Læsetid: 3 min.

Teaterscenen har fået øje på kapitalismens kvababbelser

4. december 1999

Flere og flere protesterer mod junglelovs-kapitalismens fræser-samfund. Især i de lande, der faktisk har oplevet den

Kapitallogik
LONDON - Det er som om, at Londons teaterscene har opdaget faren ved penge. I hvert tilfælde er moralske fortællinger om de uhyrligheder, kapital kan føre med sig, emne for indtil flere af udgydelserne her lige før 2000.
Først var der Money - et letbenet stykke om penge, og hvordan de kan bemægtige sig folks liv og levned, så der stort set ikke er noget tilbage.
Så var der London-LA-Lubbenau, som var del af Fall of the Wall (murens Fald) serien på Bridge Lane Theatre. Stykket handler om et ældre østtysk ægtepar, der tilbringer hele dagen med at dagdrømme om at vinde i lotteriet og om de rare ting, de ville bruge de lige så rare penge på. Men stykket ender trist - begge gasser sig ihjel den dag, da farmand endelig vinder.
Det helt store hit på den Londonske scene er dog musicalen Spend, spend, spend, som netop har vundet avisen Evening Standards pris som sæsonens bedste musical.

Sprut, sprut, sprut
Historien er gribende - og sand. Den handler om Viv Nick - Vivian Nicholson. I 1961 vandt hendes højt elskede mand Keith 152.000 pund i tips-lotteriet. Det svarer i dagens penge sådan cirka til 2 mio. pund - ca. 22. mio. kroner. Musicalens titel kommer fra hendes kommentar dengang til, hvad hun ville bruge de mange penge til: "Forbrug, forbrug, forbrug".
Viv, Keith og deres børn var klassisk arbejderklasse, og de mange penge var vejen ud af fattigdommen. Troede de.
Fire år senere var Keith død - dræbt i den lyserøde Cadillac, som den uforudsete formue havde gjort det muligt at købe. Og pengene var brugt på sprut, tøj, sprut, nyt hus, sprut, bil og sprut igen.
Som Viv siger i musicalen: "Alle vegne ser stort set ens ud, hvis man kigger på dem gennem bunden i et glas."
Efter tre forliste giftermål med voldelige drukmåse endte Viv med at blive medlem af Jehovas Vidner og fik arbejde bag en parfumeskranke. I dag lever hun alene i et lille hus stort set ligesom det, hun og Keith forlod i 1961.
Moralen er til at tage og føle på. Musicalen ender med, at den ældre Viv besøger det hus, hun og Keith boede i og mindes: "Det var dengang, jeg havde alt."

Øv, øv kapitalisme
Måske er det tusindårskiftet. Måske er det fordi murens Fald har sat tingene i relief. Måske er det bare et tilfælde. Men det er svært ikke at blive ramt af de tiltagende - og til tider endda meget voldsomme - udtryk for utilfredshed med det forbrugersamfund, som er kapitalismens motor.
I juni var der f.eks. et meget stort anlagt 'anti-kapitalistisk karneval' i City of London, hvor der ifølge City of London Police blev anrettet skader for anslået 2 mio. pund.
Tirsdag var der nyt liv i gaden i Londons finanscentrum. Det var datoen for starten på WTO-topmødet i Seattle og skulle være "en global dag med aktioner, modstand og karneval mod det globale kapitalistiske system," som organisatørernes Internet hjemmeside bebudede. Men skal man dømme efter www.n30.org hjemmesiden er det så som så med det globale aspekt i protesterne.
Slog man i dagene lige før demonstrationerne op i listen over deltagende organisationer under Afrika og Asien, dukkede der slet ingen kontakter op. I Latinamerika var der to. Men slog man op under Europa, var der kontakter i de fleste lande, og i adskillige af dem var der mange. Under Nordamerika væltede det frem med netværk, græsrødder og organisationer, som ville deltage den 30. november. Især i USA.
Det kunne selvfølgelig være fordi, afrikanske og asiatiske græsrodsbevægelser er små og svage på grund af manglende ressourcer, men ikke alle opfatter det sådan. Nogen ser protesterne mod kapitalismen som en typisk vestlig bekymring. Fordi den meget omtalte globalisering risikerer at gøre netop de vestlige kapitalismer til tabere.
"Frygten for globalisering er nu mere fremherskende i rige lande end i fattige," som Razeen Sally fra London School of Economics udtrykker det. "For 20 år siden frygtede udviklingslandene globaliseringen - de frygtede, den ville føre til mere afhængighed og under-udvikling. Det har ændret sig. I dag ser de globaliseringen som den hurtigste vej til handel, vækst og udvikling."
Spørgsmålet er så bare, om de vestlige aktivister formår at overbevise de mindre rige lande om, at "spend, spend, spend" holdningen ikke nødvendigvis løser alle problemer og oven i købet har det med at skabe sine egne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu