Læsetid: 4 min.

I drømmenes vold

7. januar 2000

Lewis Carroll var ikke kun børnenes forfatter, han var også deres fotograf. Fotografisk Center præsenterer hans særegne, viktorianske billedunivers

Udstilling
I Lewis Carrols berømte børnebog fra 1865, Alice's Adventures in Wonderland, styrter Alice hovedkulds ned i en fantastisk underverden, et omvendt univers, verden på hovedet. Adgangen til det magiske eventyrland kræver åbenbart sådan en brutalt og helhjertet indlevelse, helt bogstavelig indlevelse, en betingelsesløs hengivelse til fantasiens rum, det imaginære. For at betræde dette univers må man lade virkeligheden bag sig.
Bogens forfatter hed meget betegnende ikke Lewis Carroll i virkeligheden. Navnet var et pseudonym, som han påtog sig i forbindelse med udgivelsen af sine børneeventyr. Egentlig hed han Charles Lutwidge Dodgson (1832-1898), og var en stor matematisk begavelse. Som ganske ung blev han ansat på livstid ved Christ Church College i Oxford mod til gengæld at indtræde i et livslangt cølibat.
Hans dobbeltidentitet antyder det uoverstigelige svælg mellem realitet og idealitet, som eksisterede ikke blot hos Dodgson, men generelt i den viktorianske kultur. Ikke mindst barndommen var genstand for en idealisering, som placerede den endegyldigt uden for de voksnes rækkevidde. Barndommen blev en utopi, som kun kunne nås gennem fantasien, og gennem fantastiske iscenesættelser.
Lewis Carrolls børnebøger er sådanne fantastiske konstruktioner af livsverdener, hvor drømmelignende forvandlinger og groteske episoder er normen - magisk realisme før sin tid. Hvad de færreste ved, er at forfatteren og matematikeren også var en ivrig amatørfotograf, og at han frembragte beslægtede drømmeverdener inden for dette medium.
Interessant nok var hans fotografiske arbejder faktisk gået helt i glemmebogen, da fotohistorikeren Helmut Gernsheim i 1949 tilfældigt faldt over et album med Carrolls billeder i et antikvariat i London. Siden har interessen for, og anerkendelsen af, Carrolls fotografier været støt stigende, og er foreløbig kulmineret i 90'erne.

Uskyld og barndom
Carroll begyndte at fotografere i 1856, og var lidenskabeligt optaget af at lave billeder frem til 1880, hvor han pludseligt holdt op igen. I denne periode fremstillede han tusindvis af aftryk, hvert og et fortløbende nummereret og udført i tidens højeste tekniske kvalitet.
Motiverne var meget varierede, men mest berømt er de mange portrætter af små piger, som Carroll nærede en forkærlighed for. "Jeg er glad for børn, undtagen drenge," bemærkede Carroll i et af sine dagbogsnotater. En af pigerne var i øvrigt Alice Liddell, virkelighedens Alice, som Carroll en sommerdag i 1862 fortalte sine Alice-eventyr til under en bådtur på floden Isis.
Senere dannede de mundtlige fortællinger grundlaget for bogen Alice's Adventures in Wonderland og efterfølgeren Through the Looking-Glass fra 1871.
Kulten omkring pigers uskyldsrene barndom var gennemgribende i Viktoria-tiden, hvilket også andre fotografers værker fra perioden kan bekræfte. Mest udtalt kan det iagttages hos Julia Margaret Cameron og Clementine Hawarden, der ligesom Carroll iscenesatte fantasifulde tableauer med pigebørn i rollerne som mytiske og bibelske figurer eller som sværmeriske, drømmende feer. I Carrolls tilfælde er idealiseringen af pigerne åbenlyst understrømmet af en erotisering, som hen mod slutningen af hans fotografiske karriere blev stadig dristigere, og gav sig udtryk i deciderede nøgenbilleder.
Det kan synes paradoksalt, at den samme kultur som fuldstændigt afsekualiserede de voksne kvinder - med undtagelse af de prostituerede - tillod skildringen af de endnu ikke kønsmodne pigers erotiske dimensioner. Den vanskelige håndtering af dette paradoks har da også præget stort set al forskning i Carrolls fotografier, som typisk bliver erklæret for enten pædofile, nærmest børnepornografiske excesser eller harmløse, aseksuelle glansbilleder. Selv om de to synspunkter måske kan forekomme uforenelige, i det mindste set fra vores senmoderne synsvinkel, berører de begge et gran af sandheden.

Rollespil
Carrolls pigefotografier skildrer i visse tilfælde en form for seksuel udstråling, men det er ikke en påtvunget seksualitet, sådan som vi desværre er kommet til at kende den fra vores egen tids børnepornografi. Der er snarere tale om billeder, der lægger sig i forlængelse af de teatralske rollespil, som Carroll altid opfordrede sine modeller til at indtræde i, og aktivt medvirke til udformningen af.
I tråd med dette signerede Carroll aldrig selv sine fotografier, men lod modellerne signere dem. Pigernes 'roller' er uden tvivl påvirkede af den viktorianske kulturs højst ambivalente kvindesyn, luder/madonna-syndromet, men de ligger fjernt fra vores tids børnepornografi, selv om de muligvis er skabt ud fra samme grundlæggende impuls, samme sære drømme.
Udstillingen på Fotografisk Center giver et varieret bud på Carrolls fotografiske virke. Blandt andet kan man se en række af hans portrætter af samtidens berømte kunstnere og videnskabsmænd. Selv om disse er elementært interessante og ofte bemærkelsesværdigt fine, så forekommer de ikke nær så kuriøse og fascinerende som pigebillederne, hvor man tydeligt fornemmer, at det er Carrolls egen glødende entusiasme, der har været drivkraften.
De i alt 77 fotografier som vises, er ikke Carrolls originale aftryk, men derimod digitale reproduktioner i dagens højst opnåelige kvalitet. Den retrospektive udstilling er sammensat af British Council i anledning af 100-året for Carrolls død i 1998.
I forbindelse med udstillingen er der også fremstillet et udmærket katalog med perspektiverende tekster. Tilsammen udgør udstillingen og kataloget en flot og spændende introduktion til denne excentriske persons fotografiske virke, selv om et mere selektivt fokus på Carrolls pigebilleder ville have styrket præsentationen. I dens nuværende form er de kontroversielle aspekter af Carrolls fotografiske arbejder tydeligvis nedtonet for at redde det britiske nationalklenodies ære intakt. Måske tjener dette kultureksportens interesse, men man kan spørge, om det i grunden er særlig ærbart?

*Lewis Carroll: et retrospektiv (1856-1879). Fotografisk Center. Gammel Strand 48. Ti.-sø. kl. 11-17. Til d. 13. feb. Katalog med s/h ill., 79 s., 250 kr. Udstillingen åbner officielt i morgen, men ferniseringen i dag er åben for alle

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu