Læsetid: 6 min.

En vild og skør fyr - engang

21. december 1999

Steve Martin er snart aktuel med komedien 'Bowfinger', og Information har talt med den amerikanske komiker om Hollywood, manuskripter og god komik

Film
Jo skørere og vildere, komikere fremstår på tv-skærmen eller på lærredet, jo mere afdæmpede og alvorlige synes de at være i virkeligheden. Ofte bliver man overrasket over den seriøse mine, de kan lægge for dagen i en interviewsituation. Som f.eks. den amerikanske komiker, skuespiller og manuskriptforfatter Steve Martin, der på film ellers giver den for fulde fysiske og verbale gardiner.
Faktisk er han en smule genert, men absolut høflig og imødekommende, da jeg indfinder mig i en suite på Hotel D'Angleterre for at tale med Martin om hans seneste film, den meget morsomme Bowfinger, der er instrueret af veteranen Frank Oz, og som Martin både har skrevet (hans første manuskript i nogle år) og spiller den ene hovedrolle i.
Bowfinger er historien om en håndfuld mere eller mindre talentløse filmentusiaster, som bor og arbejder i Hollywood. Alle drømmer de om at blive til noget stort, og med den tvivlsomme producent Bobby Bowfinger (Martin) i spidsen giver de sig i kast med at lave scifi-actionfilmen Tung regn med den sorte superstjerne Kit Ramsey (Eddie Murphy), der ikke aner han er med, i hovedrollen.

Hollywood
Selvom det ligger lige for, så er Bowfinger ikke en nøglefilm, hvor Martin udleverer specifikke situationer fra sit eget liv i Hollywood, men han vedgår gerne, at der ligger personlige oplevelser bag. "Det er jeg sikker på, at der gør," forklarer Martin. "Altså, ikke i forhold den specifikke historie, men i forhold til personerne, bestemt. Jeg har set dem, omgåedes dem. Alle, der starter i Hollywood, er outsidere. De står, som i filmen, bogstavelig talt af en bus fra Ohio - og står bare der og siger, 'hvad gør jeg nu?' Det er noget af et mysterium, hvordan man kommer ind i underholdningsbranchen, og det er dét, filmen handler om. Folk, der gør opmærksom på sig selv og klarer sig på egen hånd."
"Den handler om begær," fortsætter Martin, "og Hollywood er et godt miljø til at vise begær, fordi det ligger lige på overfladen. I andre brancher er det mere skjult, men det er dér, det er i alle vores liv. Hollywood er et vildt sted, så kan man lave det mere iagttagende."
Bowfinger rummer adskillige satiriske elementer, men det er også en såre menneskelig komedie, der kerer sig om sine karakterer og om det levende paradoks, nogen har valgt at kalde Hollywood - en by, Martin også har skildret sit ambivalente forhold til i den charmerende L.A. Story.
"Jeg voksede op dér og har boet der hele mit liv. L.A. Story er et godt eksempel, for den viser begge sider. Der er en romantisk, mystisk side, og der er en tåbelig side. Og Bowfinger præsenterer Hollywoods tåbeligheder, men også byens tiltrækning," mener Steve Martin, der er meget glad for filmbyen og dens indbyggere og ikke tror, at filmen har fornærmet nogen.
"Jeg har ikke hørt om nogen i Hollywood, som er blevet stødt over Bowfinger," hævder han. "De elsker den allesammen. Mere end nogen anden film, jeg har lavet. Hollywood er et frit sted. Der er kun meget lidt racisme, stor tolerance, alle kan blive hyret - det er et spørgsmål om talent."

I begyndelsen var tv
Talent har Steve Martin selv rigeligt af. Hans karriere i underholdningsindustrien startede i 60'erne, hvor Martin skrev for forskellige sitcoms, tv-shows og -entertainere, inden han begyndte at optræde med eget materiale, der var en blanding af pointerede vittigheder og mere absurd humor. Først som energisk stand up-komiker på scenen siden som fast medvirkende i det legendariske komiker-tv-show Saturday
Night Live.
"At skrive for tv viste mig de grundlæggende ting i det at skrive, de grundlæggende ting i at skrive en vittighed," forklarer Martin. "Da jeg først havde fået styr på det, kunne jeg vokse og blive mere sofistikeret i mit skriveri. Stand up har formodentlig ikke haft indflydelse på min måde at skrive på eller mit skuespil. Men det var en måde at blive skuespiller i film på, at få arbejde."
Og filmarbejde blev det til. Ikke mindst i samarbejde med komikeren og instruktøren Carl Reiner, med hvem Martin lavede nogle af sine bedste film, bl.a. spillefilmsdebuten, Fjolset fra 1979, og perler som Bogart jr., Manden med de to hjerner og Min bedre halvdel. Siden har Martin skrevet og spillet med i adskillige film med mange forskellige instruktører, Roxanne med Fred Schipisi, Little Shop of Horrors, Hushjæælp og nu Bowfinger med Frank Oz.
Med tiden er Martins varemærke, den maniske, fysisk betonede komik, blevet afløst af en mere verbalt orienteret humor, ligesom hans manuskripter er blevet mindre pointerede og mere karakterstærke.
"Man finder efterhånden ud af, at vittigheder i sig selv fordamper, og at det er karakterer og historier, som fastholder en halvanden time lang film," forklarer Martin. "En gang i mellem forekommer en undtagelse, men jeg indså, at man med karakterer og historier kan fortsætte længe uden grin, og som i Bowfinger bygger man scenerne op," siger Martin, der engang udgav en comedy-album med titlen A Wild and Crazy Guy.

God komik
"I'm a different kind of guy," mener han selv. "Den titel beskrev meget godt min optræden, som var meget manisk. Efterhånden som man bliver ældre, bliver man også blødere."
"Pointerne holder bare tingene i live," fortsætter Martin. "Hvis du får dem, så er det fint, de er dog ikke nødvendige. Hvis man er midt i en scene, og man kan få noget gratis, hvorfor ikke? Det er en anden slags grin."
Under alle omstændigheder har komikeren Steve Martin givet mere og mere plads til manuskriptforfatteren og skuespilleren Steve Martin, der gerne tager sig tid til at skrive teaterstykker og små, humoristiske artikler til The New Yorker.
"Jeg har skrevet flere stykker, og det er meget frigørende," fortæller Martin. "Hver gang publikum sidder i salen, tænker jeg, 'jeg er nødt til at skrive et nyt stykke, for det er så fantastisk.' Det er helt andre ideer, publikum er mindre - intelligensen i det man laver, er direkte proportionalt med det publikum, som ser det. Jo større publikum, jo dummere er det nødt til at være. Jo mindre et publikum, jo mere intelligent kan det være."
Al den snak om karakterdrevet humor og intelligens får mig til at spørge til Steve Martins definition på god komik. "Det er meget svært at definere," svarer han. "Der er så mange forskellige slags komik. Monty Python er et godt eksempel på stor komik. Det er på samme tid fjollet og intelligent. Intet er for lavt, og intet er for højt. Ind i mellem kommer der film, som kun er én ting. Kun intellektuel komik eller kun lavkomik, og det er bare en anden slags komik."

Dramatiske roller
Billedet af Steve Martin som manuskriptforfatter og skuespiller har fået yderligere næring af, at 90'erne har budt på et par markante, dramatiske roller til Martin - ikke mindst i Lawrence Kasdans Grand Canyon og David Mamets fremragende The Spanish Prisoner.
"Jeg elskede jeg at lave Spanish Prisoner og Grand Canyon, og jeg ville gerne lave flere af den slags. Jeg er ældre, dybere, end jeg var engang, og jeg tror, at jeg er blevet en bedre dramatisk skuespiller på grund af det," mener Steve Martin, som dog også er af den opfattelse, at komikere bør holde sig til humoren og overlade dramatikken til rigtige skuespillere - og omvendt."
"Det er en generalisering," indrømmer han så, "for jeg har set skuespillere være meget morsomme. Men generelt set er det bedst at overlade komik til komikere. Det er sådan, jeg har det. Hvorfor se mig være dramatisk, når man kan se Marlon Brando?"

*'Bowfinger' har premiere 1. juledag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu