Læsetid: 11 min.

Det danske fantasteri

21. januar 2000

Danskerne er fanget i en konflikt mellem at være små og føle sig store. Det afspejler sig i litteraturens mange fantaster såvel som i det politiske livs mangel på nøgternhed, siger forfatteren Jens Smærup Sørensen

Danskhed
Forfatteren Jens Smærup Sørensen har boet ni år i Luxembourg, og flyttede for et halvt år siden tilbage til Mors:
"Det giver egentlig ikke andet end lyst til, i tide og utide, at sætte gåseøjne om alt, hvad man siger om danskhed, og understrege, at forskellene til andre nationer ikke er så stor. Når man hører nyhedsudsendelser i Danmark, siger de hele tiden: Vi danskere. Herhjemme. For Danmarks vedkommende. Det er totalt overflødigt. For langt de fleste af de udsagn, man kommer med, gælder i de alle vesteuropæiske lande."
- Men der er vel forskelle?
"Jeg så dit interview med Jørgen I. Jensen, der talte om inderlighed, som ganske rigtigt er noget meget dansk. Men selv dér må man tilføje, at det først og fremmest er noget luthersk, vi er fælles om i Nordeuropa."
"Hvis vi skal nærme os nogle forvoksede danske særheder, har de at gøre med vores lidenhed. Inderligheden har uden tvivl fået et ekstra tilskud med Danmarkshistorien."
"Vi er skrumpet gennem nogle hundreder år, og det passer ikke til danskernes selvopfattelse. Det er dér konflikten ligger. Vi synes egentlig, vi burde være store."
"Nu er alting imidlertid ved at ændre sig, der sker en udligning mellem nord og syd. På mange måder præges vi af Sydens livsstil - lige som Sydens kønsmoral helt tydeligt påvirkes af os og er blevet det siden 50'erne, fordi vi har det mere åbne forhold til vores kroppe."
"Det hænger også sammen med, at vi lægger mere vægt på inderligheden - hvorfor så ikke smide kludene? Det betyder alligevel ikke så meget. I Syden hænger det ydre og indre sammen på en helt anden måde. Men den sammenhæng er altså også ved at briste for dem."
"Det forklarer også, at danskere klæder sig, som de gør. Det er meget påfaldende. Vi bruger ingen penge på tøj i forhold til de katolske lande, fordi det ydre ingen rolle spiller."
Al den snak om provinsen
- Hvor ser du tegn på konflikten mellem den ydre lidenhed og indre storhedsfølelse?
"Den har givet os et provinskompleks. Det er især København, som i første omgang rammes af det. København er en storby, en metropol - men alligevel ved københavnere, at de er provins. Derfor føler København trang til at hævde sig over resten af landet på en måde, som ingen andre hovedstæder gør. Ingen andre steder bruges ordet 'provins' så tit som i København - i medierne, i pressen - for at understrege, at København ikke er provins."
- Jeg føler mig ramt...
"En definition på provins er at opfatte sig selv som verdens navle. Her gør vi det rigtige. I jo højere grad, man synes, man gør det rigtige, desto mindre interesserer man sig for, hvordan andre gør."
"Provinskomplekset har medført det lille problem, at ordet provins ikke er kærligt ment i Danmark. Det betyder dér, hvor livet er provinsielt, dér, hvor de dumme er blevet boende."
"Når en pariser derimod nævner provinsen, får han glød i kinderne - stedet, vi alle sammen kommer fra, livet, sandheden, glæden, alt den gode mad! Der er en stor kærlighed til provinsen. Derfor generer det ikke den franske provins at blive kaldt provins."

Plads til drømmene
- Hvordan viser det sig i litteraturen?
"Konflikten mellem lidenheden og at føle sig store indvendige afspejler sig på den måde, at dansk litteratur er fyldt af drømmere og fantaster, der har kolossalt store forestillinger om deres liv, deres omgivelsers fremtid og deres egen rolle i det."
"De skal helst opnå det hele uden nogen store bestræbelser - for hvordan skal man, som dansker, kunne få alt det, vi egentlig har fortjent, få den størrelse i det ydre, som vi har i det indre - det magter vi ikke."
"Derfor er vores helte en mand, der ikke foretager sig noget særligt. Det er Aladdin, som ikke bruger hovedet til andet end at blive ramt af appelsiner. Den glade dreng, der vinder i lotteriet. Hvis han har brugt hovedet, bliver vi skeptiske, fordi han så begynder at ligne de store skurke, vi alligevel ikke kan konkurrere med."
- Altså ikke en helt, som gennemgår en dannelsesproces, hvor man bliver klogere af erfaringen?
"Oehlenschläger skrev stykket Aladdin, før danskhed blev et stort emne i det 19. århundrede. Stykket handler faktisk om, at Aladdin sætter alt over styr og går igennem oplevelser og erfaringer, der gør ham værdig til at bære den rigdom og den magt, den giver ham."
"Men den del af historien glemmer vi som regel. Den hører ikke med til den danske udgave af Aladdin-myten.."
- Hvilke andre hovedpersoner i dansk litteratur er karakteristisk danske?
"Ved århundredets slutning er den store figur Pontoppidans Lykkeper. Pontoppidan skriver efter, at danskheden er institueret med alt, hvad det indebærer af tab. Lykkeper er en helt anden figur, en højt begavet, talentfuld ung mand med visioner, som skal vinde på de stores betingelser."
"Historien handler så om, at i Danmark går det bare ikke. Der er han fantast. Danmark er ikke stort nok til de drømme - og det er måden for ham at modnes og blive voksen, at indse det. Han skal blive i sin krog, stille og roligt, uden at gøre for meget væsen af sig. En rigtig nederlagshistorie."
"Det passer os bedst. Men det forhindrer jo ikke, at drømmene er der - og det interessante ved bogen er netop, at den udfolder denne store drøm: Måske kunne vi blive noget mere."
- Pelle Erobreren repræsenterer vel så den socialdemokratiske drøm?
"Der er betragteligt mere fremtid i ham. Drømmen realiseres - selv om det kan diskuteres, om romanen helt lykkes, eller om det bliver drømmeagtigt på en måde, som egentlig bryder med romanens realisme. Men uanset om det er tilfældet, er der en fremtidsvision i romanen - som nok også har været med til at formulere den socialdemokratiske identitet: At blive en del af et fællesskab."

