Læsetid: 4 min.

Tjetjenien på EU-dagsorden i 11. time

10. december 1999

I morgen udløber det russiske ultimatum til Grosnijs indbyggere. Men mange tør ikke flygte - EU-topmødet ventes at topprioritere sanktionsspørgsmålet

Kun et døgn før udløbet af et russisk ultimatum til den tjetjenske hovedstad Grosnijs indbyggere, vil EU-landene på et topmøde i Helsinki i dag diskutere muligheden for at indføre sanktioner mod Rusland. Især Frankrig har presset på for at få rykket emnet frem på dagsordenen.
"Vi kan ikke diskutere andre emner, som er vigtige, men også mere langsigtede, uden at behandle denne krise", sagde den franske udenrigsminister Hubert Vedrine, i går.
Forsøget på at rykke diskussionen af Tjetjenien frem på mødet, der ellers først skulle have behandlet emnet i aften, så ud til at vinde gehør. Det finske formandsskab erklærede således i aftes, at "den seneste udvikling retfærdiggør" at rykke diskussionen frem til dagens frokost.

Nyrup støtter sanktion
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen lagde i går op til, at EU-landene på fredagens og lørdagens topmøde i den finske hovedstad Helsinki "klart tager afstand til det, der foregår i Tjetjenien og den russiske militærmaskines forfærdelige kamp med angreb, der desværre går ud over den tjetjenske civilbefolkning".
På forhånd vil statsministeren ikke udelukke økonomiske sanktioner over for Rusland.
"Vi kommer til at tale om en hel vifte af muligheder, lige fra politiske tilkendegivelser til sanktioner. Det afhænger af, hvad vi kan blive enige om. Danmark vil ikke sige nej til, at der skal være konsekvenser i form af økonomiske sanktioner", sagde Poul Nyrup Rasmussen efter torsdagens orientering til Folketingets Europaudvalg om topmødet.
På forhånd lægger den franske udenrigsminister Hubert Vedrine op til en balancegang:
"Vi må se på, hvilke muligheder, der er for en diplomatisk løsning uden at ødelægge de seneste ti års politik over for Rusland," siger Hubert Vedrine i følge det franske nyhedsbureau AFP.
Under alle omstændigheder kommer EU's regeringschefer til at diskutere krigen i Tjetjenien, før det russiske ultimatum til indbyggerne i Tjetjeniens hovedstad, Grosnij, om at forlade byen senest lørdag, udløber.

3 mia. kr. på spil
EU's økonomiske støtte til Rusland består først og fremmest af pengene fra TACIS-programmet, der anvendes på teknisk og økonomisk rådgivning. Programmet skal hjælpe Rusland og andre tidligere sovjetrepublikker med at omstille samfundene til demorkati og markedsøkonomi. Der går EU-penge til at ændre lovgivning, forbedre den nukleare sikkerhed og styrke miljøbeskyttelsen. Beløbet udgør 450 millioner euro eller godt 3 mia. danske kroner om året.
Ifølge EU-diplomater omfatter mulige sanktioner også opsigelsen af en handelsaftale om russisk ståleksport til EU til nedsat toldsats, samt en suspension af EU's partnerskabsaftale om handel med Rusland, og stop for salg naturgas og olie til EU. Det vil dog ske med henvisning til, at Rusland ikke har opfyldt økonomiske betingelser i aftalerne, som EU hidtil har set gennem fingrene med. Det er med en lignende begrundelse, at IMF har udskudt udbetalingen af et lån til Rusland. Poul Nyrup Rasmussen vurderer, at netop koordineringen af de 15 EU-landes holdning til krigen i Tjetjenien kan blive det vanskeligste punkt at nå til enighed om. En EU-diplomat betegner det som en svær balancegang mellem at sende et stærkt signal om at krigen er uacceptabel, men samtidg undgå at støde Rusland helt bort, og risikere at forstærke den antivestlige stemning, der allerede hersker i Rusland efter NATOs krig på Balkan.

Jeltsin advarer
Den russiske præsident Boris Jeltsin advarede torsdag under et besøg i Kina, hvor han fik Beijings opbakning til den russiske krigsførelse i Tjetjenien, USA's præsident Bille Clinton mod at blande sig: "Han må i øjeblikket have glemt, hvad Rusland er. Det har et fuldt arsenal af atomvåben. Det er ikke sket før i tiden, og det vil heller ikke ske igen. Clinton skal ikke diktere folk, hvordan de skal leve", sagde Jeltsin.
Russiske styrker strammede i går grebet om en af de tjetjenske oprøreres sidste bastioner, byen Sjali 20 kilometer sydøst for den tjetjenske hovedstad Grosnij, og fortsatte desuden bombardementerne af Grosnij.
Ifølge meneskeretsorganisationen Human Rights Watch betyder den fortsatte beskydning af Grosnij, at det er "højest usandsynligt," at indbyggerne i den ødelagte by kan stole på Ruslands garantier om, at de kan forlade Grosnij gennem en såkaldt sikkerhedskorridor. Russisk militær gav i mandags byens mellem 15.000 og 40.000 civile fem dage til at forlade byen, hvis de ville ungå udslettelse.
Human Rights Watch er stødt på adskillige eksempler på civile tjetjenere, der agerede levende skydeskiver under flugten fra Grosnij. Ifølge organisationen fortæller to vidner, at russiske fly den 2. december - få dage før det russiske ultimatum til Grosnijs beboere - angreb en mindre gruppe biler på vej væk fra Grosnij. Alle passagererne i en jeep blev dræbt, og det samme overgik to kvinder i en anden bil.
I byen Kalinovskaja har tv-stationens CNN's udsendte medarbejder talt med flere tjetjenere, der ligeledes blev beskudt, da de flygtede fra Grosnij.
I går oplyste russiske medier imidlertid, at næsten ingen tjetjenere endnu havde gjort brug af korridoren. Måske fordi de ikke stoler på russerne. Måske fordi flyvesedlerne med de russiske advarsler ikke har fundet vej ned i kældrene. Og måske fordi russiske bombardementer gør det livsfarligt at vove sig frem i Grosnijs gader.
En udsending fra den tjetjenske præsident Aslan Maskhadov anklagede i Istanbul i går Rusland for at have anvendt kemiske våben. 31 skulle være døde natten til 5. december. Udsendingen, Saidhassan Abumuslumov, sagde, at "der er mennesker med bylder over hele kroppen, som samtidig klager en unormal sløvhed." Vidner rapporterede ifølge Abumuslumov om "en underlig gul røg" efter nogle bomber var eksploderet.
Oplysningerne er ikke bekræftet, og den russiske hær afviser kategorisk, at det skulle være tilfældet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her