Israel og Syrien sætter sig i næste uge til forhandlingsbordet for at forsøge at opnå en fredsaftale. Tøbruddet kommer efter den amerikanske udenrigsministers besøg i de to lande
TEL AVIV - "Fredsforhandlinger er ligesom svampe, de har det bedst i mørke," vedholdt en meget ordknap Madeleine Albright både i Damaskus og Jerusalem i forbindelse med en hurtig rundtur i Mellemøsten i de seneste dage.
Næppe havde den amerikanske udenrigsminister forladt Israel, før de gådefulde svampe imidlertid stod i fuldt dagslys: Israel og Syrien sætter sig i næste uge til forhandlingsbordet for at søge at opnå fred.
Striden mellem de to stater drejer sig ved første blik om Golanhøjderne, som Israel erobrede fra Syrien under seksdageskrigen i 1967 og sidenhen har annekteret. Syriens præsident, Hafez al Assad, har indtil nu krævet et israelsk forhåndsløfte om fuld israelsk tilbagetrækning fra dette stykke land som forudsætning for at indlede forhandlinger.
Resultatet af Madeleine Albrights anstrengelser ved et tre timer langt møde med Assad tirsdag var ifølge nyhedsbureauerne Assads indvilgen i at frafalde sit ultimative krav.
"Vi er nået frem til et afgørende tidspunkt i den mellemøstlige fredsproces, som kan forme regionen for kommende generationer," sagde USA's præsident Bill Clinton ifølge nyhedsbureauet Reuters ved et pressemøde i Washington.
Ingen garanti for succes
Det forlød videre, at Israels ministerpræsident Ehud Barak vil møde den syriske udenrigsminister Farouk a Sha'ra i Washington tirsdag og onsdag i næste uge. Topmøde vil være starten på en række forhandlingsrunder, hvor delegationer fra de to stater vil søge at nå en fredsaftale.
"Der er ingen garanti for succes. Israelere palæstinensere, syrere og libanesere står over for skæbnesvangre valg. De er nødt til at stå imod kræfter, som prøver at afspore freden - og dem er der kedeligt nok stadig for mange af," sagde Bill Clinton fortsat ved pressemødet.
"Tiden er inde til at tage nogle beslutninger, og jeg tror også, dette står klart for præsident Assad," kommenterede Ehud Barak. "Men jeg underskriver ingen aftale, som ikke styrker Israel."
Prisen for Golan
Til Golanspørgsmålet knytter sig kontrollen med områdets vandressourcer. Dette er baggrunden for, at ministerpræsident Ehud Barak i oktober lod vide, at syrerne i bedste fald vil kunne regne med at få 95 pct. af Golanhøjderne tilbage. Han tilbageviste med dette Syriens krav om at bruge grænsen fra 4. juni 1967 - dagen for seksdageskrigens udbrud - som grundlag for fredsslutningen, idet denne grænsedragning vil give syrerne direkte adgang til Genesareth Sø og Jordanflodens vande.
Israel argumenterer med, at den gamle grænse egentlig kun er en våbenstilstandslinje efter krigen i 1948-49 og henholder sig i stedet til en international grænse fra 1923, som vil holde syrerne 50 meter fra de dyrebare vandressourcer.
"Regeringens synspunkt er, at der under ingen omstændigheder bliver tale om en tilbagetrækning til grænsen fra juni 1967, men herudover er alt åbent for forhandling," sagde den israelske udenrigsminister David Levy i går i israelsk radio.
Med dette sigter Levy bl.a. til Israels fortsatte tilstedeværelse i den selverklærede sikkerhedszone i det sydlige Libanon.
Regeringens synspunkt er, at hvis Syrien i forbindelse med en fredsaftale er i stand til at yde Israel tilfredsstillende sikkerhedsgarentier, hvilket indbefatter kontrol med den militante syrisk kontrollerede libanesiske Hizbollah-milits, er man villig til at trække israelske tropper ud.
Syrien derimod står fast på, at Israel skal forlade Libanon, inden man går til forhandlingsbordet.
Blandt israelske forventninger til forhandlingerne er også, at de 70 kilometer, som strækker sig fra Jordanfloden til Damaskus bliver demilitariseret zone, hvorimod syrerne finder en international observatørgruppe på grænsen tilstrækkelig.
Endvidere håber man at nå til enighed om normalisering af relationerne mellem de to lande, hvilket skal omfatte fulde diplomatiske forbindelser, økonomisk samarbejde og handelssamkvem med åbne grænser. Syriske kilder oplyser, at styret i Damaskus er klar til at deltage i dette, men at man ønsker at imødegå israelsk dominans ved kun at indgå handelsaftaler, som tilgodeser den svækkede syriske økonomi.
Palæstinensisk
"At de syrisk-israelske fredsforhandlinger atter kommer på fode, ser jeg ikke som negativt for den palæstinensiske sag," mener Ghassan Khatib, som underviser i politologi ved det palæstinensiske Bir Zeit Universitet.
"Det er rigtigt, at det vil tage opmærksomheden fra vore forhandlinger med israelerne for en tid, men når en syrisk fredsaftale først er kommet i stand, vil alle kræfter kunne investeres i at få en retfærdig løsning for palæstinenserne. Herudover vil en tilbagetrækning af bosættelser fra Golan skabe en nyttig præcedens for fuld implementering af FN-resolution 242 på Vestbredden."
Ghassan Khatib fortæller dog også til Information, at det er en udbredt opfattelse, at israelske forhandlinger vil ske på bekostning af palæstinenserne.
Der er grænser for, hvor mange indrømmelser Israel kan give uden at søge kompensation andet sted, er synspunktet i denne lejr. Indgår man f.eks. aftale om at dele Golanhøjdernes vandressourcer med syrerne, vil Israel stå tilsvarende hårdere over for afståelse af vand til palæstinenserne, ligesom man forudser, at Golanhøjdernes 15.000 jødiske indbyggere kan blive tilbudt genhusning i Vestbreddens bosættelser.
Derimod mener Ghassan Khatib ikke, at prioriteringen af det syriske spørgsmål er tegn på, at Yasser Arafat og den palæstinensiske ledelse har spillet kortene dårligt:
"Madeleine Albright kom til regionen for at undersøge muligheder for at fremme fredsprocessen, og hun fandt en pludselig velvilje hos Assad!"
