Læsetid: 4 min.

Afghanistan kaster lange skygger over Centralasien

14. januar 2000

Det Taliban-styrede Afghanistan er en kilde til ustabilitet i Centralasien, hvor et fænomen som politisk islam er kommet på dagsordenen

Talibanisering
Samtidig med at social nød og politisk undertrykkelse har banet vej for fænomener som religiøs radikalisme og politisk islam i Centralasien, er også håndteringen af Afghanistan blevet en nøgle i udviklingen i området.
Flere eksperter ser en risiko for tiltagende ustabilitet i regionen, og enkelte taler ligefrem om faren for en 'talibanisering' af området. En af de mest vidtgående advarsler stod for nylig at læse i det ansete tidsskrift Foreign Affairs, hvor den pakistanske journalist og forfatter Ahmed Rashid advarede om den 'brand', der spreder sig fra det Taliban-styrede Afghanistan.
"Kaos i Afghanistan siver i stigende grad gennem dets porøse grænser. Den fortsatte krig har ført til en polarisering af regionen, hvor Pakistan og Saudiarabien støtter Taliban-regimet, mens Iran, Rusland, Indien og fire tidligere sovjetrepublikker støtter oppositionen i Den Nordlige Alliance," skrev han og henviste til Afghanistans placering som grænseland til Pakistan og Iran samt de tre tidligere sovjetrepublikker Usbekistan, Turkmenistan og Tadsjikistan.
"Konflikten giver store økonomiske forstyrrelser gennem regionen, efterhånden som afghanske krigsherrers afhængighed af smugleri og narkohandel vokser umætteligt," tilføjede Ahmed Rashid og pegede på, at også eks-sovjetrepublikkerne Kirgisistan og Kasakhstan påvirkes af disse forstyrrelser.

Islamisk revolution
Ifølge den pakistanske skribent har 20 års krig efterladt et politisk vakuum og skabt grobund for en ny generation af voldelige fundamentalister, som har hentet inspiration i talibanernes islamiske (kontra-)revolution.
"Tusindvis af udenlandske radikale, der nu kæmper sammen med Taliban i Afghanistan, er besluttet på at styrte deres egne regimer og gennemføre en Taliban-agtig islamisk revolution i deres hjemlande."
Ahmed Rashid underbygger sin advarsel med sommerens begivenheder, hvor tjetjensk-baserede islamister i juli gik ind i Dagestan, mens 800 militante usbeker og tadsjikere i august besatte byer og tog gidsler i det sydlige Kirgisistan. I begge aktioner deltog, ifølge Ahmed Rashid, arabere, afghanere og pakistanere, hvoraf de fleste havde deltaget i krigen i Afghanistan.
Oveni kommer 'talibaniseringen' af Pakistan, der ikke alene har set en strategisk interesse i at støtte talibanerne, men som også selv er blevet påvirket af de strømninger, der er udgået fra Afghanistan.

Nationale fænomener
Advarslen fra Ahmed Rashid står dog langt fra uimodsagt. Forskeren Anna Matveeva, der har beskæftiget sig med Centralasien i mange år, mener, at der er store forskelle på den islam, der udgår fra Afghanistan, og den politiske islam, der er blevet et faktum i Centralasien, ikke mindst i Usbekistan, Tadsjikistan og det sydlige Kirgisistan.
"Der er tale om nationale fænomener, som blandt andet hænger sammen med det sociale sammenbrud, skuffede forventninger, korruption og den politiske undertrykkelse af oppositionen i disse lande. Som sådan kan man se fremkomsten af radikale islamiske grupper som et udtryk for et ønske om at skabe orden, men der er ikke nogen direkte sammenhæng med udviklingen i Afghanistan," siger hun til Information.
Hun mener imidlertid, at en yderligere opblomstring i den radikale islam i Centralasien i værste fald kan føre til samme slags ustabilitet som i Algeriet, hvor radikale grupper iværksatte terror og søgte at destabilisere det siddende styre. Den risiko øges, mener flere eksperter, hvis de siddende styrer i Centralasien forstærker den allerede mærkbare undertrykkelse af den politiske opposition fremfor at søge i dialog.
"I den situation kan man forestille sig, at visse grupper vil søge støtte hos talibanerne, men man skal ikke overse, at der er andre interessenter i området, og at Taliban synes at være inde i en udvikling, hvor de gradvis søger ud af deres internationale isolation. Derfor skal man passe på med at drage for vidtgående konklusioner," siger hun.

Enorm narkohandel
Et tilsvarende synspunkt kommer fra en af USA's fremtrædende Centralasien-specialister, Frederick Starr fra Johns Hopkins Universitetet i Washington.
"Afghanistan udgør et stort problem, men det skyldes i langt højere grad de destabiliserende virkninger af den enorme narkohandel, der udgår fra området, end Talibans ideologiske betydning," siger han til Information.
Alene sidste år fordoblede Afghanistan sin produktion af opium, og landet producerer nu tre gange mere end resten af verden tilsammen. Det sikrer Taliban, der får 20 procent i skat fra opiumhandlere og transportører, store indtægter til køb af våben m.v. Men handlen med narko og dens vej ud til verdensmarkedet går i vid udstrækning gennem de tidligere sovjetrepublikker i Centralasien, hvor den er blevet ledsaget af omfattende kriminalitet og korruption.
"På den måde kan man tale om en forbindelse til Taliban-styret, men den er altså ikke ideologisk," siger han og beklager, at især USA har været så optaget af at få fat på terrorlederen Osama bin Laden, der opholder sig i Afghanistan, at det har skygget for alt andet: "Imens har Afghanistan destabiliseret regionen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her