Læsetid: 5 min.

Tudjmans død vil styrke demokratiet

3. december 1999

Mens Kroatiens præsident Tudjman ligger for døden, er iagttagere enige om, at hans død vil betyde mere demokrati i Kroatien, og at landet rykker nærmere Europa

Zagreb - Præsident Tudjmans regerende parti er begyndt at tale om mere demokrati i Kroatien. En af de mest uforsonlige ledere i Tudjmans HDZ-parti, Ivic Pasalic, betegner nu Kroatien som et overgangs-demokrati, der vil udvikle sig til et vestligt demokrati. Han taler også om menneskerettigheder og om en retsstat.
Det tager den kroatiske kommentator og journalist Drazen Vukov Colic som et tegn på, at Kroatien efter Tudjmans død uundgåeligt vil bevæge sig mod mere demokrati.
"HDZ-politikere er begyndt at sige ting, de ikke ville have gjort under Tudjman," siger han og taler som om, den kroatiske præsident allerede er død.
Kun få regner da også med, at den 77-årige kræftsyge Franjo Tudjman kommer sig over sin sygdom. Tudjman, der har nu ligget på hospital i en måned, skabte et autoritært og korrupt styre, som har holdt de knap fem millioner kroater isoleret fra Europa.

Bedre før i tiden
Håbet om forandringer ligger dybt hos mange kroater. I en restaurant i Zagreb siger en tjener:
"Jeg følte mig mere fri under de sidste år af kommunismen, end jeg gør i dag. Jeg kan ikke sige konkret, hvad det er, men jeg føler mig kontrolleret," siger han.
Flere udlændinge har i de seneste måneder mærket det kroatiske styres paranoia. En amerikansk diplomat og en medarbejder ved en amerikansk organisation, der arbejder for at fremme demokrati, har fået deres boliger gennemrodet.
Anonyme amerikanske embedsmænd mener, at det kroatiske hemmelige politi står bag. Og Tudjmans HDZ-parti har kritiseret USA for at støtte oppositionen forud for det kommende parlamentsvalg den 3. januar.
Men kommentator Vukov Colic mener ikke, at den demokratiske udvikling kan bremses.
"Hver dag bringer stærkere muligheder for et mere demokratisk Kroatien. Hvis ikke ved valget i januar, så kort tid derefter," siger han.
Andre iagttagere er også optimister. De peger desuden på, at HDZ efter Tudjmans død vil blive tvunget til at vælge en mere moderat leder og en mere moderat kurs eller blive splittet op.
Vukov Colic udelukker også, at militæret eller politiet griber ind.
"Vi er allerede i en post-Tudjman æra," siger Vukov Colic. "Tudjman vil blive husket som skaberen af Kroatien, og ham, der førte Kroatien sejrrigt gennem krige med serbere. Men vi er færdige med at skabe vores stat. Vi vil koncentrere os om fremtiden nu, om at skabe velstand og om at få en plads i Europa. Vi er på vej ind i Europa med alt, hvad det indebærer af demokrati og respekt for menneskerettigheder og mindretal," siger han.

Dødtrætte af ballade
Kroatiens engagement i nabolandet Bosnien-Hercegovina har været en af de vigtigste grunde til at holde Kroatien ude af det pæne selskab. Tudjman har støttet kroaterne i Bosnien i deres forsøg på at modarbejde Dayton-fredsaftalen for Bosnien.
Så sent som i oktober sagde Tudjman, at kroaterne burde havde deres egen del af Bosnien. Ifølge Dayton skal de samarbejde med muslimerne.
"Kroaterne er dødtrætte af at støtte kroaterne i Bosnien og deres kamp mod det internationale samfund," siger Vukov Colic.
Kroatiens holdning til sit serbiske mindretal har også været en torn i øjet på det internationale samfund.
Kroatien fordrev op mod 200.000 serbere under krigen i 1995, og Kroatien har siden tøvet med at tage serberne tilbage.
"Selvfølgelig skal serberne have lov til at komme tilbage, men Vesten må forstå, at man ikke vælter Tudjman på det serbiske spørgsmål. Mange kroater har sønner, som blev dræbt eller døtre, der blev voldtaget af serberne. Først må man vælte Tudjmans styre, og så må man tage det spørgsmål op," siger han.
Oppositionen har lovet at leve op til internationale aftaler, og det indebærer, at de serbiske flygtninge skal have lov at vende tilbage, og at Kroatien skal samarbejde med den internationale krigsforbryderdomstol i Haag.
Et samarbejdet der hidtil været halvhjertet.

Valg som i Afrika
Meningsmålinger forud for det kommende parlamentsvalg giver den kroatiske opposition gode muligheder for at vinde. Seks partier er gået sammen i en valgkoalition, men kampen for demokrati kan blive hård.
"Det er allerede nu et stort spørgsmål, om valgkampen kan blive fair," siger Colic.
Oppositionsledere har kritiseret valgdatoen den 3. januar, fordi det på grund af feriedagene bliver svært at føre valgkamp.
Iagttagere peger også på andre grunde til, at HDZ har valgt den usædvanlige valgdato. Mange kroatiske udvandrere er i Kroatien på jule- og nytårsferie, og de har stemmeret, som de plejer at bruge på HDZ.
Samtidig er mange velhavende kroater fra byerne væk på vinterferie, og de plejer at være modstandere af Tudjman og hans parti. Dertil kommer, at det kan blive svært at skaffe internationale valgobservatører. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) kritiserer også valgdatoen.
"Det er et højst usædvanligt tidspunkt. Det er aldrig set før i Europa. I de seneste år er der kun blevet holdt to valg på det tidspunkt, og det var i Afrika," siger talsmand Martin Mayer fra OSCE's mission i Kroatien.

Valgmanipulation
HDZ har på det seneste stået bag andre flere tilfælde af valgmanipulation. Nye dommere er blevet valgt til forfatningsdomstolen, som nu har et flertal af dommere med medlemsbog fra HDZ.
Desuden har partiet splittet Zagreb op i fire distrikter med store landbefolkninger, hvor HDZ står stærkest. Zagreb er derimod kendt for sin modstand mod HDZ. Et af de nye valgdistrikter går over 150 kilometer ned mod Adriaterhavskysten, mens et andet går 100 kilometer op mod den ungarske grænse.
Et andet stort problem under valgkampen er det kroatiske tv, som er under HDZ-kontrol. Det er det eneste landsdækkende tv og langt den vigtigste nyhedskilde for de fleste kroater. Først den 11. december begynder valgkampen officielt, og først fra den dag kan oppositionen regne med at komme til orde.
"Derfra skal man trække syv dages landesorg, hvis Tudjman dør under valgkampen, og jule- og nytårsdagene," peger Vukov Colic på.
En undersøgelse fra i år fra EIM - et europæisk institut for medier - viser, at HDZ-politikere er overrepræsenteret i det kroatiske tv. En tilfældig nyhedsudsendelse i denne uge viste fem-seks ministre fra HDZ, men kun oppositionspolitikere fra et højreekstremistisk parti, der regnes som støtteparti til HDZ
"Mange vælgere har gennemskuet det, og de køber ikke længere den slags gammeldags valgkamp," siger Vukov Colic.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her