Læsetid: 3 min.

Dømt til fortabelse

24. januar 2000

Ferruccio Busonis Doktor Faust opført i Paris - en opsætning øret nyder og øjet hader

Opera
PARIS - Instruktøren Pierre Strosser blev pebet ud af scenen på Théâtre du Chatelet efter premieren på Busonis opera Doktor Faust. Umiddelbart forinden havde Faust, i skikkelse af Dietrich Henschel, efter tre en halv times kamp med både sig selv og Fanden, kastet sig død om på scenen. Desværre på den forkerte side af tæppet, så den døde krop ved tæppefald måtte udføre et veritabelt stunt: I de sidste sekunder af forestillingen så den netop afdøde sig tvunget til med lynets hast at rulle ind på den rigtige side af det flere hundrede kilo tunge tæppe, der var på vej til for alvor at gøre det af med den døde.
Dramaet i dramaet markerede afslutningen på en helaftensforestilling, der musikalsk var forrygende god.
Det samme kan ikke siges om selve opsætningen, der savnede overbevisende personinstruktion og scenografiske virkemidler.
Det visuelle eller billedskabende moment er ellers medtænkt i dramaet om
Faust, der indgår en fatal pagt med Mefistofeles, og det findes også i Busonis musik, omend ikke så virtuost og med orkestrale klangmasser som i Berlioz' Fausts fordømmelse, som danske lyttere kunne opleve i december 1996 med Radiosymfoniorkestret under Gary Bertini.
Sagt på en anden måde: Der skal teatralsk set ske noget afgørende, hvis tre en halv time ikke skal opleves som en mental ørkenvandring. Vi ved jo hvad der vil ske Faust, historien er velkendt, så det er det, der sker undervejs, som må være spændingsladet på alle planer og i en grad, der gør det tvingende nødvendigt at opholde sig i teaterrummet.
Grunden til at det trods alt var en usædvanlig oplevelse at overvære opsætningen af Busonis opus magnum i Paris, var nydelsen af selve musikken og realiseringen af den. Dirigenten Kent Nagano og Det Franske Radioorkester med Théâtre du Chatelets kor ydede en fortræffelig indsats. På solistsiden var der truffet en række heldige valg, først og fremmest med barytonen Dietrich Henschel som Faust og tenoren Kim Begley som Mefistofeles.
De sidstnævnte medvirker også på cd'en fra det franske plademærke Erato, som udkom efter opsætningen af værket på Lyon-operaen med Nagano som dirigent. De forudgående opførelser og pladeindspilning sætter sig nu i Pariser-opsætningen som overskud i udførelsen. Der er ingen svage steder, alt er gennemprøvet med hovedkræfterne.
Hvad er det da, der gør, at Busonis musik kan fungere som teatermusik? Hvordan lyder denne komponists musik, som dansk musikliv ikke har gjort sig voldsomme anstrengelser for at formidle? Ferruccio Busoni (1866-1924) er en usædvanlig skikkelse, som har virket som både udøvende og skabende kunstner. Han var en af sin tids absolut førende pianister, en søgt pædagog (hans elever talte blandt andre Kurt Weill og Edgar Varèse), respekteret orkesterchef, musikforsker og filosof.
Som 10-årig gav Busoni koncerter i Wien med kompetente publikummer: Liszt, Anton Rubinstein og kritikeren Hanslick. Busoni dirigerede sit eget Stabat Mater som 12-årig. I 1907 kom hans bog Entwurf einer neuen Ästhetik der Tonkunst, et nærmest profetisk skrift, som stadig er pensum i de akademiske cirkler.

Mellem flere verdener
På denne baggrund er det ikke underligt at Busonis suger inspiration fra nok så mange sider - i Doktor Faust opleves lyden af både Bach og Varèse mellem nodelinierne. Wagner er der også med afsmitning i form af det tunge messing. Den perlende festmusik som optakten til Hertugens fest er lige så sprudlende som dansante optrin i det rosenkavalerske festfyrværkeri. Busoni forudgriber den ny musiks verden med underlægningsmusikken i 1. akt, da de tre studenter kommer ind med bogen, der giver Faust magiske kræfter.
Busoni arbejdede på Doktor Faust fra 1916 til 1924 (med flere afbrydelser), og sygdom forhindrede komponisten i at færdiggøre værket. Busoni-specialisten Philipp Jarnach skrev det færdigt, og musikken blev uropført i 1925, et år efter komponistens død. Ufortjent har Busoni stået i skyggen af de næsten samtige Mahler og Strauss, samtidig med at Schönberg viste radikalt nye veje. Måske tiden er inde at genopdage og revurdere Busonis livsværk.
nBusonis 'Doktor Faust'. Det Franske Radioorkester, Théâtre du Chatelets kor og solister under ledelse af Kent Nagano. Premiere Théâtre du Chatelet fredag. Spilles også den 24., 27. og 30. januar og 2. og 5. februar. Billetter på tlf. +33 1 40 28 28 28

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu