Analyse
Læsetid: 5 min.

Sverige sociale slagside

29. december 1999

Svenske avisers offentliggørelse af navne på 62 nazister har medført en tiltrængt debat om nazismen i Sverige men også frygt for, at volden ekskalerer

For fire uger siden offentliggjorde Sveriges fire største aviser - Aftonbladet, Dagens Nyheter, Expressen og Svenska Dagbladet - navnene på 62 nazister og medlemmer af Hells Angels med tilhørende billeder.
De fleste svenskere synes at støtte det, men mange frygter, at resultatet kan blive en optrapning af volden.
Offentliggørelsen var en markering fra det offentlige samfunds side efter et halvt års brutal vold med nazistiske fortegn: Politimordene i Malexander, bilbomben i Malmö, rettet mod politiet, bilbomben i Nacka, rettet mod to journalister, og endelig mordet på en fagforeningsaktivist.
Det var kulminationen på et årti med forskellige former for voldskriminalitet, især mod indvandrere og homoseksuelle. Alle forbrydelserne er ikke fuldt opklarede; retssager er gennemført eller indledt. Men i samtlige tilfælde har politiet mistanke til personer med nazistiske ideer eller MC-kredse.
Som den garvede retsreporter Peter Carlberg skriver i en artikel i Svenska Dagbladet, er nazismen ikke noget nyt. Den har været her i mange år. Forskellen er, at den nazistiske vold - ligesom den øvrige kriminalitet i det svenske samfund - er blevet så meget grovere.
Et af resultaterne er, at mange mennesker, som udtaler sig til politiet under efterforskningen, ændrer forklaring eller trækker deres udsagn tilbage, når sagen kommer for retten. Anklagerne har mistanke om, at det sker af frygt eller på grund af trusler.
Det har fået bl.a. det svenske retssystem til at indlede en debat om, hvordan man kan sørge for vidners sikkerhed og fastholde vidneudsagn fra forundersøgelserne, bl.a. ved hjælp af videooptagelser. Fra årsskiftet bliver det muligt at afgive vidneudsagn via video; vidnerne behøver altså ikke længere være i samme lokale som de tiltalte.

Mange journalister har sat spørgsmålstegn ved det presseetiske i at offentliggøre navne og billeder, og i fagbladet Journalisten har der været en debat om den måde, offentliggørelsen er sket på. To aviser, der blev anmodet om at deltage i initiativet, valgte at sige fra.
Desuden kritiseres de fire aviser for, at de ledsagende artikler var anonyme. Det sender et signal om frygt til det omgivende samfund, siger kritikerne.
I en debatartikel i Dagens Nyheter skriver bestyrelsen for 'Föreningen Förintelsens Överlevande i Sverige', at lovændringer kunne have forhindret den nuværende vold. Som eksempel nævnes et forbud mod nazistiske organisationer - et forslag, som nu fremsættes af flere og flere, og som ifølge opinionsundersøgelser synes at have støtte i det svenske folk.
Men mange vender sig mod et sådant forbud. Modstanden kommer først og fremmest fra venstreorienterede og liberale kredse og fra de fleste publicister, som advarer mod indgreb i ytrings- og organisationsfriheden. De mener, at en åben diskussion er nødvendig i et demokratisk samfund.

Bestyrelsen for Förintelsens Överlevande mener på sin side, at der ikke er grund til at have ondt af de udhængte personer:
"Vi spekulerer på, om de (kritikerne) også er forfærdede over, at vi er mange flere, hvis navne bringes i nazisternes skrifter med opfordring til at dræbe os og skade vores familier?"
Men hvordan er det da gået de 62 personer, der fik deres navne og billeder offentliggjort i aviserne? Ifølge en undersøgelse, som Svenska Dagbladet har foretaget, er følgende sket:
En nazistleder er hoppet af "af personlige årsager", og andre har taget afstand fra nazismen. Tre nazister er anholdt, mistænkt for forskellige lovovertrædelser. Flere er blevet ekskluderet af deres fagforening. En er blevet fyret fra sit arbejde, en anden er blevet forhindret i at fuldføre en lederuddannelse. To har fået afbrudt deres studier, og yderligere en person har fået problemer med at aftjene sin værnepligt.
Helene Lööw, der forsker i kriminalitetsforebyggelse og desuden er ekspert i den svenske nazime, siger i et interview, at der nu er risiko for yderligere radikalisering af nazisterne.
"Visse dele af Vit Magt-verdenen kan opfatte det som en krigserklæring og et signal til at trappe op. Andre grupper kan tænkes at forsvinde fra scenen og gå over til mere underjordisk virksomhed. Atter andre vil måske forsøge at modarbejde en optrapning."
Det er netop frygten for optrapning af volden og radikalisering af det politiske klima, der har skilt vandene i den svenske debat det sidste halve år. Den ene side mener groft sagt, at man er nødt til at slå hårdt ned på nazisterne, mens den anden hævder, at øget vold fra samfundets side fører til øget modvold, dvs. en opadgående voldsspiral.

Men der er yderligere et problem ved det mediebillede, som de fire aviser har skabt af nazismen, og som det næsten er blevet umuligt at rette kritik imod: Trods alle paralleller er der en væsentlig forskel mellem den nazisme, der voksede frem i 1930'ernes Tyskland, og den, der nu findes i Sverige.
Kent Lindahl fra ungdomscentret Fryshuset i Stockholm er leder af et projekt ved navn 'Exit', hvor man forsøger at hjælpe unge bort fra forskellige nationalsocialistiske organisationer og give dem en ny start i livet. I alt har omkring 60 personer været i kontakt med projektet, som på mange måder har været vellykket.
"Den nuværende nazisme har i langt højere udstrækning sit udspring i bandekulturer og løse netværk, og den kommer til udtryk i et moderne multi-etnisk samfund med en række problemer, som man hverken i Sverige eller andre lande har formået at løse," siger Lindahl.
"En nazist fra 1930'erne ville formentlig ikke genkende miljøet i dag. Der er mere stormtropper over de her fyre, og den akademiske og intellektuelle kobling, der fandtes i 1930'erne, mangler næsten helt."
Kent Lindahl er også meget betænkelig ved offentligggørelsen af navne: "Det er rigtigt, at hvis man går med på legen, må man også tage følgerne. Men der var jo tale om en meget grov og ulykkelig sammenblanding af personer på forskellige niveauer og med forskellig baggrund."
"Aviserne hævder, at de står for en konsekvensneutral journalistik, hvor man ikke har noget ansvar for de eventuelle konsekvenser. Det ansvar må derimod alle andre i samfundet tage på sig, f.eks. de unge i vores projekt."
"Jeg gad vide, om aviserne virkelig har tænkt sagen igennem. Men det kan man jo næsten ikke sige i dag uden at blive stemplet som nazist i det debatklima, der er blevet skabt. Der er også en risiko for, at det meget stærke had mod samfundet, som disse her grupper allerede nærer, bliver yderligere forstærket."

Den svenske nazisme i 1990'erne er ikke - som alt for mange vil gøre den til - udelukkende et ideologisk problem, der kun kan bekæmpes med protester. Den er også et spejlbillede af et samfundsmæssigt problem, hvor de øgede modsætninger mellem svenskere og indvandrere har udgjort en frugtbar jordbund.
Også nedskæringerne inden for ungdomsarbejdet og udannelsessystemet, arbejdsløsheden, sociale kriseområder, forslumning og ghettodannelser er en del af årsagen.
Et overvældende flertal af det svenske folk kan sige nej til nazismen og tage afstand fra volden, og det er vigtigt. Det er straks sværere at nå til enighed om at gå videre og gennemføre de nødvendige sociale og samfundsmæssige forholdsregler. Så langt er diskussionen ikke nået endnu.

Lars Vikström er svensk freelance-journalist.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her