Læsetid: 4 min.

Vestlig kritik for døve ører

17. december 1999

Mens Vesten skærper sin kritik af Ruslands krig i Tjetjenien, fortsætter Rusland med at slå de kritiske røster hen

"NATO's kritik af krigen i Tjetjenien er formålsløs i sit indhold, uacceptabel i sin essens og dybt umoralsk set i forhold til, hvem afsenderen er."
Sådan lød svaret fra det russiske udenrigsministerium efter NATO's udenrigsministre sent onsdag aften fremsatte endnu en diplomatisk advarsel mod Rusland.
Det er blot et eksempel ud af mange på, hvordan Vestens kritik af krigen i Tjetjenien preller af Rusland.
Rusland afviste i går atter et tilbud fra den tjetjenske præsident Aslan Maskhadov om at indgå i fredsforhandlinger, selvom Maskhadov i sit tilbud indvilligede i at gå på vidtrækkende kompromiser med Rusland.
"Der bliver ingen politiske forhandlinger, før banditterne er udryddet," var svaret fra Ruslands viceministerpræsident Nikolai Koshman. 'Banditter' er russernes betegnelse for de tjetjenske oprørere, som de beskylder for at stå bag flere terroraktioner i bl.a. Moskva.

Brug for dialog
Tilbuddet fra Maskhadov kom, mens formanden for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), den norske udenrigsminister Knut Vollebæk, var på besøg i Tjetjenien.
Efter sit besøg, appellerede Knut Vollebæk til Ruslands regering om at give udlandet en større rolle i løsningen af krisen i udbryderrepublikken Tjetjenien.
"Hvad jeg har set, styrker mig i min opfattelse af, at vi behøver en dialog og en politisk løsning, " sagde han.
"Og jeg tror, at OSCE har en rolle at spille," tilføjede han.
Den russiske regering affejede imidlertid endnu engang OSCE's tilbud om at mægle. Det skete igen med henvisning til, at Tjetjenien er et internt russisk anliggende. Rusland afviste samtidig Vollebæks appel om en våbenhvile rundt om Grosnij.

Mange døde
Onsdag aften fandt et af de hidtil hårdeste slag sted i Tjetjeniens hovedstad Grosnij. Ifølge en journalist fra nyhedsbureauet Reuter, Maria Eismont, som er en af de få journalister i Grosnij, blev over 100 russiske soldater dræbt under kampene.
"Jeg så over 100 russiske soldater ligge døde tilbage, efter at deres kolonne af kampvogne og pansrede mandskabsvogne blev omringet og angrebet af op til 2.000 tjetjenske partisaner," fortæller hun.
Ifølge Eismont var den russiske kolonne via den østlige bydel Khankala næsten nået frem til Minutka i centrum af Grosnij, før de tjetjenske partisaner gik til angreb med rifler og raketdrevne granater. Kampen varede omkring tre timer.
Slaget er det første af sin slags, siden de russiske styrker i krigen fra 1994-96 forsøgte at indtage Grosnij. Dengang blev russerne slået tilbage med så massive tab, at regeringen i Moskva blev nødt til at indgå en fredsaftale for at få sluttet den upopulære krig.
En tjetjensk topembedsmand, Movladi Udugov, siger, at det mislykkede russiske angreb kostede langt flere russiske liv.
"Russerne mistede 300-350 mand under kampene," sagde han og tilføjede, at kampene fortsatte i går.
"Det er umuligt at angive det nøjagtige antal faldne russere, da voldsomme kampe er i gang i den østlige, vestlige og nordlige del af Grosnij," sagde Udugov videre.
Det russiske forsvarsministerium afviste imidlertid i går kategorisk, at episoden har fundet sted. Samtidig kaldte en talsmand for de russiske styrker stationeret i Mosdak lige uden for Tjetjenien, oplysningerne fra Reuter for "disinformation."
"Der er på ingen måde sket fremstød med vore kampvogne ind i byen, og der har ikke været noget angreb," sagde talsmanden.

Populær krig
Den nuværende krig i Tjetjenien har, i modsætning til den forrige, været populær i den russiske befolkning. Men hvis tabene bekræftes og bringes i den russiske presse, vil det være udpræget dårlig timing for Ruslands ministerpræsident, Vladimir Putin. Han har hidtil redet på en bølge af russisk tilfredshed med krigsførelsen, men et militært tilbageslag kan påvirke søndagens valg til Dumaen, underhuset i det russiske parlament.
Samtidig er de russiske styrker begyndt at indrømme, at de lider tab.
Flere russiske aviser beskæftigede sig i går med mulighederne for forhandling mellem den russiske minister for katastrofesituationer Sjojgu og Tjetjeniens præsident Maskhadov, men stemningen syntes generelt at være skeptisk.
Avisen Segodnja skrev eksempelvis, at forhandlingerne er "upopulære" i Moskva, og at hæren fremover vil se skævt til Sjojgu.
Moskva ønsker på sin side udelukkende at forhandle om evakuering af de tusinder af civile, der endnu befinder sig i Grosnij. På spørgsmålet om Tjetjeniens status fastholder russerne, at republikken hører under Rusland. Og så langt strækker Maskadovs villighed til at indgå kompromiser sig ikke. Han vil ikke acceptere en fredsordning, der betyder, at Tjetjenien underlægges Rusland.
I Grosnij er mellem 20.000 og 40.000 tjetjenere, som ikke kan eller tør flygte fra den sønderbombede by. Rusland satte oprindelig lørdag som sidste frist for civiles flugt fra byen. "Forsvind eller dø" lød det russiske ultimatum. Tilbage er derfor risikoen for et blodbad, hvis de russiske soldater forsøger at indtage byen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her