Læsetid: 6 min.

En dør åbnet på klem

15. januar 2000

Danskere og udlændinge forsøgte at bytte nøgler på debataften om børneopdragelse

"Alle, som har et sæt nøgler, tager dem frem nu," råber Ahmed Abu-Laban ud i det propfyldte beboerhus i Gellerup ved Århus.
Ahmed Abu-Laban er i kraft af sit formandskab i det islamiske trossamfund inviteret til aftenens debatarrangement om muslimsk børneopdragelse, hvor han skal forsøge at give de fremmødte danskere - det vil sige ca. halvdelen af de godt 300 mennesker i lokalet - en forståelse for den muslimske måde at opdrage børn på.
Hovedparten rasler leende med deres nøglebundt, og Ahmed Abu-Laban, der også er imam, muslimsk præst, henvender sig igen til dem.
"Hvorfor bruger vi nøgler? Ja, det er rigtigt. Det er til at åbne døre med. I aften må vi åbne døren til islam," siger han. De raslende nøglebundter falder igen til ro, da han begynder at introducere de syv læresætninger bag islamisk børneopdragelse.
Ahmed Abu-Laban forklarer, at muslimsk børneopdragelse først og fremmest er funderet i troen på Gud. Men der ud over har den danske og muslimske tradition meget til fælles, siger han. Bl.a. peger han på, at også muslimerne mener, at barnet er parat til indlæring i syv års-alderen.
Den eneste væsentlige forskel er muslimernes åndelige dimension: "Man kan aldrig forstå muslimsk børneopdragelse eller tarbiyah (uddannelse, red.), hvis ikke man forstår den spirituelle del af det. Det er meget vigtigt, at muslimske elever, studerende og medarbejdere får lov til at faste og bede i skolen," siger han.

Mange forskelle
Men selv om dansk og muslimsk børneopdragelse på papiret ligger tæt op af hinanden, så kan pædagogerne Pia Andersen og Joan Horndrop, der også sidder i panelet, alligevel remse en lang række konkrete eksempler op på situationer, hvor de oplever problemer i forhold til de to forskellige måder at opdrage børn på.
F.eks. oplever de ofte, at muslimske forældre snyder deres børn: De siger ét, men gør noget andet.
"En dag var der en lille dreng, der græd, fordi han ikke ville ud og lege. Moren siger så til mig, at jeg bare kan sige til ham, at han ikke skal ud. Jeg forklarede hende, at han skulle ud, og hun sagde 'ja, ja, men hvis du siger, han ikke skal, så holder han op med at græde. Det, mener vi, er en forkert måde at få et barn til at holde op med at græde," siger Joan Horndrop, der har arbejdet 15 år i børnehaven Mågen, der modtager mange muslimske børn.
Hun nævner også eksempler på, at muslimske forældre er blevet oprørte over, at deres barn er blevet slået af et andet barn, hvorefter de har truet det andet barn med bank. Mange af denne type problemer kan dog løses ved at snakke med forældrene om problemerne. Mere problematisk er det, at muslimske forældre ofte først sender deres børn i børnehave et år inden, de skal i skole. Pædagogerne oplever nemlig, at der er utrolig stor forskel på, hvad disse børn kan sammenlignet med de danske børn.
"Det er børn, der aldrig har haft en saks i hånden, de har aldrig prøvet at lime, tegne eller passe på en børnebog, og de kender ofte ikke navnene på de mest almindelige legemesdele, farver eller tøj - heller ikke på deres modersmål," forklarer Joan Horndrop. Sidste paneldeltager, skoleleder Jørgen Sand fra Nordgårdsskolen, peger på det samme problem.
Han mener, at det først og fremmest er måden, vi opdrager børnene på, fra de bliver født, der gør forskellen. Muslimske børn bliver født til en plads - enten en datter eller en sønplads - der rummer forskellige rettigheder og pligter afhængig af pladsen og ikke af barnet.
Danske børn bliver modsat opdraget til stor selvstændighed ved at forældrene stimulerer dem, fra de er nyfødte. Og forældrene lærer børnene at løse konflikter ved forhandling, mener Jørgen Sand.
"Jeg oplever, at mange muslimske børn ønsker at finde deres position i forhold til mig. Og det, de har med sig til at løse problemer, er et familienetværk. Opstår der et problem, henter de storebror. Det kan være udmærket, men det danske skolesystem er indrettet til at løse problemer på en anden måde, og disse børn kan få problemer, hvis ikke deres forældre hjælper dem til at finde nøglen til den danske måde at løse problemer på," siger han.

Misforståelser
Pædagogernes eksempler og Jørgen Sands analyse sætter sindene i kog blandt den muslimske del af tilhørerne, der hovedsageligt består af mænd, mens kvinderne er i flertal blandt de danske tilhørere.
"I siger, at I har alle de her erfaringer med børnene, men hvornår bliver I parate til at åbne op over for vores børneopdragelse. Vi ved en masse om jeres samfund og opdragelsesmetode, og det er på tide, I åbner op, hvis I ønsker integration," siger en cirka 35- årig mand på arabisk.
Hans spørgsmål bliver oversat til dansk - ligesom alt andet i løbet af aftenen er blevet oversat til enten dansk eller arabisk. Fremgangsmåden betyder, at alle kan være med, men mange af de spørgsmål, der bliver stillet, afslører også, at noget er gået tabt i oversættelsen, hvilket betyder, at flere af de muslimske mænd føler, at de blot har været udsat for et bombardement af bebrejdelser.
"Det er vigtigt, at vi søger viden om hinanden for at undgå fordomme og misforståelser. Og vi har faktisk løbende sat os ind i islamisk kultur og religion via kurser og litteratur," forklarer Pia Andersen, der har været børnehavepædagog i 18 år. Hun har desuden været fire måneder i Libanon, hvor hun og hendes familie boede hos en libanesisk familie og rejste rundt og besøgte børnehaver.
En anden mand spørger Jørgen Sand, hvad han mener, skolen og forældrene kan gøre for at løse problemerne.
"Skolens opgave er at være opmærksom på, om børnene har vanskeligheder, så vi kan hjælpe dem og familien. Derfor skal vi naturligvis vide noget om andre traditioner, men primært skal vi gå i dialog. Forældrenes opgave er at tage dialogen. De må forstå, at vi er en kompetent skole, men de må også forstå, at vi er en dansk skole," siger han.
Diskussionen fortsætter ud over de planlagte tre timer, der er afsat, men en del begynder dog at drysse. Det har været en oplysende aften, men løsninger kom der ikke mange af, ligesom dialogen ofte endte i enetaler.
Men da folk forlader beboerhuset, der i løbet af aftenen er blevet fyldt af en behagelig duft af krydrede bøffer, der blev serveret i fladbrød, hører man alligevel mange udtrykke glæde over, at Multikulturel Forening har stablet sådan et arrangement på benene. Så selv om de nøgler, panelet har forsøgt at give tilhørerne, kun har åbnet dørene på klem, så er det dog en begyndelse.

Fakta - Islamisk pædagogik
Tarbiyah (islamisk pædagogik) skal:
*Vise mennesket vejen/opdrage mennesket.
*Tage hensyn til dets evner og talenter.
*Sætte mennesket i stand til at opføre sig korrekt i dette liv,
så det får belønning i det hinsides.
De syv grundsætninger:
*Mennesket skal respekteres
* Menneskeslægtens beståen er både mænds og kvinders ansvar.
* Meningen med livet er gøre gode gerninger og overvinde sine svagheder.
*Gud har skabt mennesket med den gode side som den stærkeste.
*Familien har det primære ansvar for barnets uddannelse og opdragelse.
*Folk besidder forskellige talenter og evner.
*Mennesket har mange behov: Fysiske, seksuelle, intellektuelle, følelsesmæssige og åndelige.
*Hovedforskellen mellem islamisk tarbiyah og vestlig pædagogik er, at tarbiyah anerkender de åndelige behov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu