Læsetid: 5 min.

Udlændingeloven er strammet fire gange

24. december 1999

Retten til at leve sammen med sin familie er blevet indskrænket fire gange i 90'erne.
Ofte af hensyn til udlændingene, har politikerne forklaret

Retten til at leve sammen med sin familie er blevet indskrænket for udlændinge fire gange i løbet af 1990'erne.
Socialdemokraterne har stemt for hver gang. Det Radikale Venstre stemte imod første gang. Men har stemt for de tre stramninger, der er lavet, mens partiet har været i regering.
Vælger regeringen at følge den genopstandne kritik af familiesammenføringsreglerne fra de socialdemokratiske borgmestre i Københavns Vestegnskommuner vil de være femte gang på under ti år, at det bliver sværere for mennesker fra udlandet at blive forenet med deres familie i Danmark.
Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedkonvention har alle mænd og kvinder i den rette alder ret til at gifte sig og stifte familie.
Op igennem 80'erne og starten af 90'erne blev det tolket sådan, at retten til samvær med familien var afgørende. Børn under 18, bedsteforældre over 60 år og ægtefæller til herboende udlændinge kunne få opholdstilladelse.
I 1990'erne er adgangen til familiesammenføringer ændret fire gange:
Første gang den:

24. juni 1992
Folketinget vedtager en ændring i udlændingeloven, der strammer kraftigt op på retten til familiesammenføringer.
*Familiesammenføring af forældre til indvandrere nægtes i almindelighed, hvis der er andre børn i hjemlandet.
*Børneægteskaber forhindres. En betingelse for familiesammenføring med ægtefælle bliver, at begge skal være over 18 år. Reglen gælder for indvandrere, flygtninge og danskere, der gifter sig i udlandet.
*Ægtefællen til en indvandrer kan kun få opholdstilladelse, hvis indvandreren har boet i Danmark i mindst fem år.
Dette gælder ikke for flygtninge. De er forfulgt i deres hjemland, og derfor kan man ikke stille så stramme krav til dem, da de ikke har mulighed for at rejse tilbage til familien.
*Udlændinge må kun gifte sig i Danmark, hvis de har lovlig opholdstilladelse, visum eller kommer fra et land, hvorfra der ikke kræves visum til Danmark.
*Proformaægteskaber får vanskeligere vilkår. Et ægteskab med en udlænding skal vare tre mod tidligere to år. Skilsmisse før tre års ægteskab kan betyde, at udlændingen får sin opholdstilladelse inddraget. Voldsramte kvinder kan dog få dispensation for tre-års-kravet.
*Indvandrere bosiddende i Danmark kan kun få deres forældre hertil, hvis de kan dokumentere, at de kan og vil forsørge dem.
*Kravet om dokumentation af forsørgerevne kan også omfatte andre former for familiesammenføring.
*Hvis forsørgerpligten alligevel ikke bliver opfyldt, kan det offentlige tvangsinddrive den hjælp, der betales til de sammenførte forældre.
For loven stemmer VK-regeringen, Socialdemokratiet, Fremskridtspartiet, CD og Kristeligt Folkeparti. SF og Det Radikale Venstre stemmer imod.
Som den radikale ordfører Elisabeth Arnold siger under folketingsdebatten.
"Den danske udlændingepolitik bygger på det princip, at familien er et ubrydeligt hele, at man skulle kunne leve sammen med sin ægtefælle, sine mindreårige børn og under visse omstændingheder sine forældre. Vi skal overholde vores forpligtelser og sikre os, at folk får mulighed for at bo sammen."
Socialdemokratiets ordfører Dorte Bennedsen mener, at en stramning vil hjælpe udlændingene.
Især de gamle:
"Erfaringerne bl.a. fra Flygtningehjælpen (viser), at det ikke er idel lykke for ældre mennesker at blive placeret i et fremmed land som Danmark, og derfor er der god grund til at sammenføring kun kan finde sted, hvis der ikke er andre børn i hjemlandet," sagde hun i debatten.

