Læsetid: 7 min.

Aage passer godt på August

21. januar 2000

En god Bournonville-danser kan danse alt, siger balletmester Aage Thordal-Christensen i en samtale om Bournonville og balletbørnene. Og om danserne, der blander sig

Balletmesteren
"Stemningen er meget intens herinde," siger balletmester Aage Thordal-Christensen, da Information møder ham på Det Kongelige Teater til en samtale om Den Kongelige Ballet og dens Bournonville-tradition forud for Bournonville-ugen 2000.
"Vi skal vise, hvad vi kan - så godt, vi kan. Og jeg føler en stor ansvarsfølelse herinde blandt danserne til at give sig selv og sammen løfte niveauet," siger Thordal-Christensen, mens han iler mellem prøvesalen og balletmesterkontoret.
Danserne kalder ham bare Aage. Indtil i sommer var han deres kollega - en jævnaldrende og en skolekammerat. Han havde godt nok forladt kompagniet nogle år for at gøre international karriere i Amerika, men i 1992 vendte han hjem til Kgs. Nytorv som solist sammen med sin amerikanske hustru, Balanchine-danseren og instruktøren Colleen Neary. Den nu 34-årige Aage har overtaget ansvaret for kompagniet - og dermed også ansvaret for at passe på August, Bournonville altså. Men hvad vil han egentlig stille op med traditionen?

Mime med facetter
"Bournonvilles balletter er en fælles arv. Det er danserne, der fører den videre. Sådan har det altid været: Hans Brenaa supplerede Kirsten Ralov, så kom Flemming Ryberg og Dinna Bjørn ind i billedet, og så Frank Andersen og Anne Marie Vessel Schlüter. Tag nu Napoli. Jeg skulle afholde en prøve på scenen med Gadesangeren, men det er klart, at jeg ville have Flemming Ryberg ved min side. Han har jo udført partiet i årevis og kender alle facetterne."
- Men hvordan har mimen det egentlig?
"Jeg føler, at der er et generelt ønske om at værne om mimen. Men mimen handler ikke bare om at sige nogle replikker."
"Se nu når Tommy Frishøi laver Mirewelt (den unge piges fader i Kermessen i Brügge, red.), så gør han alle replikkerne forståelige. Men han gør også noget mere. Ved sin blotte tilstedeværelse fortæller han, hvem han er. Og det er dét, mimen kan - fortælle historien bag historien."
- Er vores mime stadig noget specielt, internationalt set?
"Ja. Vi spiller mere skuespil end i andre kompagnier, og derfor er vi bedre til det. Det handler om at finde sandheden i figuren. Så hvis du spørger: Er vi bedre til at fortælle historien i Svanesøen end New York City Ballet, så svarer jeg: Ja. Vi kan give personerne mere tyngde - og klarhed."
- Hvordan vil du sikre, at danserne bliver ved med at være fortrolige med traditionen?
"De skal først og fremmest lære Bournonville gennem hans træningsskoler (som Hans Beck arrangerede som Mandagsskolen, Tirsdagsskolen osv. omkring 1890 - og som Kirsten Ralov skrev ned i balletnotation i 1979, red.). Dem skal børnene lære, dem skal de kunne."
- Hvorfor har du så valgt at fjerne den sædvanlige, ekstra træning i Bournonville-skolerne?
"Fordi jeg ville prøve at se, hvordan det virker, hvis Bournonville-trinene i stedet bliver indlagt i den daglige træning, så de ikke virker så massive som i de komplette skoler. Men nu prøver vi det af. Så må vi se: Hvad kommer vi længst med? Måske en kombination af skoler og enkelttrin?"

For få balletelever
"Bournonville-øvelserne er så svære. Her i dag har vi f.eks. haft to udenlandske dansere til audition, og undervejs indlagde Lis Jeppesen netop nogle Bournonville-trin, og selvfølgelig var det meget svært for de to dansere."
- Hvorfor afholder I auditions for udenlandske dansere?
"Fordi jeg ved med sikkerhed, at vi ikke har elever nok på skolen. Det tager ti år, eller i hvert fald seks-otte år, at lave en danser. I dag har vi 53 elever på skolen, og så har vi 30 i Holstebro (Den Kgl. Ballets jyske afdeling, red.). Men vi skulle gerne op på 100-150 for at have nok at tage af.
- Jamen, hvorfor har kompagniet tidligere glimrende kunnet klare sig med eleverne fra skolen?
"Fordi vi er blevet mere kritiske med at tage elever ind - og så er der nok også mere konkurrence fra sport og andre ting."
"Men vi vil selvfølgelig altid være interesseret i en krop, der på nuværende tidspunkt ser ud til at kunne blive til noget, og som har de nødvendige fysiske og mentale faciliteter. Og jeg har helt klart en tro på, at vi sagtens kan få flere elever ind."
"Forhåbentlig kan vi også blive bedre til at fortælle forældre, at det er en enorm chance for ens barn at komme ind her. Det er en virkelig god skole. Zahles Skole kører læseskolen, og på teatret er børnene en del af en masse, der er kanonsjovt. Og du kan jo selv se dem rundt om i gangene: Det er ikke pressede børn, vi har herinde. Det er glade børn."
"Nu har jeg jo også selv to børn (på fem og tre år, red.), og jeg ville være yderst tryg ved at sende dem herind.

