Tyve vindmøller så høje som Rådhustårnet skal anbringes på Middelgrunden ved Københavns indsejling. Kontrakten blev underskrevet i går
København får et nyt vartegn. Næste efterår begynder vingerne på verdens hidtil største vindmøllepark til havs at dreje rundt og lave strøm.
Det blev den danske vindmøllefabrik Bonus i Brande, der løb af med ordren, i tæt opløb med Vestas og den tyske fabrik Tacke. Hver mølle har en effekt på 2 megawatt når det blæser mere end 15 meter pr. sekund.
De tyve vindmøller skal stå i en bue på 3,4 kilometer på Middelgrunden ud for Amagers nordlige spids. Hver mølle bliver 102 meter høj, og vingernes diameter er 76 meter. Til sammenligning er Københavns Rådhustårn 105 meter, og Rådhuset er 71 meter bredt.
Prisen er faldet
Det store projekt er blevet forsinket, og det skyldes især usikkerhed om de kommende regler for vindmøllestrøm. Men grundige miljøundersøgelser og høringer har også bidraget til forsinkelsen.
"I mellemtiden er priserne faldet i forhold til ydelsen, så vi i dag kan skrive kontrakter med en økonomi, der er væsentligt bedre, end vi nogensinde har regnet med," sagde formanden for Middelgrundens Vindmøllelaug, Erik Christiansen, i går, da kontrakterne for i alt 330 millioner kroner blev underskrevet på Københavns Rådhus.
Bonus kom med det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Middelgrundens Vindmøllelaug forventer en pris på ca 33 øre pr. produceret kilowatt-time. Samtidig får Bonus-fabrikken fordelen af at demonstrere sine møller lige ved indsejlingen og indflyvningen til hovedstaden i vindmølleindustriens fædreland. Og det på et tidspunkt hvor både Danmark og andre lande har besluttet at opføre mange flere - og endnu større - vindmølleparker til havs.
Branchens lillebror
"Bonus fordoblede sin omsætning fra forrige til sidste regnskabsår fra 730 millioner til 1,5 milliarder," siger adm. direktør Palle Nørgaard. Fabrikken er dog stadig noget mindre end Vestas og NEG Micon, som begge har en omsætning på omkring 4,5 milliarder.
Entreprisen på fundamenterne gik til Monberg & Thorsen. Nordisk Kabel og Tråd, NKT, skal stå for kabeltilslutningen.
Tilsammen kan de tyve vindmøller dække tre procent af Københavns elforbrug, svarende til 32.000 lejligheder.
Den ene halvdel opføres af kommunens selskab, Københavns Energi. De andre ti møller sælges på andele af Middelgrundens Vindmøllelaug I/S. Elselskabet SEAS skal stå for driften.
Glad borgmester
"Dette projekt formelig strutter af gode egenskaber," sagde Københavns miljøborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard, før han skrev under på kontrakterne. Møllerne giver bedre forsyningssikkerhed og fortrænger hvert år 68.000 tons CO2, 208 tons kvælstofilter, 232 tons svovldioxid og 4.400 tons støv og slagger.
"Det bliver et flot vartegn for byen og et symbol i år 2000 på, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi vil være Europas miljøhovedstad," sagde han.
Projektet er to gange godkendt i Københavns Borgerrepræsentation, og det har været to gange i offentlig høring. Redegørelsen om virkningerne på miljøet fandt kun én alvorlig indvending: det visuelle indtryk. En del af projektets modstandere mener, det vil skæmme farvandet ved byens indsejling.
Sikkerhedspolitik
For Middelgrundens Vindmøllelaug var det ved at være sidste udkald. Når EU-kommissionen formelt har godkendt den danske elreform, træder der nemlig nye regler i kraft for støtten til strøm fra vindmøller. Men som det er nu, er projektet sikker på en afregning på 60 øre pr. kilowatt i de første seks år.
Prisen på strøm fra vindmøllerne hen mod slutningen af projektets 20-årige levetid vil afhænge mere og mere af det kommende marked for 'grønne beviser', og hvor meget af det samlede elforbrug, der til den tid skal komme fra vedvarende energikilder.
"For 100 år siden blev fortet på Middelgrunden bygget imod ydre fjender. Nu bygger vi møller for at give borgerne en anden slags sikkerhed og tryghed. Sikkerhed, fordi strømforsyningen kommer fra mange kilder, og tryghed fordi forureningen sættes ned," sagde vindmøllelaugets formand, Erik Christiansen.
FAKTA
Andele til salg
10.000 af de i alt 400.500 andele i vindmøllerne på Middelgrunden er stadig til salg. Mange har nemlig tøvet for at være sikre på, at projektet blev til virkelighed, siger projektleder Jens H. Larsen, Københavns Miljø- og Energikontor.
Hver andel koster 4.250 kr, men man får 450 kr. tilbage, hvis prisen holder på de kontrakter, der blev skrevet under i går. Forrentningen ventes at blive 7,5 procent det første år.
Indtægten er skattefri, hvis man ejer mindre end fem andele
