Læsetid: 3 min.

Svenske aviser udstiller nynazister

1. december 1999

Med fire avisers afbilding af 62 nazister blev der skrevet presse-historie i Sverige i går. Den nazistiske trussel retfærdiggør det usædvanlige skridt, mener redaktørerne

For første gang i svensk pressehistorie gik landets fire største dagblade i går sammen om at bringe en fællesreportage. Den omhandler den nazistiske trussel mod det svenske demokrati og retsstaten.
Reportagen var ledsaget af billeder og personoplysninger på 62 af de mest markante personer, der beskyldes for at være nøglepersoner blandt nynazister og i rockerkredse. I alt omfatter netværket 300 personer, skriver aviserne.
"Den fremvoksende nazisme skader demokratiet. Frygten breder sig i retsvæsenet, blandt vidner, politikere og på nyhedsredaktionerne. Riskoen er, at debatten forstummer, og efterforskningen af de antidemokratiske kræfter ophører. Men vi vil ikke lade os skræmme til tavshed," skriver de fire chefredaktører som begrundelse for det usædvanlige initiativ.
Reportagen, der - ud over forsiderne - fylder fire-fem sider i Svenska Dagbladet samt Dagens Nyheter og over dobbelt så mange i tabloidaviserne Aftonbladet og Expressen, er ikke ledsaget af en byline med journalisternes navne, idet flere svenske journalister står på nazisternes dødsliste. Der er tale om en gruppe journalister fra alle fire dagblade, der i et par måneder har arbejdet sammen om reportagen, der kortlægger nazister og de kriminelle dele af rockermiljøet i Sverige.

Voldsbølge
Af frygt for eventuelle voldelige reaktioner fra nazisternes side mod selve aviserne er sikkerheden skærpet på redaktionerne i for-bindelse med det fælles 'alarmsignal', som aviserne sender til det svenske samfund.
"Vi håber, at så mange som muligt i Sverige skal vågne op og indse, at det her er en ny og farlig situation, som alle, der har kræfterne, må hjælpe med at slå ned," siger Expressens chefredaktør Staffan Thorsell.
Den nye og farlige situation består i, at der gennem det sidste år har været en række terrorhandlinger i Sverige, og nynazister mistænkes for at stå bag.
Det gælder drabet på fagforeningsmanden Björn Söderberg, en bilbombe mod en journalist og hans søn samt drabene på to politibetjente efter et bankrøveri.
Desuden har politibetjente i Malmø været udsat for attentatforsøg, ligesom skuespillere og kunstnere, der har markeret sig mod nazisme
er blevet truet. For eksempel sprang en bombe foran sangeren Mikael Wiehes hjem
i Malmö, efter han havde deltaget i en manifestation mod nazi-volden 23. oktober.

Vidner trues
Ifølge de fire aviser angriber grupperne samfundets grundpiller ved at true anklagere, politi, politikere og journalister.
En undersøgelse blandt svenske anklagere, som de fire aviser har foretaget i fællesskab, viser, at anklagernes arbejde besværliggøres af trusler mod vidner, der enten ændrer forklaring eller afstår fra at vidne. Hver tredje anklager har, ifølge undersøgelsen, måttet opgive en efterforskning, fordi de involverede blev skræmt til tavshed. Samme undersøgelse viser, at seks ud af ti anklagere selv er blevet truet. Dagbladene har også spurgt 1.000 tilfældigt udvalgte politifolk, om de er blevet truet. Ni ud af ti betjente er blevet truet i tjenesten, og hver fjerde betjent siger, at truslen er kommet fra nazister eller kriminelle rockere. Desuden har hver fjerde familie til en betjent oplevet trusler.

Vigtigt eller farligt?
De fire avisers initiativ er ekstra kontroversielt, fordi mange af de nævnte nazister og rockere har udstået deres straf. Desuden er nogle af
de udpegede nazister og rockere, der beskyldes for kriminalitet, helt unge og ustraffede.
Initiativet strider mod sædvanen i svensk presse. Normalt er man nemlig meget tilbageholdende med at offentliggøre navne og billeder af dømte og mistænkte forbrydere, især når de er unge.
Men ifølge Expressen-redaktør Thorsell blev beslutningen først truffet efter mange og lange diskussioner.
"Vi så på hvert enkelt tilfælde. De fleste er dømt for ret grove forbrydelser, andre har optrådt offentligt med nazistisk propaganda," siger Thorsell.
Han bakkes op af Eva Lundström, anklager i Uppsala. Hun mener, det er nødvendigt med handling nu.
"Hvis ikke vi gør noget, er der snart ingen anklagere, der tør tage hul på en retssag mod nynazister eller andre organiserede kriminelle," siger hun.
Men andre er mere skeptiske. En journalist udtrykte over for svensk radio skepsis over for offentliggørelsen af billederne og personoplysningerne på nazisterne og rockerne. Han er bange for,
at det blot ville øge frygten
i den svenske befolkning. Som han sagde til radioen:
"Da jeg åbnede avisen i morges, troede jeg, at der var udbrudt krig."

Side 9: Nynazisternes
pengemaskine

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her