Det ultimative talk show-koncept
Befriet område
I november bragte Ekstra Bladet en historie om det ny tv-tilbud ANAL+. Men den viste sig at stå med så hemmelig skrift, at man slet ikke kunne finde den. Fra mit eksil i Hanover har jeg fået lyst til at fortælle historien.
Af ANAL+ havde jeg fået til opgave at lave et nyt talkshow-koncept netop i de dage, da Synnøve Søe var ved at bryde op fra sin kæreste på Bornholm. De havde slået plat og krone om, hvem der skulle have hund og barn; Synnøve vandt og fik hunden, som var draget i forvejen til Puttes Hundekennel i Vanløse. Derpå havde frk. Søe købt et lille okseblodsrødt bindingsværkhus på Frederiksberg. En, skulle det vise sig senere, anvendelig detalje var den lange forbindelsesgang mellem stuer, køkken og værelser, som var spejlbeklædt.
Dette hus blev vores scoop, for det var til at afmontere på en enkelt dag, og mens Søe passerede Østersøen, flyttede vi det ud i Valby på Nordisk Films jorder. Skifertaget kunne passende lægges til side, så der var fri adgang for projektører, kameraer, mikrofoner og teknikere.
Mickey med overskæg
I taxaen på vej fra Sankt Annæ Plads fangede Camilla Miehe-Reinard hende til, hvad hun kaldte "Her er dit livs flytning", og med et blødt silketørklæde for øjnene henrykkedes Synnøve over på ny at være i centrum efter et halvt års afholdenhed. Under kørslen foregik sminkningen og omklædningen til en polkadot push-up-bh, et par trusser med et halvtransparent Mickey Mouse-hoved foran pubeshårene, hvorfor han så ud til at have et trekantet overskæg under snudeskaftet, og naturligvis de obligatoriske skaftestøvler med leopardbesætning
I sin nye okseblodsfarvede villa slængede vi frk. Søe i hendes yndlingsstol, en plastic-sag fra 60'erne af Gunnar Aagaard Andersen, der ligner et nedsmeltet brunt stearinlys. Det første indslag var, at Søndermarkens IV. ulveungeflok skulle snuse sig frem til, hvilken kendt person der var på spil. Det gjorde de grundigt, overalt. Og Synnøve har som bekendt altid sat pris på de unge.
Mod et klækkeligt honorar havde vi fået overtalt Thomas Mygind til at realisere sin yndlingsfantasi i soveværelset. På endevæggen bag den lyserøde vandseng, formet over Dalís Mae West-sofa, hang der et sort tæppe af Vibeke Klint, ved siden af denne stod et hvidt kors, og rundt omkring var opstillet resterne af stearinlysene fra Synnøves tidligere talkshow i TV3. Iført håndjern fra Brio hang Thomas Mygind i en elegant sideværts drejning, mens han fik pisk på sin venstre, overordentlig nysselige balle af ingen andre end - ja, gæt selv - vinderen af Robinson, Dan Marstrand fra Nyrup.
I barneværelset, som nu var indrettet til grand danoisen, var Pernille Aamund inviteret til research på sit ny program "Nusse med dyrene - eller Animaliteter" med den store hund i hovedrollen. Hun og hunden så ud til at gå op i det; de var helt uanfægtede, da den indvandrede svenske elg kravlede ind gennem det store panoramiske vinduesparti, som fotograferne havde åbnet til lejligheden, og begyndte at æde af den resterende Silk-isolering fra sponsoren Rockwool.
Politiet griber ind
I stuen havde ulveungerne gættet sig frem via den særlige skubopteknik, Synnøve bruger, og Camilla førte hende nu gennem forbindelsesgangen, hvor hun kunne se sine konkurrenter i aktion. Ved synet af Biker-Jens, der stod og pudsede sin kværn i køkkenet, hvinede hun, at hun aldrig havde gjort det med en Harley. I samme øjeblik brød et specialkorps af Nørrebrobetjente igennem gavlen anført af Kim Vejrup fra Kriminalmagasinet, Tina Rüssing fra 48 Timer og selveste justitsministeren. Genboerne på Mosedalvej havde anmeldt en enlig kvinde, der givetvis indkasserede socialbidrag, selv om man jo med et halvt øje kunne se, at huset var fuldt af mandlige gæster.
Da kaoset var på sin højde, trak vi hele envejs-spejlvæggen fra, således at der blev udkig fra huset til en amfiteatralsk scene med to-trehundrede tilskuere. Vi fik nogle fantastiske nærbilleder af hulkende bedstemødre, vestjyske onkler der desperat dækkede øjnene med barkede næver, niecer der bare græd. Også korte interview blev det til, bl.a. en grandtante som fortalte, at Synnøve som barn havde været sådant et sødt ét. Grandonklen var gået i staccato og sagde bare hele tiden: "Grynte ville galtene; synd øve søe!"
På et tidspunkt brød alt sammen, og jeg tog en taxa direkte til lufthavnen for at fortsætte til Hanover. Min veninde dér, Ellen Leinwand, imødegik mine anfægtelser.
"Hvad har jeg dog gjort?" spurgte jeg.
"Ikke andet end hvad hvem som helst på et eller andet tidspunkt ville have fundet på," trøstede hun.
"Du har alle tiders mulighed for at lave et nyt program. Kan du ikke se det: Kriseterapi-samtaler med fancy psykoanalytikere - og så på Poul Kjærholm-brikse, som de aldrig i livet vil forlade igen! Det kan blive en uendelig serie."