Vi har ikke lidt tab
"Jeg er fuldkommen tilhænger af Socialdemokratiets udfoldelser i dette århundrede - ind til for nylig. Det er gået fremad på næsten alle punkter. Jeg synes ikke, vi har lidt nogen tab. Og jeg tror på, at velfærdssamfundet har skabt mennesker, som stort set er både lykkeligere og moralsk bedre kvalificeret end tidligere tiders."
- Jeg bliver nødt til at nævne miljøproblemer, nedslidningen og trafikken ...
"Ja, der er mange ting, som trækker i en anden retning. Men generelt set. For livet var frygteligt før. Tænk hvilke fantastiske fremskridt, der er sket for mulighederne for personlig værdighed. Bare det, at indendørs lokum er blevet allemandseje. En kæmpegevinst. I alle tidligere århundreder har det været en promille, der er sluppet for at se deres eget lort."
- Jeg kan godt huske den ramme lugt fra tønden hos min mormor og morfar ...
"På gården fik vi først træk og slip da jeg var 14. Der er mange af den slags eksempler. Bilen - som også har sin pris..."
- Brusebadet ....
"Bare fra min barndom i 50'erne er der sket en kæmpeudvikling inden for hygiejne. Folk på landet kom meget sjældent i bad. Der var en kold bruser i malkerummet, som karlene brugte, og som vi kunne bruge om sommeren - men om vinteren .....det var næsten umuligt. Det er jo så sent som i 60'erne, det begyndte at ændre sig."
"Det er lettere ikke at bøje nakken på uklædelige måder, når man har lidt økonomisk sikkerhed. Desværre forhindrer det jo ikke folk i at opføre sig af helvede til og lave alle mulige former for snyd, bedrag og lumpenheder."
- Mener du, at danskere stadig har en gnist af fantasteri?
"... og i den sammenhæng et problem med nøgternhed. Man kan ikke lade være med at nævne politik i den forbindelse - det fylder jo meget i virkeligheden - nøgternheden i dansk politik er ikke udpræget, kan man roligt sige."

Den politiske strudsefarm
"Der er noget strudsefarm over Folketingets måde at tale om tingene på. Hele indvandrerhistorien er et eksempel - det går nok over, indvandrerne holder op med at komme, eller også rejser de hjem, sagde man i årevis. At fokusere så meget på indvandrerne, som regeringen gør nu, er bare en anden måde at stikke hovedet i busken. Det drejer sig jo ikke om, at berolige nogle opskræmte danskere - det drejer sig om at løse problemerne."
"Store dele af befolkningen og politikerne har været venlige over for indvandrerne og sagt: Vi sætter dem på overførselsindkomst, og vi støtter i et eller andet omfang, at de vil bevare deres egen kultur. Det er nok venligt ment, men det er ikke en opmuntring til at tage del i det liv, der nu en gang er her."
"Derfor er vi blevet nummer sjok i Europa med hensyn til at integrere indvandrere - for hvad er det , det drejer sig om med immigranter? Det drejer sig om at hjælpe dem med at blive borgere i det her land. Altså sprog og arbejde først og fremmest. Den løsning af problemerne venter vi stadig på."
"Men det er tilsyneladende ikke let for danske politikere og løfte sig et antal centimeter over folkestemninger og se nøgternt på tingene: Hvad er problemet, og hvad skal der gøres ved det."
- Og derfor er du ikke længere så begejstret for Socialdemokratiets udfoldelser?
"Den manglende nøgternhed spejler sig også i Socialdemokratiets store problem med at finde ud af, hvad deres vælgere vil."
"Vi har set den kommunistiske utopi bryde sammen. Folk ville ikke have den. De ville noget andet. Nu, efter at den socialdemokratiske utopi har hjulpet folk til at nå de første mål, viser det sig, at folk heller vil ikke have den. De vil ikke bare leve en ubekymret tilværelse i et almennyttigt byggeri. De vil selv."
"For at komme op af sit morads bliver Socialdemokratiet nødt til at formulere en politik med udgangspunkt i den konkrete virkelighed, i stedet for at forestille sig, at vælgerne stadig ser ud som de gjorde i 40'erne."

