Læsetid: 5 min.

'Min datter vil leve evigt'

31. januar 2000

British Telecoms fremtidsforsker Ian Pearson tror, at computerne i løbet af få årtier vil overhale mennesket i intelligens og kreativitet, og at det vil tvinge mennesket til at udvikle 'homo optimus'

Mandagssamtale
"Min ene computerskærm er brudt sammen - vend tilbage i morgen!"
Den 39-årige fremtidsforsker Ian Pearson er tydeligvis ikke i humør til at give et interview denne torsdag. Men dagen efter er han i bedre humør.
"Alt er i orden igen. Min tekniker har repareret skærmen, så nu er jeg klar til at tale med dig."
Pearson med de runde briller og det tynde hår er den type, der går stolt rundt med farvestrålende Star Trek slips, og til daglig er han futurolog i laboratoriet hos en af verdens største selskaber for telekommunikation, British Telecom. I hans kontor i Reading er der konstant en summende computerlyd, når den da ikke bliver afbrudt af et højt klart 'pling'... atter en mail er tikket ind i den elektroniske brevkasse.
"Computerne vil overhale os mennesker på de fleste områder i år 2015-2020. I 2030 vil de være mindst en million gange smartere end os, og det vil være dem, der forklarer os, hvordan vi skal forstå sammenhænge," siger Ian Pearson.
Han mener, at fremtidens computere vil være overlegne i forhold til vore dages digitale computere, fordi de bliver analoge og kan finde komplekse, ikke-liniære løsninger.
- Bliver de lige så kreative som den menneskelige hjerne?
"Der findes allerede computerprogrammer, der er lige så dygtige til at improvisere som jazz-musikeren Charlie Parker. Men i begyndelsen af det 21. århundrede vil computere med adgang til store databaser skabe de fleste nye ideer. Noget af det særlige ved at være menneske vil forsvinde," siger Ian Pearson.

Nul omsorg i automat
- Kan den udvikling true magtpositionen for vor tids elite, symbolanalytikerne?
"Ja. Mange mennesker, der i dag lever af at sælge viden, vil blive automatiseret bort i de næste 30-40 år. Med udviklingen af kunstig intelligens vil mange intellektuelle funktioner - selv lægelige diagnoser på hospitalerne - forsvinde. Og det er computere, der vil føre ekspertdiskussionerne, men så kan lægerne bruge mere tid på menneskelig omsorg. Det vil nemlig blive svært at automatisere omsorgsfunktionerne."
Selv om omsorgsarbejde vil få en renæssance i det Pearson kalder 'den nye omsorgsøkonomi', så vil informationsteknologien bortrationalisere flere og flere opgaver.
"I dag er det meget sjældent os, der bager brød, smelter stål, sammensvejser biler og samler tv-skærme - det er computerstyrede maskiner. Men det er kun begyndelsen," siger Ian Pearson. Og nævner så en stribe eksempler på forandringen:

Tekno-utopia
Hjemmet vil efterhånden udvikle sig til at blive et rent tekno-utopia, fyldt med computerchips overalt. Emballagen på færdiglavede retter vil have indbyggede chips, der sikrer direkte - menneskefri - kommunikation til den intelligente ovn. Og husholdningsrobotten, der bliver følsom - så den emotionelt kan erstatte hunde og katte - sørger for at servere maden. På hjemmets vægge hænger ikke gammeldags malerier eller sentimentale genstande, men flade skærme "der konfigurerer sig selv afhængig af vores sindstilstand og de seneste modestrømninger indenfor 'real-life' billeder og kunstværker."
Fremtidens 'smarte' tøj vil automatisk indstille tøjets varme efter kroppens temperatur, og måske vil tøjet få indvævede tv-paneler, der gør teletubbyland til virkelighed.
En ny generation af mikroprocessorer i miniatureformat vil omkring år 2008 gøre det muligt at lave aktive kontaktliniser, der har indbygget tv-skærm og modtager med permanent opkobling på Internettet.
Mange af vore dages industrier vil være uddøde om ti år, mener Ian Pearson:
"De fleste af vore dages selskaber vil forandres til uigenkendelighed. Selv internetselskaber som Amazon er tvunget til at forandre sig hurtigt, fra at være bogbutik til også at handle med legetøj og elektronik. Der vil måske stadig være noget, der hedder Mercedes og Ford om ti år, men Internettet vil ændre alt, mentaliteten og organisationsformen. Rejseagenter vil stort set forsvinde, for søgning og bestilling af billetter kan automatiseres via Internettet. Måske får vi fuldautomatiske virksomheder, hvor det bare er et computerprogram, der indsamler informationer og bearbejder dem, inden de sælges videre."

Homo optimus
Ingen del af samfundet vil være uberørt af IT-udviklingen, men det er menneskeheden selv, som vil undergå den største forandring. Og det er menneskets egen ubegrænsede nysgerrighed, der måske endda vil drive mennesket til at gøre homo sapiens overflødig.
"Mennesket ønsker at blive uendeligt meget klogere, og det fører til udviklingen af homo cyberneticus, der tager konkurrencen op med homo sapiens, " siger han.
- Det lyder næsten som en variant af Terminator-filmene?
"Jeg tror ikke, at Terminator har en særlig sandsynlig slutning, for i den film vinder homo sapiens. Jeg tror ikke, at maskiner vil forsøge at eliminere deres skabere, menneskene. Det er menneskene selv, som frivilligt skaber en ny race."
Han mener, at der ikke vil gå mange år, før der kan laves en hybrid mellem homo cyberneticus og homo sapiens, der er alle andre overlegen: Homo optimus.
"Informationsteknologien har accelereret opdagelsen af de menneskelige genomer, og om ti år kan vi specialbygge de børn, vi vil have. Ikke bare bestemme deres hårfarve og højde, men også deres intelligens. Hvis vi optimerer de menneskelige genomer og opkobles permanent på
world wide web, så vil vi kunne skabe en elite-race af intelligente, hurtige og sygdomsresistente mennesker. Det er mujligt, at man vil forsøge at forbyde det i USA og i Europa, men der er mere end 270 lande på kloden. Et eller andet sted vil nogen begynde at specialbygge deres børn for at skabe homo optimus," fastslår Ian Pearson.

Intet valg
- Men kan den teknologiske udvikling ikke reguleres?
"Nej, vi kan forsøge at modstå den teknologiske udvikling, men vi vil fejle i vore bestræbelser. Ingen har længere kontrol over den eksplosive udvikling. Folk har intet valg. At vælge er en illusion," svarer han.
- Er du sikker på det? Kan vi ikke f.eks. bruge teknologien til at fravælge noget?
"Ok. Genteknologien vil gøre det muligt at få evigt liv. Jeg er formodentlig den sidste i min familie, som kommer til at dø. Der er en god chance for, at min femårige datter vil leve evigt. Fremover kan folk få to, tre eller fire karrierer og blive både arkæolog, kirurg og fremtidsforsker, så fremover vil mennesker måske vælge at leve i flere hundrede år."
- Jeg husker, hvordan forfatteren Simone de Beauvoir dømte en af sine fiktive personer til at leve evigt, og det var til sidst rædselsfuldt, kedeligt og trist for ham at se alle andre dø ud...
"Ja, men jeg ville altså gerne leve evigt. Jeg nyder dette liv, og der er mange ting, som jeg gerne ville have lov til at prøve, men som jeg desværre ikke kan nå, fordi jeg engang skal dø."

*Ian Pearson har sammen med Chris Winter skrevet bogen "Where's IT going?", der blev udgivet sidste år på forlaget Thames&Hudson, London. Nysgerrige kan også tjekke Pearsons hjemmeside: http://btlabs1.labs.bt.com/
people/pearsonid

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her