Læsetid: 2 min.

Tilbudet Tyrkiet ikke kan afslå

11. december 1999

EU's tilbud til Tyrkiet om EU-kandidatstatus, er så lokkende, at Tyrkiet får meget svært ved at sige nej for at undgå et knæfald for rivalen Grækenland

Ansøger
HELSINKI - Tyrkiets ministerpræsident Bulent Ecevit stod i går aftes over for et svært valg: Tage imod et historisk tilbud om EU-kandidatstatus, og derved åbne Tyrkiets vej til det EU, Tyrkiet længe har haft en brændende ambition om at blive medlem af.
Prisen er til gengæld, at Ecevit enten skal sluge en række indenrigspolitisk set besværlige betingelser, eller presse citronen over for EU med risiko for et nyt nederlag ved at insistere på flere indrømmelser fra EU, der er stærkt solidarisk med Grækenland i slagsmålet om Cyperns vej mod EU-optagelse.
Da EU's udenrigspoltiske repræsentant Javier Solana og udvidelseskommissær Günter Verheugen i aftes rejste afsted til Ankara på ekspresmission, skete det med det erklærede udgangspunkt, at de ikke kom for at forhandle, men alene at forklare EU's krav til Tyrkiet.
Dermed markerede EU respekt for Tyrkiet og en forståelse af situationens alvor, men understregede samtidig, at EU har givet Tyrkiet et tilbud, landet ikke kan sige nej til.
Kilder i Ankara indikerede i går, at den største anstødssten for Tyrkiet i den tekst, EU lederne i går vedtog, handler om, at EU ikke vil gøre det til en forhåndsbetingelse for optagelsen af Cypern i EU, at spørgsmålet om Cyperns deling først, skal være løst under forhandlinger i FN.
Kilderne vurderer, at Tyrkiet i timerne frem til den afgørende frokost i dag i Helsinki vil prøve at få en blødere formulering ind.
Men i sidste ende vil regeringen i Ankara være rede til at sluge kamelen, hvis det er prisen for en kandidatstatus. Bulent Ecevit er leder af en skrøbelig tre-parti regering sammen med et nationalistiske parti DSP, og det ventes at protestere kraftigt.
Samtidig vil Tyrkiets stærke militær have svært ved at sluge EU's krav om, at den internationale domstol i Haag, skal have den endelige kompetence til at løse terrritorialstriden om Immia-øgruppen i det ægæiske hav, hvis ikke den løses "inden rimelig tid" under bilaterale forhandlinger.
Overfor et tyrkisk nej står et truende scenarie om en gentagelse af ydmygelsen på EU-topmødet i Luxemborg for to år. Her blev Tyrkiet sat i en gruppe helt for for sig, to klasser under de øvrige to grupper på 12 ansøgerlande, som EU i går gjorde til én gruppe lande, som EU allerede i februar næste år går i optagesesforhandlinger med.
Mistanken om, at tyrkerne var sat uden for døren, fordi det er en muslimsk nation, hang tykt i luften som en fornærmelse efter Luxemborg.
Nu er der langt op til, at Tyrkiet senere kan søge om optagelse på samme vilkår som alle andre, når de har opfyldt Københavns-kriterierne, der handler om demokrati og menneskerrettighederne.
EU lavede i går den taktiske genistreg, at topmødet først på eftermiddag smed snøren ud med følgende erklæring som lokkemand: Ja, Tyrkiet er kandidat-land. Dermed bliver det meget svært for Ecevit at forklare det tyrkiske folk, at tilbudet er så flosset i kanten, at Tyrkiet en gang til skal lade sig slå tilbage til start.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her