Koreografiworkshops
- Da Peter Schaufuss blev balletmester, fik han lagt balletskolen ind under sit domæne. Du har arvet ansvaret. Hvor tæt følger du skolen?
"Jeg har så megen kontakt som overhovedet muligt. Men det er klart, at jeg her i begyndelsen først og fremmest har fokuseret på kompagniet."
- Din forgænger, Maina Gielgud, arrangerede en koreografikonkurrence. Hvad vil du gøre for at finde ny koreografi til kompagniet?
"Jeg vil fortsætte med at afholde workshops, hvor danserne selv prøver at arbejde med koreografi - den næste bliver allerede 9-10. februar. Og jeg vil gerne prioritere disse workshops, så de kommer ind i dansernes almindelige prøvetid. Jeg tror også på, at det er vigtigt at opbygge en interesse for den kreative proces hos publikum."
- Er der undervisning i koreografi på balletskolen?
"Nej. Men det har der været tidligere, i perioder."
- Vil du finde dig en hus-
koreograf til kompagniet?
"Måske, men ikke bare for at få en huskoreograf. Det kommer an på, hvem jeg kan finde. For det skal være den helt rigtige."
- Har du selv planer om at fortsætte med at koreografere?
"Ikke lige nu. Men fremover vil da jeg gerne ned i salen og koreografere."

Plads til personality
- I øjeblikket er din væsentligste rolle at overvåge Dinna Bjørn, Jan Maagaard og Anne Marie Vessel Schlüters nyinstudering af 'Kermessen i Brügge'. Hvor fast ligger balletten?
"Mimen er fast, og trinene ligger fast. Men den enkelte danser kan sagtens lægge sin egen 'personality' ind i rollen."
- Hvordan skal Bournonville-danseren se ud i det nye årtusind?
"Han skal være utrolig musikalsk og have en super fysik. Specielt herredansen hos Bournonville er jo meget avanceret, hvorimod pigerne rent tåspidsmæssigt ikke bliver så meget udfordret. Men det er vigtigt at slå fast, at en god Bournonville-danser kan danse alt. Bournonville-skolerne er simpelthen så hårde, at de bygger stærke dansere.
- Hvordan indfører I de udenlandske dansere i Bournonville-traditionen?
"De lærer det undervejs, ikke mindst igennem træningen, og så er de jo med i dansen for korpset. Men når du kommer som danser i et nyt kompagni, så ved du, at det tager et til to år at komme ind i kompagniet og i repertoiret. Og her er det altså Bournonville - med armene og blødheden - og det tager tid."
- Hvor meget frihed får den enkelte danser til at nytolke rollerne?
"Der er råderum til, at du som danser arbejder på forskellige lag. Og under forestillingerne skal du have lov til at afprøve, om du gør for meget, om du gør for lidt."
- Hvor mange gange får danserne lov til at prøve kræfter med partierne, f.eks.i 'Sylfiden'?
"Det er forskelligt. I denne sæson danser vi Sylfiden otte gange - og seks gange på turné i Japan. Vi skal have så mange hold dansere, at vi kan klare sygdom, og samtidig skal danserne helst have lov til at danse et par gange hver."
- Solodanserinden Margrethe Schanne havde Sylfiden som sit personlige parti i årevis. Er det utænkeligt i dag?
"De tider er nok forbi, ja."

Det sagde Hans!
- Hvad med de gamle Bournonville-dansere. Bliver de inddraget i instruktionen af balletterne?
"De blander sig - af sig selv! Og det er kendetegnende for vores karakterdansere. 'Det sagde Hans', siger de for eksempel (Hans Brenaa, 1910-88, elsket Bournonville-instruktør, red.). Men det er ikke noget nyt, at der er forskellige opfattelser. Johnny (Eliasen, viceballetmester, red.) gav et trin i dag, sådan som han lærte det af Hans Brenaa og Fredbjørn Bjørnsson."
(Aage rejser sig og demonstrerer en avanceret og flagrende vending.)
"Men Flemming Ryberg gør det med det andet ben. Og om 30 år vil de stå og sige: 'Det sagde Johnny...' Det handler altså om de helt små bagateller."
- Hvem bliver fremtidens Bournonville-instruktører?
"Det vil jeg meget nødigt sætte navne på."
- Hvad gør I for at danserne bliver interesseret i at pleje traditionen?
"Det tror jeg kommer helt af sig selv."

Fakta - Balletmesterens cv
*Aage Thordal-Christensen. Født 1965 på Frederiksberg. Uddannet på Det Kongelige Teaters balletskole 1972-82, aspirant i 1982 og ansat som danser i 1984. I 1985 videreuddannet på School of American Ballet, i 1986 ansat som danser ved New York City Ballet og 1986-92 som solist og senere solodanser ved Pacific Northwest Ballet i Seattle. Siden 1992 solist ved Den Kgl. Ballet, hvor han bl.a. har danset Apollon og prinserne i Svanesøen, Nøddeknækkeren og Etudes. Debuterede i 1994 som koreograf med Behind the Curtain og har i alt skabt tre koreografier.
Ansat i en tre-årig kontrakt som balletmester ved Den Kgl. Ballet fra sæsonen 1999/2000. amc

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her