Læsetid: 3 min.

Syrisk kamp om arvefølgen

31. december 1999

Hafez al Assad ønsker sin søn Bashar som efterfølger, men både broderen Rifa'at og islamiske fundamentalister kan stille sig i vejen

TEL AVIV - En kilde i den arabiske verden vurderede for nylig, at Syriens præsident, Hafez al Assad, har to mål tilbage i tilværelsen: Han ønsker at holde sig ved magten, så længe han lever, og herudover vil han gerne sikre sig, at magten også forbliver på hans hænder, efter at han har forladt denne verden.
Rygterne om Sfinksen i Damaskus' mange helbredsmæssige gebrækkeligheder bliver konstant tættere og mere vedholdende. Den syriske leder har i mange år ikke været rask, og efterhånden som hans fysiske kraft svinder, tiltager spekulationerne om, hvordan et kommende magtskifte i Syrien vil forløbe.
Han selv arbejder ihærdigt på at sætte sin søn Bashar i stand til at føre diktaturet videre i samme ånd, men han ved også godt, at flere andre ønsker at gøre deres indflydelse gældende.

Rifa'at i kulissen
Allerede da Assad i 1983 blev ramt af et alvorligt hjertetilfælde viste skriften sig på væggen. Præsidentens bror, Rifa'at al Assad, placerede sine personlige sikkerhesstyrker, Saraya al Difaah, på strategisk vigtige steder i Damaskus og forberedte sig på en magtovertagelse. Præsidenten kom sig imidlertid uventet hurtigt og var i stand til at kvæle kupforsøget, hvorpå broderen måtte drage i eksil.
Fra velhaveradresser i Paris og det spanske badested Marbella har Rifa'at imidlertid vedholdende givet næring til sin personlige ambition om at blive Syriens næste præsident.
Nu da et magtskifte kan være nært forestående, er han atter kommet i offentlighedens og den syriske sikkerhedstjenestes søgelys. Da Marokkos kong Hassan blev begravet i juli deltog Rifa'at i følget og havde ved den lejlighed et kort, men sigende møde med israelske journalister, et møde, som bagefter blev beskrevet som en 'fejltagelse'.
Analytikere peger på, at Rifa'at har boet længe nok i Europa til at sætte sig ud over det trange miljø i Damaskus. Længe før Hafez al Assad sendte sin udenrigsminister til Washington for at møde den israelske leder Ehud Barak, viste han interesse for en mulig fred, og vides også at være interesseret i fornyet kontakt til Iran.
Sønnen Sumer har opbygget et voksende medie-imperium i London, hvor tv-stationen Arab News Network hyppigt behandler emner som demokrati og økonomiske reformer og iøvrigt fungerer som effektivt talerør for den syriske opposition.
Det var en uventet streg i regningen for Hafez al Assad, da hans søn Basil under mystiske omstændigheder kom af dage ved en trafikulykke i januar 1994. Sønnen var gennem en årrække blevet oplært i faderens hårdhændede ledelsesstil og havde, blev det sagt, flair for det.

I præsidentlære
I hans sted trådte Bashar, nummer to i præsidentpaladsets børneflok på fem. Han blev kaldt hjem fra London, ganske kort før afslutningen på en uddannelse som øjenlæge. Han havde haft planer om at åbne et privathospital for øjenlidelser i Damaskus, men blev i stedet sat på en hård militær skolebænk.
I dag har han høj rang i artilleriet, men hævdes af mange iagttagere at mangle både militærstrategisk og politisk indsigt.
Også konstitutionelle forhold stiller sig i vejen. Bashar er i dag 35 år, og den syriske forfatning kræver, at landets præsident er mindst 40 år.
Og selv om Bashar har oparbejdet en betydelig magtposition, har han ingen officiel funktion i hverken regering eller det herskende Ba'ath- parti. Ikke desto mindre ses hans portræt side om side med Hafez al Assads på gadernes kæmpeplakater, hvor teksten beskriver de to som henholdsvis 'Lederen' og 'Fremtiden'.
I september demonstrerede Bashar al Assad, at han i høj grad tager sin fremtid som Syriens leder alvorligt. Omkring tusinde formodede Rifa'at-loyalister blev anholdt i kølvandet på en militær aktion mod Rifa'ats syriske hovedkvarter i middelhavsbyen Latakia.

Fundamentalisterne
"Men man skal være forsigtig med at tillægge striden mellem Hafez al Assad og hans bror for stor betydning. Rifa'at tog gerne magten, hvis han kunne, men i hele den syriske magtelite betragtes Rifa'at som en charlatan og forræder," forklarer Shueftan.
Dan Shueftan mener heller ikke, man skal lægge så stor vægt på, at Assad tilhører et mindretal, alawitterne. Den største trussel mod stabiliteten i Damaskus er de islamiske fundamentalister.
I 1982 blev 20.000 medlemmer af Det Muslimske Broderskab brutalt nedslagtet i byen Hama. Det var Assad, som satte militæret på dem for at begrænse deres indflydelse, og Bashar vil hurtigt kunne komme i samme situation.
"Derfor er det så vigtigt for Hafez al Assad at opnå fred med Israel. Og også derfor var Latakia en vigtig magtdemonstration. Det gælder om at skabe ro på så mange fronter som muligt, for med fundamentalisterne i sin baghave får Bashar rigeligt at bestille," slutter han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu