Læsetid: 5 min.

Belgiens illegale lokket til lugerne

15. januar 2000

Tusinder af illegale indvandrere har meldt sig til myndighederne i de første dage af den tre uger lange amnesti-periode, hvor de får en chance for at få deres tilstedeværelse blåstemplet. Men de fleste er bange for at komme frem i lyset

ANTWERPEN - Med kønummer 23 sidder Niang Medonne fra Senegal på en plastikstol foran skrankerne ved den lokale Vreemdelingendienst i Lange Nieuwstraat i Antwerpen.
"Jeg har været her illegalt siden 1993," fortæller han og åbner et plastikchartek med dokumentation: Breve fra familien i Senegal, der daterer sig mere end seks år tilbage. Og ikke mindst et foto af ham selv foran banegården i Ant-werpen.
"Kig på blomsterne," siger han. "Dengang var her ingen metro."
Med disse bevismaterialer regner Niang Medonne med, at han opfylder et af kriterierne for at få opholdstilladelse i Belgien. At man har været i landet i mere end seks år og har opbygget sociale kontakter.
"Jeg ønsker at kunne slappe af, blive her og opbygge en tilværelse uden frygt for at blive sendt hjem," siger Niang Medonne.
Han er glad for den belgiske regerings nye fleksible og realistiske måde at tackle den illegale indvandring på: I tre uger er der frit lejde for illegale indvandrere, der kan melde sig og få opholdtilladelse ved at opfylde et af fire kriterier.

Frit lejde til 75.000
Ud over at have været i Belgien i seks år - for familier med skolesøgende børn er kravet fem år - kan man også blive blåstemplet, hvis man har ventet fire år uden svar på sin asylansøgning. Andre kriterier er, at man har en helbredsmæssig grund til at blive eller er i fare for forfølgelse i hjemlandet.
Siden i mandags har der været frit lejde for Belgiens skønnet 75.000 illegale indvandrere. Myndighederne forventer, at 20.000 af dem kan blive godkendt, når de tre uger er gået. En uafhængig kommission tager stilling til hver enkelt sag, og ifølge regeringen vil alle ansøgninger blive behandlet retfærdigt, uden at man vil hænge sig i en enkelt dag. Shah Fiaz Ahmed fra Kash-mir i Indien ved, at han med fire års illegalt ophold ikke har været i Belgien længe nok til at opfylde kriterierne. Men han er alligevel mødt op.
"Jeg løber naturligvis en risiko for at blive udvist, hvis min ansøgning bliver afvist. For jeg skal opgive min adresse. Men det er min sidste chance, jeg har ikke andet valg," siger han og forklarer, at han har brug for papirer for at kunne få et ordentligt job.
Ikke alle er lige så modige som Shah Fiaz Ahmed. Flertallet af de illegale indvandrere er bange for at blive smidt ud af Belgien, hvis de melder sig og får afslag.
Der har været lange køer ved de belgiske myndigheders luger i denne uge, men rådhusene er ikke blevet totalt overrendt. I Antwerpen skønnes der at være mellem 10.000 og 20.000 'papirløse' indbyggere, men kun godt tusind har meldt sig i de første dage. Og mange er blot mødt op for hente de nødvendige formularer. De færreste har et færdigt dossier med, men operationsleder Bert Garbriëls fra kontoret i Antwerpen forventer at nogle tusinde i den flamske havneby vil aflevere en færdig ansøgning, inden de tre uger er gået.

Vlaams Blok i protest
Tvivlende udlændinge er næppe blevet tilskyndet til at søge, hvis de har set medlemmer og tilhængere af det højreekstreme parti Vlaams Blok, der sidder på en fjerdedel af stemmerne i Antwerpen, demonstrere uden for bygningen i ugens løb.
"Hånd i hånd, tilbage til eget land," har de råbt. Eller: "Illegale, øst-vest, hjemme bedst."
Vlaams Blok har krævet, at hvis 20.000 får opholdstilladelse i amnestiperioden, skal det modsvares af et lige så stort antal udvisninger. Ministerpræsident Guy Verhofstadt har kaldt det forslag for "perverst". Omvendt har indenrigsminister, Antoine Dusquesne, gjort det klart, at udlændinge ikke skal regne med nogen positiv særbehandling af myndighederne, når amnestiperioden er ovre.
Regeringen ville egentlig have gennemført denne 'legaliseringsoperation' allerede i oktober forrige år. Men det mislykkedes i sidste øjeblik, fordi netop Vlaams Blok stak en kæp i hjulet. Den på det tidspunkt unge, nye regering havde glemt at forelægge sagen for den belgiske forfatningsdomstol. En begynderfejl, som Vlaams Blok udnyttede til at stoppe operationen.
For at forhindre en strøm af illegale indvandrere fra andre europæiske lande, har Belgien genindført grænsekontrollen med Holland, Tyskland, Luxembourg og Frankrig i amnestiperioden. Det har medført lange bilkøer, men det er ifølge regeringen nødvendigt for at forhindre menneskesmuglere i at lokke folk til Belgien i den tro, at det er nemt at få opholdstilladelse.
Den intense grænsekontrol bliver dog af pressen betegnet som nytteløs, fordi det længe har været kendt, at amnestiperioden ville komme.
"Man skal være en utrolig dum menneskesmugler, hvis man ville gå i aktion lige præcis nu," skrev avisen De Morgen i en lederkommentar.

Først i nord
Belgien er det første nordeuropæiske land, som gennemfører en åben legalisering af illegale flygtninge. I Sydeuropa har myndighederne derimod længe erkendt, at et stort antal illegale indvandrere er en realitet.
Derfor har flere lande fra tid til anden haft lignende 'frit lejde-perioder' for de personer, der allerede var i landene. Italien, Spanien, Portugal, Grækenland og Frankrig har i de seneste fem år givet omkring en million illegale indvandrere opholdstilladelse.
Grækenland er således lige ved at afrunde en procedure, hvor 230.000 illegale har fået papir på deres tilstedeværelse. Italien har fra 1996 til 1999 givet 550.000 fremmede uden papirer en opholdstilladelse. I Spanien er 125.000 blevet legaliseret. For Portugal og Frankrig er tallene henholdsvis 20.000 og 80.000.
I Belgien hersker der stor usikkerhed om dette første forsøg med frit lejde. Også hos den 33-årige bulgarer Nicolay, der har opholdt sig illegalt i Haarlem i Holland i et år. Han fik at vide af en veninde, at man kunne søge om opholdstilladelse i Belgien.
"Derfor rejste jeg allerede i søndags til Antwerpen for at undgå grænsekontrollen," siger Nicolay, der ikke vil have sit fulde navn i avisen.
Han kender ikke noget til de kriterier, han skal opfylde, og han har endnu ikke taget et kønummer, for han er usikker på, hvad de vil sige bag skranken.
Han spørger rundt blandt andre ventende, og får at vide at han godt kan nøjes med blot at få udleveret formularerne. Så trækker han et nummer:
"Jeg prøver, og så må jeg se hvad der sker."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu