Læsetid: 3 min.

CDU-frygt for splittelse

24. januar 2000

Helmut Kohl har fortsat tag i de konservative græsrødder, så CDU's partiledelse må omgås den tidligere æres-formand med største varsomhed

BERLIN - Det var som de gode gamle dage fredag i Bremen: Den lokale CDU-afdeling inviterede til nytårstræf, og genforeningskansler Helmut Kohl var æresgæst.
Begivenheden blev sendt direkte i tysk tv, og hvis nogen blandt Kohls 3.000 tilhørere råbte 'buh', blev det ikke opfanget af mikrofonerne. Der blev klappet og råbt 'Hold ud, Helmut!'
Blandt tv-seerne var sikkert en del personer fra CDU-ledelsen. Samme dag havde de højlydt overvejet en civil retssag mod den tidligere partiformand. Retssagen skulle tvinge Kohl til at fortælle om sine sorte penge, der de seneste måneder har kastet CDU i en svær troværdighedskrise.
Men i løbet af weekenden blev tonen dæmpet. Fra kredsen omkring partiformand Schäuble forlød det, at han var blevet overfortolket.
CDU-ledelsen frygter, at en hårdhændet omgang med den tidligere formand vil gøre Kohl-tilhængerne vrede og resultere i en sprængning af partiet.
Selv generalsekretær Angela Merkel, der er en af
Kohls skarpeste kritikere, maner til forsigtighed. Hun går ud fra, at partiet ikke lægger sag an mod Kohl. Men hun mener fortsat, at partiet skal bekende sig til loven.
Trods Kohls lovbrud og manglende vilje til opklaring tilgiver CDU's græsrødder ham, viste hans besøg i Bremen. Disse græsrødder bestemmer også, hvem der skal sidde i partiledelsen.

Vælgere flygter
Anderledes er det hos CDU-vælgerne. Her har affæren kostet dyrt: De seneste seks uger har partiet sat hele den vælgergevinst til, som Gerhard Schröders kaos-regering har velsignet partiet med.
SPD ligger i følge den seneste måling fra Emnid-instituttet på 40 procent, mens CDU/CSU med 36 procent er gået mere end 10 procentpoints tilbage.
Vælgerne har dog ikke vendt sig mod de højre-radikale DVU, Republikanere eller NPD, viser målingen. Men selvom de skuffede vælgere ikke er gået mod højre, vil et sammenbrud i det store borgerlige parti få uhyrlige følger, forudser Bernhard Vogel, CDU-landsfader i Thüringen.
"Jeg er bange for østrigske tilstande, altså at vi ryger ned i tredje division og mister funktionen som folkeparti," siger han.

Mitterrand - en ven
Hvor mange penge Helmut Kohl har modtaget i sin tid som CDU-formand og forbundskansler, ved han kun selv. Mens han fastholder sin tavshed, stiger antallet af formodede millioner dag for dag.
Lørdag bragte den tyske tv-station ARD og den franske France 2 indicier frem om, at præsident Francois Mitterrand skænkede sin ven Kohl 110 millioner kr. forud for den tyske valgkamp i 1994.
"Det var ikke bestikkelse, pengene var til valgkampen. Betalingen var i statens interesse - for Europa," sagde en Mitterrand-fortrolig til ARD.
Pengene blev angiveligt betalt via den statsejede franske oliekoncern Elf, der netop havde erhvervet tankstationskæden Minol og Leuna-raffinaderiet i det tidligere Østtyskland.
Helmut Kohl dementerde straks tv-indslaget: "Frit opfundet," lød det fra hans talsmand.
Generalsekretær Angela Merkel erklærede, at der ikke er tegn på Mitterrand-støtten i den rapport, som eksterne revisorer fra Ernst og Young i aftes forelagde for CDU-ledelsen.

Forsvundne millioner
Faktum er, at den statsejede franske oliekoncern Elf i slutningen af 1992 overførte 265 millioner franc (godt 300 millioner kr.) til et André Guelfi-selskab i Geneve.
Pengene gik videre til Liechtenstein, hvor de mellemlandede på to tidligere efterretningsfolks konti. Heraf flød næsten 200 millioner til den tyske lobbyist Dieter Holzer, som plejede nære kontakter til CDU og bl.a. formidlede salget af Minol-tankstationerne til Elf. På et kritisk tidspunkt i forhandlingerne mellem Elf og den tyske Treuhandanstalt, der forestod salget af de østtyske statsvirksomheder, rettede Holzer en personlig henvendelse til kansler Kohl.
Hvad der siden skete med de mange millioner er ikke kendt. ARD og France 2's påstand er, at pengene gik direkte til Kohl.
Et netop nedsat parlamentarisk undersøgelsudvalg skal bl.a. undersøge mistanken om, at Elf-penge gik til bestikkelse af tyske politikere.
Om udvalget kan finde et svar er tvivlsomt, for vigtige dokumenter om Minol- og Leuna-salget er forsvundet fra kanslerkontorets arkiver.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her