Dansk Folkeparti satser på at sælge politikere som mennesker. Derfor hører Se & Hør og Billedbladet til de mest populære medier
Overbevisning A/S
"Dansk Folkeparti gør meget ud af at få et indslag med i middagsradioavisen om søndagen, hvor der sidder mange mennesker hjemme og venter på at høre Giro 413 i radioen. Vi gemmer ofte vores egne initiativer til søndag morgen, hvor der også er størst mulighed for at få et indslag igennem, fordi søndag ofte er en død dag rent nyhedsmæssigt," siger Dansk Folkepartis pressechef, Søren Espersen til Information.
Dansk Folkeparti bruger endnu ikke professionelle pr-bureauer, og har heller ikke en velsmurt nyhedstjeneste, som mange af de øvrige partier på Christiansborg.
Til gengæld har Dansk Folkeparti en pressechef med en hjemmedyrket, men ganske veludviklet fingerspidsfornemmelse for moderne politisk kommunikation.
Søren Espersen har en fortid som journalist i både dagbladsbranchen og på Billed-Bladet. Han er et levende eksempel på, at nutidens udbredte politiske kampagnemageri ikke nødvendigvis kræver mange penge og pseudovidenskabelige analyser, hvis blot partiet er i stand til at forene journalistisk håndværk med et ordentlig skud kynisme i en slagkraftig cocktail.
Og dét er Dansk Folkeparti, der i de senere år har lanceret en kampagne hvert halve år.
Menneskelige detaljer
"Partiets udgangspunkt var, at vi ingen penge havde. Vi indså derfor, at vi hurtigt ville drukne, når først valgkampen begyndte. Dansk Folkeparti ville slet ikke kunne hamle op med Socialdemokratiets kampagne til 25 mio. kroner og Venstres til 20 mio. kroner. Hvis vi var heldige, ville vi måske kun have omkring 200.000 kroner."
"Derfor valgte vi at bruge pengene imellem valgene, og satse lidt mindre til selve valget. Vi prøver samtidig at fortælle vores tillidsfolk ude i landet, at det ikke hjælper at skrive læserbreve, når først valget er blevet udskrevet. I stedet skal de profilere sig i årets løb, og huske at fortælle lokalavisen, når deres hund har brækket benet. Alle de små menneskelige ting i hverdagen. Så har de nemlig langt større chance for at blive husket, når først valget bliver udskrevet.
"I valgets sidste fase kan det være helt tilfældige emner, der pludselig kommer i fokus. Derfor er det vigtigt, at partiets kandidater allerede på forhånd har skabt sig et ansigt over for vælgerne," siger Søren Espersen.
"Vi er nødt til at tage skyklapper på i forhold til vores egne kampagner. Vi kan ikke tilrettelægge partiets strategier efter, hvad der lige svinger i tiden".
"Dansk Folkeparti har hele tiden sagt, at vi må være ligeglade med, hvad der opstår løbende. Vi må tage det, der kommer ind fra siden, og i stedet fokusere på vores egen kampagne."
"Det er dog ingen hemmelighed, at det i begyndelsen handlede det om at få knust Fremskridtspartiet fuldstændigt og få alle deres vælgere. Vi vidste, at der var et potentiale på ca. syv procent, som vi skulle have. Dengang var det vigtigt at få markeret, at Pia Kjærsgaard havde stiftet et helt nyt parti. Men sådan er det ikke længere", siger han.
"Vi er faktisk overraskede over, at så mange socialdemokrater søger over til Dansk Folkeparti. Men vi forsøger bestemt ikke at tilrettelægge vores kampagner efter at hverve frafaldne socialdemokrater. Vores kampagner bliver udformet meget lang tid i forvejen. Lige nu snakker vi allerede om kampagnerne helt fremme i år 2001," siger Søren Espersen, der dog endnu ikke vil røbe temaerne for de kommende års politiske offensiver.
Han understreger dog, at Dansk Folkeparti har hentet stor inspiration fra Socialdemokratiets organisationskultur i 1930'erne. Til foråret begynder Dansk Folkeparti at arrangere tredages pensionistture til Jylland for kernevælgerne.
Vi går efter manden
Årsagen til, at Dansk Folkeparti aktuelt stormer frem i meningsmålingerne skyldes måske, at partiet ikke kun henvender sig til vælgerne gennem de landsdækkende dagblade, og dermed kun formår at kommunikere til den svindende del af den danske befolkning, der stadig abonnerer på aviser.
Dansk Folkeparti forsøger i stedet at bruge ugeblade som Se & Hør, Billed-Bladet og Familiejournalen som platforme for profileringen af partiets folketingsmedlemmer og kandidater.
"Vi ved udmærket, hvad ugebladene gerne vil have. Vi tænker meget på fødsler. Vi sørgede f.eks. for, at ugebladene kom ud og fotograferede Peter Skaarups nye baby, som også er med i årets jule-babyer i ét af bladene. Drengen fik en lille nissehue på. Det gør vi meget ud af."
"Vi brugte også ugebladene til annoncering op til Europa-parlamentsvalget. I forbindelse med afstemningen om Amsterdam-traktaten gik vi bevidst ind og satte annoncer i Hjemmet og Familiejournalen, fordi vi vidste, at det først og fremmest handlede om at overtale de kvindelige vælgere", fortæller han.
"Vi vil sikkert også køre efter damebladene i forbindelse med den næste afstemning om euro'en," siger Søren Espersen, der mener, at den politiske journalistik i den danske dagspresse er præget af et misforstået princip om, at man skal gå efter bolden og ikke manden. Søren Espersen er tilhænger af det modsatte.
"Vi har i Dansk Folkeparti erkendt, at politik også handler om mennesker. Nogle stemmer selvfølgelig på partier, men mange vælgere stemmer på personer. Jeg vil ikke sige, at Peter Skaarup får mere politisk tillid i befolkningen, fordi man ser hans søn med nissehue i et ugeblad. Men det menneskeliggør ham som politiker. Det viser, at han også er familiefar, og folk tænker på ham i en situation, hvor han skifter ble."
"Jeg synes aldrig, man skal undervurdere ugebladene, heller ikke i en politisk sammenhæng. Ud af de 200 personer, der er på ugebladenes VIP-liste, er der kun tre-fire politikere, hvoraf Pia er én af dem. Det viser for mig, at de folk, der ikke nødvendigvis interesserer sig for politik, alligevel interesserer sig for hende. Mange mennesker kan identificere sig med den tidligere hjemmehjælper, der er vant til selv at arbejde. Og det skal man ikke undervurdere, og slet ikke se ned på. Jeg har altid selv stemt mere på personer, end jeg har stemt på partier."
Forslag er velkomne
Søren Espersen er åben over for at bruge professionelle pr-bureauer, hvis blot de kan overbevise ham og medlemmerne af det såkaldte strategiudvalg i partiet om, de har "hjertet med". Han erkender dog, at det kan blive svært at finde pr-bureauer, hvor medarbejderne selv stemmer på Dansk Folkeparti.
"Dansk Folkeparti har endnu ikke brugt professionelle pr-bureauer. Men jeg er næsten sikker på, at vi snart begynder med det. I dag har vi dog kun kontakt til et reklamebureau, som muligvis vil hjælpe os med at udforme vores næste store kampagne om den danske krone, vi vil køre til næste år i forbindelse med folkeafstemningen om euro'en. Reklamebureauet skal i udgangspunktet kun udføre grafiske opgaver. Men de har overrasket mig ved at komme med flere gode idéer, jeg ikke selv har tænkt på," siger Søren Espersen.
"Jeg ser dog ingen problemer med at lade et pr-bureau udtænke idéer for partiet. Hvis de kommer med forslag til kampagner, der er suverænt gode, så er det da helt i orden, at bureauet også får penge for arbejdet. Det svarer jo til, at en håndværker ringer og fortæller dig, at dit havestakit er i stykker, og om han ikke lige skal komme og ordne det. Men selvfølgelig skal det altid være politikerne, der tager den afgørende beslutning i sidste ende. Det er jo også dem, der senere skal sidde og sige det i fjernsynet. Men alle gode råd er da velkomne, hvis de kan hjælpe på partiets popularitet. Vi er jo ikke orakler herinde. Vi er helt almindelige mennesker, lige som de vælgere, vi henvender os til."
* De tidligere artikler i serien 'Overbevisningsindustrien A/S' er blevet bragt den 7., 8., 10., 11.-12. og 14. december. Serien fortsætter.