17. maj 1994
Regeringsmagten skifter til Socialdemokratiet og de radikale.
Den nye regering vil effektivisere asylsagsbehandlingen, der tager for lang tid.
*Folketinget vedtager i forbindelse med en større stramning i asyllovgivningen også et krav om, at familiemedlemmer i Danmark skal kunne forsørge en sammenført ægtefælle, også når der er tale om ugifte samlevende par. S, KF, V, FP, CD, RV, KRF. stemmer for.
De radikale har siden 1992 mistet noget af bekymringen for, om indgrebet er ufint i kanten.
"Der er mange nuancer i et vurdering af, om retssikkerheden er krænket. Vi har vurderet, at retssikkerheden ikke krænkes i disse tilfælde," siger Elisabeth Arnold under debatten i Folketinget.

30. maj 1997:
Nu skal der strammes op over for snyd.
*Politiet får mulighed for at afkræve fingeraftryk af udlændinge, som de mener, vil søge om asyl.
*Ligeledes får politiet mulighed for at samkøre flere registre og udveksle billeder af udlændinge med andre landes politimyndigheder. Det sker for at stoppe den såkaldte "asylshopping", hvor udlændinge prøver at få asyl i flere lande i træk.
Men der snydes også med familiesammenføringer, mener regeringen.
*Derfor får udlændingemyndighederne ret til at kræve en DNA-test i de tilfælde af familiesammenføringer, hvor slægtsskabet ikke på andre måder kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret. For stemmer: S, V, KF, RV, FP, CD og DF.
Den radikale udlændingeordfører Henrik Svane forklarer i Folketinget, at det faktisk igen er til nytte for udlændingene.
"Det er med tungt hjerte, at vi fra radikal side medvirker til dette lovforslags gennemførelse, men vi gør det, fordi vi kan konstatere, at der er en del, som prøver at få asyl (og) familiesammenføring på falske præmisser. Vi gør det i overbevisning om, at antallet (af folk), der misbruger systemet, og som trækker på den danske velvilje over for flygtninge, vil mindskes, og at der dermed vil blive bedre plads for de asylsøgere, der har et reelt asylbehov."
Og han får støtte fra Socialdemokratiets Dorte Bennedsen:
"At begrænse misbrug af udlændingeloven er også vigtigt af hensyn til det meget store flertal af flygtninge, der er kommet hertil på reel vis," forklarer hun.
Men det var åbenbart ikke nok, for allerede et halvt års tid efter begynder en ny diskussionsrunde om stramning af udlændingeloven:

26. juni 1998:
Får den nye indenrigsminister Thorkild Simonsen sin nye integrationslov vedtaget i Folketinget. Sammen med den bliver der gennemført en række stramninger i udlændingeloven.
*Ventetiden på at blive familiesammenført med sin ægtefælle hæves reelt fra fem til otte år.
*Forsørgelseskravet lempes for danske statsborgere men skærpes for udlændinge.
*Familiesammenføring for indvandreres forældre er nu ikke muligt. Og flygtninge skal kunne forsørge forældre over 60 for at få familiesammenføring.
Der bliver også strammet yderligere op over for proforma ægteskaber.
*Personer, der søger om asyl, kan ikke blive familiesammenført med familie i Danmark.
De borgerlige vil have endnu strammere regler. Men med de sidste stramninger skulle det være noget nær slut, forsikrer Thorkild Simonsen.
"Jeg har svært ved at se, hvad det er, de borgerlige partier kan gennemføre på ordentlig vis, som er strammere end det, vi foreslår her, når vi tænker på de internationale konventioner, vi har underskrevet," sagde Thorkild Simonsen.
Men det får han formentlig snart at se. De seneste dage har politikerne igen vredet deres hjerner for at stramme familiesammenføringsreglerne uden samtidig at krænke menneskerettighederne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her