Vi er ikke længere så ens
- Socialdemokratiet har ikke vænnet sig til tanken om, at folk ikke vil være ens?
"Nej. Alle forsøg på at være formynderisk på gammeldags vis er dømt til at mislykkes. Der er oprør imod at være 'den lille mand', som Socialdemokratiet i sin tid kunne sige uden at blinke: Det er ham og hans kone vi tager os af."
"Ingen vil være den lille mand længere. Man vil være en, der selv bestemmer og selv finder ud af livet. Det er dét, Socialdemokratiet skal finde ud af - at blive et parti for nogle, der ikke længere er, og ikke længere vil være små mænd."
"Det gælder selvfølgelig ikke bare Socialdemokratiet. Men Socialdemokratiet er interessant, fordi vores opfattelse af danskhed i dette århundrede stort set vil sige at have socialdemokratiske idealer."
"Det er også derfor, at en del af danskheden er ved at bryde sammen med Socialdemokratiet. Og hvis de ikke snart tager sig sammen, så forsvinder den. For det er dem, der skal bære den, løfte den videre og omformulere den."
- Som et ny form for fællesskab?
"Uden at give afkald på de fundamentale socialdemokratiske idealer. Med andelsbevægelsen og siden med de socialdemokratiske bevægelser som afgørende kraft i dette århundrede, bliver danskernes løsning først og fremmest at være en del af en bevægelse og en afsværgelse af det individuelle."
"Nogle mener - og det skal nok være rigtigt - at Norden har meget gamle fællesskabstraditioner i form af palaver- og tingdemokratiet."
"Afsværgelsen af det individuelle passer også sammen med, at vi ikke blev erobret af romerne, og romerrettens stærke betoning af individet derfor ikke nåede til Norden. Selvfølgelig spiller individets ret en kæmperolle, men hos os er det tradition, at hvis fællesskabet kan reddes, er det hævet over individet. I romerretten gælder det, at om så staten baldrer sammen, nytter det ikke, hvis individet har ret. I princippet."
- Men i praksis?
"I praksis er forskellen nærmest usynlig. Men der er denne forskel i betoningen af individet og i betoning af fællesskabet."
"Pointen er, at den gamle fællesskabskultur, vi har genfundet i andelsbevægelsen og socialdemokratiet, nu er ved at gå i opløsning - under påvirkningen fra globaliseringen. Det hænger snævert sammen med diskussionen om den socialdemokratiske danskhed, der virkelig hænger i en tynd tråd. Derfor taler vi så meget om danskhed. Fordi vi er ved at miste den - eller slippe af med den, vil nogle sige."

Vi opgiver den store vision
"Og - for at vende tilbage til udgangspunktet: Det ligner faktisk noget, der foregår i andre lande. Der sker nogle udligninger af identiteter, som ikke længere kan fastholdes af mange forskellige grunde. Først og fremmest den kendsgerning, at USA nu i 50 år har været den totalt dominerende verdensmagt kulturelt set - og, at vi i Norden er ret modtagelige over for den påvirkning. Måske fordi den minder os lidt om vores eget - vi er ikke så fremmede over for den på forhånd, som de latinske lande er."
- Siger du, at nordisk socialdemokratisme ligner amerikansk kultur?
"Den amerikanske kultur har et nivellerende element i sig, som vi også gerne ser i fællesskabet. Vi er ikke meget for noget, der rager op. Ikke sådan at forstå, at den amerikanske kultur er Jantelovsagtig, men den nivellerer, den bringer det hele på et og samme plan, der er ikke noget, der er mere værd end noget andet."
"Det er tæt på os - og derfor er vi meget åbne over for den form for udslettelse, der ligger i amerikaniseringen."
- Mere end de sydeuropæiske lande?
"De latinske lande er mindre åbne over for - om end også stærkt påvirkede af - amerikaniseringen, fordi de fastholder, at der findes et hierarki af værdier. For eksempel den store Kunst, den store Videnskab, store åndelige bedrifter. De holder fast i, at vi som led i en europæisk identitet siger: I vores verden kan tingene ikke bringes på pengenes formel. For der findes værdier, som rager fuldstændigt op over."
"Lige dér er vi danskere for slappe. Vi deler nok den europæiske vision om, at der findes værdier, der rager op over det materielle. Men vi har ret let ved at opgive dem sådan, så vi nu er blevet amerikanske på den måde, at vi næsten tror, at penge er det vigtigste i tilværelsen."

*Kan fem millioner menneskers ide om, at de er danske og har danskheden tilfælles, overleve i en verden, hvor mennesker såvel som ting og tanker i stigende grad flyder over grænserne? Eller må fremtidens fortællinger om danskheden altid begynde med: Der var engang.
Tidligere artikler blev bragt 1., 4., 7., 9., 10., 13., 17., 24., 31. december 1999 og 5., 7., 10., 13., 19. januar 2000. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu