Analyse
Læsetid: 4 min.

Udvisning og indfødsret

6. december 1999

Nye skrappe regler om unges adgang til dansk statsborgerskab kan blive en hovsa-lovstramning som ændringerne af udvisningsreglerne var det i 1996 og 1998

Vi her ved grænsen ved godt, hvor dybt det sidder at være dansksindet."
Forsvarsadvokat Anne Vibeke Gregersen blafrede med de verbale dannebrogsflag, da hun 1. juli i år ved retten i Haderslev forsvarede en 25-årig tysk statsborger, som havde tilstået salg af 550 amfetamin. Pusheri i den størrelsesorden koster efter gældende takst en flerårig fængselsstraf. Er man ikke dansk statsborger, må man oven i hatten regne med at blive udvist efter Pusherloven - de strenge regler, der siden 1996 i særlig grad har været gældende for narkotikaforbrydelser.
Men sådan spiller klaveret åbenbart ikke i Sønderjylland.
Den 25-årige pusher fik en fængselsdom på to år og tre måneder, men slap for udvisning. Det lykkedes nemlig forsvareren at overbevise domsmandsretten om, at hendes klient tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, og at hans tyske statsborgerskab derfor ikke skulle lægges ham til last.
"Vi har alle den opfattelse, at hvis man hører til det danske mindretal, så er man dansker," samtykkede retsformand Frida Liebach ifølge JydskeVestkystens retsreferat ved domsafsigelsen.
Og anklageren, Lars Ole Pedersen, lovede i sin procedure, at anklagemyndigheden i fremtiden vil undlade at nedlægge påstand om udvisning af dansksindede sydslesvigere, hvis retten fastslog, at medlemmer af mindretallet er ligeberettigede med danske statsborgere. Dommen blev ikke anket.

I Haderslev er det åbenbart den tiltaltes personlige følelse af danskhed, der betyder noget, frem for hvad der står på passet.
Anderledes forholder det sig i Østre Landsret i Odense, hvor en 23-årig tyrkisk statsborger efter at have boet hele sit liv i Danmark i starten af november blev idømt tre års fængsel og udvisning for bestandig for en række voldsomme røveriske overfald.
Så kan den 23-årige fra Vollsmose nok så mange gange sidde i fængslet og gentage over for alle de journalister, der gider høre på ham, at han føler sig som dansker. Ud skal han, medmindre Procesbevillingsnævnet i den kommende uge giver ham lov til at få sagen prøvet ved Højesteret, som måske mener noget andet end landsretten.
Dommen over den 23-årige vakte opsigt - ikke mindst fordi den tilsyneladende var anledning til det omfattende hærværk på Nørrebro i København 7.-8. november.
Desværre for den 23-årige er det ikke alle, der slipper igennem Procesbevillingsnævnet.
For eksempel fik tre unge statsløse palæstinensere (blandt andre Daoud Zaabalawi, som Information interviewede 12. november) afslag, da de prøvede at få deres udvisningsdomme for Højesteret. TV 2-Nyhederne kunne i sidste uge fortælle sine chokerede seere, at en af de tre havde opnået dansk statsborgerskab efter udvisningsdommen. Men som det fremgik af Informations weekendudgave, kan det nemt vise sig, at den 21-åriges erklæring om dansk statsborgerskab ikke er det papir værd, den er skrevet på.

At de strenge paragraffer om udvisning og de ret liberale regler om unges adgang til dansk statsborgerskab virker i hver sin retning, er klart.
Men er der virkelig tale om et "hul i loven", sådan som flere politikere har sagt?
Kan det være rigtigt, at Folketingets medlemmer ikke vidste, hvad de gjorde, da de besluttede, at kriminalitet skal være uden betydning, når unge får statsborgerskab efter reglerne om indfødsret ved erklæring?
Da Information 1. november skrev om reglerne under overskriften "Unge kriminelle kan blive danskere", var vi i kontakt med både Venstres og de konservatives indfødsretsordførere, som imidlertid ikke ville udtale sig for eller imod reglerne.
Men da TV 2-Nyhederne tog sagen op på baggrund af Informations artikel, stod især de borgerlige politikere i kø for at kræve en hurtig lovstramning. Også formanden for Folketingets indfødsretsudvalg, Dorte Bennedsen (S), går i dag ind for en stramning.
Der er i lyset af de aktuelle meningsmålinger åbenbart kun én mulig reaktion på oplysningen om, at der stadig findes pletter af liberalitet i en ellers maksimalstrammet lovjungle på udlændinge-, integrations- og statsborgerskabsområdet: Nye stramninger.
Ingen politiker fra de toneangivende partier vover at sige: "Ja, unge kriminelle kan blive danskere - og sådan bør det være." Eller citere de fire dommere i Østre Landsret, der i en dom i 1997 afviste at udvise en ung marokkansk statsborger med ordene: "Det danske samfund må på et vist tidspunkt overtage ansvaret ikke blot for de indvandrere, hvis integration må anses som vellykket, men også for dem, der er mindre heldige."

Der er udsigt til, at en stramning af reglerne om unges adgang til dansk statsborgerskab bliver et af de kommende måneders skoleeksempler på de hovsalovstramninger, der oftest er resultatet, når overfladiske og sensationsorienterede medier spiller bold med politikere med sans for folkestemninger.
Ligesom især Pusherloven i 1996, men også stramningen af udvisningsreglerne i udlændingepakken i 1998 var det. I 1996 ignorerede lovgiverne det udvalg, der var i gang med at udarbejde en fire bind tyk betænkning om udvisningsreglerne, for i stedet at følge kravet i en ekstrabladskampagne imod de såkaldte "gambianske gadepushere". Og i sommeren 1998 pindede Folketingets flertal en stribe straffelovsovertrædelser ud, som under alle omstændigheder nu kan føre til udvisning, hvis blot der idømmes en kort hæftestraf. Det skete i strid med den anbefaling, som et enigt udvisningsudvalg med Udlændingestyrelsens chef Claes Nilas havde lagt frem.

Pusherloven - Lex EB - fra 1996 skal i dag, mandag, til endnu en eksamen i Højesteret, hvor tre narkopushere skal have prøvet deres udvisningsdomme. Rigsadvokat Henning Fode har på forhånd taget spændingen ud af to af sagerne ved at rette sig ind efter tidligere højesteretsafgørelser, der lægger stor vægt på de dømtes tilknytning til Danmark. På den måde udgør Højesteret et stabiliserende element og repræsenterer den is i maven, som Folketingets flertal har vist sig ikke at være i besiddelse af.
Spændende bliver det i de kommende måneder at følge Højesteret, når ikke bare Pusherloven fra 1996, men også lovstramningerne fra sommeren 1998 skal til eksamen. For eksempel i sagen om den 23-årige tyrkiske statsborger fra Vollsmose. Hvis altså Procesbevillingsnævnet tillader hans sag at nå så langt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her