Læsetid: 4 min.

Verdensfortællingen fortsætter

31. december 1999

PETER SEEBERGs samling af fortællinger Om fjorten dage (1981), der har fænomenet tid som tema, indledes med en "Timeplan" for en gammel gud og for en snegl. For sneglens vedkommende er skemaet tomt, ja, der er slet ikke noget skema. Sneglen synes uden for tiden. Det skulle man også tro var tilfældet for en gammel gud, men han har åbenbart ikke glemt, at han selv etablerede ugens syv dage.
Mandag og tirsdag sover han, men blunder om onsdagen. Torsdag leger han og sover derefter dybt. Fredag står på søvn, men han vugger verden lidt om aftenen. Lørdagen er dyb søvn, og søndag sover han, men ser efter den enbårne søn en times tid. Så er det mandag igen i evigheden. En ny uge går i gang, altid travlere end sneglens.
Således er vi mennesker overladt til os selv i den verden, der dog blev sat i gang, så vi stort set overholder ugeplanerne og lever systematisk, uden at vi nødvendigvis gør os det klart. Vi tilfredsstilles af den type gentagelser, der har struktur, f.eks. kunst.
Musik er struktur, selv om nogle komponister modsætningsvis har skabt chance music. Netop som modsætning. I nutidens kompositionsmusik er strukturerne ellers gerne så fortænkte, at man ikke kan opfatte dem med øret, selv om de forklares. Med lettelse tyer man da til pladerne med barokmusikkens danse og fugaer eller wienerklassikkens sonateform med dens særlige tidløshed. Den guddommelige Amadeus, der også spillede billard og pruttede, leverede den bedste prøve på denne verdslighedens tredelte grundform: eksposition, modulation, reprise. Ligesom forløbet af dannelsesromanens fortælling: hjemme, ude, hjem.

LITTERATUREN er lutter struktur, som fantasien sætter liv i, materialet selv har allerede motivstruktur. Alle fortællinger har et forløb, og forløbene er forbavsende ens, ganske som i folkenes eventyr. Der er nok mange eventyrtyper eller -motiver. Svend Grundtvig registrerede 135 typer, et arbejde, der blev fortsat, sådan at Aarne & Thompsons registrant i 1961 omfattede 2.500 numre inden for europæiske eventyr. Men ét er typer, et andet strukturer. Da først formalister og strukturalister begyndte at se på sagen, gik det op for os, at ikke bare fortællingen, men livet er et skema, en skabelon.
Den franske semiolog A.J. Greimas blev berømt og berygtet for sin Strukturel semantik, der kom på dansk i 1974 og lancerede aktantmodellen, kontraktmodellen samt den om grundstrukturen og transformationen, kaldet 'sommerfuglemodellen', fordi den på papiret ser sådan ud, og fordi den flaksede gennem alle auditorier og skolestuer de følgende år, indtil den mistede vingernes fine støv, træt af at påvise, at selv de dybeste tanker og historier egentlig var nøjagtig ens, helt op til den gamle gud og hans enbårne søn. Thi det kristne betydningsunivers består jo af modsætningsparret Edens have og Verden. En fortælling.
Uskylden forstyrres af seksualiteten, der fører til syndefaldet og livet i skyldens verden. Men gennem troen føres mennesket gennem nåden til frelsen i en ny uskyld. Det er bare to slag med vingen. En grafisk butterfly. Og at selve myten om Adam og Eva nøje følger forløbet i kontraktmodellen, siger sig selv.
Sådan vugger den gamle gud verden, fredag aften i Seebergs timeplan, der i øvrigt slet ikke følger semantikkens love. De er gået i stå.
PIA TAFDRUP siger midtvejs i Tusindfødt, hendes samling af 101 firelinjede digte fra dette forår:
Rundt i manegen, rundt, rundt, elegante spring og sikre landinger,/op på bagbenene i fnysende stejlen. Forbløffende/som man kan fortælle de samme historier,/indtil jorden skyder ryg og man snubler over sin skygge.
Udsagnet bekræfter det forbløffende i gentagelsens mulighed, dette at historierne aldrig trætter på grund af deres elegance og selvsikkerhed. Formen er sit eget indhold.
Men digtet selv ville ikke være en historie, hvis det ikke netop indeholdt sin negation og afkræftede påstanden. Enhver værdidom indeholder gedulgt sin modsætning, som fortællingen så realiserer.
Når digtet nu ikke går videre, er det fordi det netop er et digt, der forærer fortsættelsen til sin læser, hvor eventyret derimod forpligter sig til at følge betydningsindholdets logik til dørs.

EN POPULÆR FORM for litteratur er livsfortællingen eller biografien, digtning og sandhed flettet sammen i erindringen til et arrangeret spil af tilfældigheder eller en påvisning af kausalitet, en tilværelseslogik, styret af arv, miljø, vilje eller andre aktanter i livets narratologi.
Nytåret kan være en anledning til status, til konstatering af, hvor på projektaksen man selv befinder sig i livsmodellen, og hvor jorden har skudt ryg og snubletærsklen lå eller kommer til at ligge i den evige gentagelse.
Computerne har travlt med de store prognoser, stjernemænd tyder konstellationerne, nogle famler igen lidt med kapitallogikken eller tager varsler af fuglenes flugt og ozonlagets huller, nu hvor den gamle gud sover ugen igennem, året igennem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu