Læsetid: 5 min.

Uhæmmet kærlighed

11. december 1999

Er hvad, forfatteren Torun Lian selv mener hendes instruktørdebut, 'Kun skyer bevæger stjernerne', handler om

Film
Med manuskriptet til Berit Nesheims charmerende Frida - hjertet på hånden og nu også instruktion af Kun skyer bevæger stjernerne baseret på egen bog og manuskript viser den norske forfatter, dramatiker og filminstruktør Torun Lian, at hun har sans for at forstå børn og unge og formår skildre deres verden indefra.
Information mødte instruktøren, da hun i et par dage besøgte Danmark for at fortælle om Kun skyer bevæger stjernerne, der følger den 11-årige Maria og hendes forsøg på - alene og sammen med vennen Jacob - at forstå hvorfor og bearbejde sorgen, da hendes lillebror dør af kræft og familien efterfølgende går i opløsning.
- Filmen er baseret på din egen bog, så måske du kunne starte med at fortælle mig, hvor historien kommer fra?
"Ja, hvor kommer historierne fra, kan man jo spørge sig selv. Jeg skulle skrive et teaterstykke, der skulle være komisk. Jeg var vældig trist, og jeg kunne ikke finde ud af at være morsom, så jeg tænkte, 'okay, jeg skriver det tristeste, jeg kan finde på.' Jeg begyndte på bogen og skrev 30 sider, og det var så trist, at jeg sad og græd ved skrivemaskinen."
- Forandrede historien sig, da du skulle transformere den til film?
"Historien var akkurat den samme, men min måde at forstå historien på forandrede sig. Det sker for mange forfattere, og jeg tror ikke, at det altid er forfatterne, som skriver historierne - af og til er det historierne, der skriver forfatterne."
"Man oplever det i livet, selvom man ikke arbejder med film eller kunst eller kultur - man bliver valgt af noget, ikke mindst af nogen. Det bestemmer eller kontrollerer man ikke i sit eget liv. Vejen ligger der allerede, og man går bare på den."

Sorgarbejde
- Filmens første ti minutter er meget stærke og triste. Var du ikke bange for, at det skulle blive for meget?
"Jeg var mere bange for det i filmen end i bogen. Man kan bruge ord til at beskrive følelser, minder og betragtninger bl.a. i forhold til fremtiden, men det kan man ikke på film. I filmen bliver det meget mere bastant end i bogen. Så det var ikke nogen enkel åbning. På den anden side kan man sige, at for at resten af filmen skal føles så tilpas godt, som den gør, så skal det gøre ondt i begyndelsen."
- Virkeligheden gør jo også ondt...
"For mig er det en kærlighedshistorie. Den handler om at miste nogen, man elsker. Men den handler også om at kunne redde nogen, man elsker. Alle mennesker er til daglig i fare for at miste, og det, der driver os, er en kærlighedslængsel. Filmen handler om noget, vi er bange for, men som kun sjældent sker, eller sker i mindre målestok - men som ikke behøver at gøre mindre ondt. Når man ser en sådan film, så har man muligheden for at opleve og erkende for sig selv, hvor bange, man er, og hvilke muligheder, man har for at komme igennem det."
"Historier skal give én styrke til at stå op om morgenen. Det er et meget moralsk standpunkt og helt umoderne, det ved jeg godt, men sådan har historier været for mig, siden jeg begyndte at læse eventyr. Historier er overlevelsesmyter, og en god historie giver mig et behov og en lyst til at fortsætte og en vilje til at finde en mening."

Børnehøjde
- Du skildrer situationen ud fra børns synsvinkel - hvorfor?
"Det er ikke så gennemtænkt. Grunden er så enkel, at mit forlag vil have, at jeg skriver børnebøger hele tiden. Men jeg glemmer med det samme, at jeg skriver for børn. Jeg finder mine karakterer, og så drejer det sig om historien.
- Men du synes at have sans for at gå ind i børnenes verden og skildre den indefra.
"Det har jeg åbenbart, det forventer folk af mig, og så svarer jeg på det."
- Har det noget at gøre med, at man ikke skal behandle børn som børn, men som mennesker?

Også for voksne
"Det tror jeg bestemt. Alle mennesker vil tages alvorligt, også børn, og jeg tager dem 100 procent alvorligt. Børn er jo ikke mindre kloge end voksne, de har bare mindre erfaring og er ikke helt så rationelle. Til børn kan man sige ting, som de ikke forstår, fordi de accepterer ikke at forstå. De er vant til at være i en situation, hvor de kun forstår en smule, og så venter de med resten. Men vi voksne er holdt op med at fungere på den måde, vi vil forstå alt - det er en ulykke for os, det fører til forfærdelige katastrofer."
- Din film er jo heller ikke kun for børn, den er i lige så høj grad henvendt til deres forældre.
"Det er en slags besked til forældre om at se, hvordan det er. Man skal elske uhæmmet. Som Maria gør til slut, da hun siger til sin mor, at 'du kan godt dø, hvis det er det, du helst vil'. Det oplever jeg som en kærlighedsgave og noget af det mest generøse, jeg kan tænke mig. Voksne bør identificere sig med Maria. I en alder af 11 får hun en erfaring, som de fleste mennesker ikke får gennem et helt liv."
"Man kan ikke forvente af nogen, at de skal kunne leve med et dødsfald. Man kan håbe, at de klarer det og kommer styrket ud af det, i hvert fald ikke som dårligere mennesker, men man kan ikke forvente eller forlange det af dem."
- Elsk uhæmmet, siger du, men man er vel også nødt til at give udtryk for sin kærlighed?
"Man skal gøre det uden selv at stå i vejen. Ofte står man med sin kærlighed, sit begær mellem sig selv og den person, man siger, man elsker. Det gør Maria ikke, i det øjeblik oplever hun et fantastisk klart øjeblik, hvor hun ikke står i vejen for nogen. Det var ikke noget, jeg havde planlagt, og jeg gik meget af vejen sammen med Maria. For mig er det uinteressant, hvis det ikke er lidt umuligt, og for Maria forekommer det helt umuligt. Men hun klarer den, og for en forfatter er det en oplevelse at gå den vej sammen med en karakter."

*'Kun skyer bevæger stjernerne' blev anmeldt i gårsdagens avis side 9

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her