er på vej ind i området.
Trusler om kidnapninger og røverier holder alle andre ude. Siden 1996 har omkring 1.500 rapporterede tilfælde af kidnapninger i det sydlige Rusland saboteret hjælpearbejdet. Flere af dem med dødelig udgang.
Dansk Flygtningehjælps medarbejdere bliver konstant overvåget af bevæbnede vagter - i særdeleshed når lastbilkonvojer kører rundt til de spontane bosættelser med vintertøj og støvler. På disse ture "ligner nødhjælps- konvojen en militær kolonne," siger Trier.
Ikke alle tjetjenere vedbliver dog at vente på nødhjælp i Ingusjetien. Flere flygtninge søger dagligt tilbage til deres hjemland - på trods af, at mindst 80 procent af Tjetjeniens bebyggelser menes jævnet med jorden.
"De har det simpelthen for dårligt i Ingusjetien. En del medbragte lidt penge fra Tjetjenien, og nogle har solgt deres bil eller smykker, men nu har de ikke mere at sælge."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her